Første april er dagen, hvor du skal tænke dig grundigt om når dine venner bilder dig de mest utrolige historier ind - blot for at råbe "Aprilsnar" når det er lykkedes.
Pas på at det ikke er dig som bliver narret i dag, den 1. april...
Aprilsnar er en skik, der har en vis ælde, og hænger sammen med forår og "nytår".
Foråret er også en form for nytår. Det er det tidspunkt, hvor naturens cyklus "starter forfra", og et tidspunkt, der traditionelt har givet en anledning til at drille, gække og vende hverdagens normer lidt på hovedet, som det fx sker til fastelavn.
I Europa kendes skikken at "narre april" tidligst fra 1600-årenes Tyskland, men en lignende skik - qurinalerne - fandtes også i det gamle Rom. Her var narrerierne knyttet til nytår, et tidspunkt, hvor vi jo også i dag betjener os af spøg-og-skæmt og laver godmodige drillerier med hinanden.
At løbe april
For 150 - 200 år siden handlede aprilsnarrerierne om at få sit "offer" til at løbe afsted for at se eller gøre ét eller andet.
"Ting, man skulle gå for at se"
Bondesamfundets aprilsnar adskiller sig en smule fra nutidens. I fx 1700-tallet handlede det om at narre eller "gække" nogen til at "løbe april". Dvs. at få sit offer til at begive sig afsted i et opdigtet ærinde eller få vedkommende på gaden med en påstand om, at der fx var ildebrand eller lignende. Denne sidste form for aprilsnar er kendt fra slutningen af 1700-tallet i København. Fik man sit offer til at begive sig afsted, råbte man "Aprilsnar!" efter vedkommende på samme måde som i dag.
Aprilsnar i Peder Paars
I "Peder Paars", forklarer Holberg lidt mere om indholdet i at "løbe april". Han oplyser, at det gælder om at få offeret ud i et ærinde for at "finde visse ting, som aldrig ere til". Denne form for aprilsnar kan minde om den måde, mange ældre håndværkere husker, at de blev narret på som lærlinge. De kunne fx blive sendt i byen efter en "håndevending" eller noget "messingståltråd". Disse narrerier har imidlertid været brugt året rundt, og folkloristen H.F. Feilberg kunne oplyse, at man "jævnlig" narrede børn ud i den slags tvivlsomme opgaver omkring år 1900.
Denne type aprilsnarrerier kan godt forekomme fortsat.
Aprilsnar i medierne
I dag er massemedierne også med på aprilsspøgen. Det er et fænomen, der har været kendt i hvert fald siden begyndelsen af 1900-tallet, hvor en københavnsk avis i 1914 kunne oplyse de forundrede læsere om, at solen havde sovet over sig, og var stået 9 minutter for sent op!
I dag har de fleste aviser som regel en aprilsnar - en fingeret og temmelig usandsynlig historie - ét eller andet sted i spalterne den 1 april. Ofte har historierne den lille finesse, at datoen 1. april eller ordet ranslirpa (aprilsnar stavet bagfra) indgår. Avisernes aprilsnar har været talrige, men handler som regel "kun" om at narre, ikke at få læserne til at handle. "Politiken" har fx forsøgt at bilde deres læsere ind, at mågerne i Århus (under skraldemandskonflikten) var blevet så talrige at der ikke var føde nok, hvorfor de gik til angreb på mennesker i bedste Hitchcock-stil. Og Berlingeren har påstået, at Netto-kæden ville åbne forretning i Rundetårn.
Aprilsnar i radioen og på web
Radiomediet har også været med på spøgen i en årrække. Fx oplyste en lokalradio for nogle år siden, at forskellige alkoholprodukter var blevet blandet sammen på De Danske Spritfabrikker, og at man derfor blot skulle henvende sig med dunke og kander for at få adskillige liter gratis og DR, dengang det endnu hed Statsradiofonien, bragte i 1946 en udsendelse, hvor man besøgte en opfinder. Han hade konstrueret et helt fantastisk apparat, som gjorde det muligt at se, alt hvad der foregik på et hvilket som helst sted i verden.
På web kan man naturligvis have sin aprilsnar liggende på en særlige del af siten, der kun er åben Første April. Det var præcis hvad DR gjorde i 2002. Her havde man angiveligt oprettet et særligt website, hvor personer, der havde lyst til at blive studieværter kunne tilmelde sig og blive castet. Flere tusinde personer klikkede ind og ville tilmelde sig - men gik altså lige i aprilsnarfælden.
Hvis du har lyst til at læse eksempler på hvordan medierne har drevet gæk med deres lyttere/læsere kan du klikke ind på www.historie-online.dk
Ovenstående oplysninger er hentet fra www.historie-online.dk/special/nar efter aftale med Charlotte S. H. Jensen.
Gør-det-selv aprilsnar på nettet
Jeg har fundet et site med en miniguide til hvordan man driver elektronisk gæk med vennerne, som jeg gerne vil dele med NsExtras læsere.
Der er et lille program som gør det muligt at sætte alt tekst på hovedet, ?slet alt? på computeren, Sætte start-knappen ud af funktion, fylde offerets skærm med OK-knapper eller give problemer med ombytning af musetaster.
Kan man svare nej?
Se hvordan du gør på www.mariannejacobsen.dk
God fornøjelse med forårsdrillerierne på denne dag - men husk at der ER ting som man IKKE driver gæk med
Skriv gerne dine aprilsnarspåfund og drillerier i dag, som kommentar til denne artikel.
