Hvor det første The Godfather spil foregik i 1945, så er vi helt oppe i begyndelsen af 60`erne i The Godfather II. Den gamle mafioso, Hyman Roth, har sammenkaldt flere højtstående forbrydersyndikater fra hele Amerika til et møde på Cuba – inklusivt Corleone-familien fra New York. Planen er, at opdele Cuba imellem sig og blive stinkende rige. Med sig har Michael Corleone sin højere hånd Aldo (som var den centrale hovedperson i det første spil) og underchefen Dominic.
På nytårsaftenen 58` bliver hotellet, hvor de mange gangstere har indlogeret sig, angrebet af Fidel Castro og hans styrker. Corleonerne flygter, men Aldo bliver dræbt i processen. Tilbage i New York udpeger Michael Dominic, til at blive den næste don i familien. Nu er det Dominic`s opgave at få stablet Corleone-familiens magt og storhed tilbage på benene.
Gameplay
The Godfather II er et sandkasse-spil i tredje-persons perspektiv. Ganske som i forgængeren eller GTA IV. Som den nye don, er det din opgave at opbygge dit imperium. Du og nogle af dine mafiagorillaer, som du løbende rekruttere, bliver sendt ud forskellige steder. I kampen om herredømme, bliver I sendt til Cuba, Florida og ikke mindst New York.
På disse steder skal der skovles beskyttelsespenge ind fra diverse forretninger. Plus, ikke at forglemme, at myrde løs Hver forrentning har en bonus, som kan komme dig og din familie til gode. Så ved at overtage x antal forretninger i en bestemt kategori, så får du den bonus. At overtage forretninger og none-stop pumpe fjender med bly kan blive en triviel affære efter nogle timers spil. Herefter kommer så punktet gældende sværhedsgraden. Fjenderne udgøres af ordensmagten og de forskellige familiers ”soldater”. De er simpelthen nemme at dræbe og meget nemme at slippe fra.
Styringen af Dominic er meget lige med forgængeren. Du kan levere flere forskellige kombinationer af slag mod dine fjender i nærkamp. Ildkamp med de forskellige våben kommer vi ikke udenom. Du kan gå i dække bag forskellige ting, for at indgå ilden fra fjenderne. At stå bag et hjørne, for derefter at levere en byge skud mod fjenderne, kan også lade sig gøre. Hvad der slet ikke kan accepteres, er den elendige styring af bilerne. De er besværlige at styre og man ender nemt med at støde frontalt med andre biler eller bygninger. Bedre styring af bilerne næste gang EA, hvis I skulle lave The Godfather III engang.
Et af de nye tiltag, er muligheden for at opfostre sin egen familie. Du kan have op til tre gorillaer med dig. Hele din familie har forskellige færdigheder, som kan komme til dig gode. Disse færdigheder kan varier fra at sprænge murer i luften, skærer sig igennem hegn eller dirke pengeskabe op. Disse færdigheder kan blive taget med over i spillets multiplayerspil. Udover at opgraderer dig selv, så skal du også udstyre dine ”børn” med bedre våben og nye opgraderinger.
Et andet nyt aspekt er, The Dons View (Donens overblik), hvor et landkort bliver bragt udover den givende by, du er i. Dette giver god mening, da du nu er donen over en mafiafamilie. Her kan skal du overveje strategiske valg, såsom at placere nok vagter på steder, angribe fjendens bygninger med en bombe eller sende en fra din familie til at forsvare et af dine forretninger. Det er et godt tiltag.
Hvis singleplayerdelen skulle en tand for ensformig, så er der multiplayer. Det fremgår af forskellige modes. Såsom Team Deathmatch, som et af de traditionelle. Men også andre spil, hvor du i et hold skal være det førende hold med flest mulige åbne pengeskabe, eller sprænge ting i luften, er der blevet lagt til. Dog var jeg ikke synderlig begejstret. For det første er der Deathmatch-delen. Den skiller sig ikke ud fra andre spil med deathmatch. For det andet, så er det ret indskrænket hvor sjovt det andet kan være i starten. Der har ens mænd kun højst en færdighed, som kan blive brugt online. Så det bliver først lidt sjovere, når man har fået flere færdigheder og bedre våben. Ellers kan de virtuelle penge overføres til singleplayerdelen, når man er færdig.
Grafik
Grafikken er bedre end forgængeren. Det uanset om vi taler om den gamle eller den forbedrede udgave af det første spil. Men grafikken ligner noget, som også kunne være blevet udgivet for omkring to år siden. Dog nød jeg alligevel atmosfæren, som spillet kunne frembringe; At gå ned af gaderne i Florida, men solen var ved at gå ned. Eller at kigge på menneskene, der enten kom gående ned af gaderne som mig, eller i deres biler. Diverse figurer er godt lavede og leverer en troværdig tilstedeværelse.
Lyden
Stemmeskuespil blandt de centrale personer i spillet er godt udført og det fanger stemningen godt. Det samme gælder stemmerne for dine soldater og borgere på gaden. Dog er det bare et lille men. Deres stemmer og dialoger gentager sig igen og igen henover spillets fremgang blandt de mange mennesker i spillet. Det kan ærlig talt være trættende at høre på, men andet kunne man vel ikke have gjort? Ellers er der inkluderet en portion 50`er musik i bilerne. Men det var ikke noget, som jeg lagde så meget mærke til, på trods af, at det var stik modsat med GTA IV.
Konklusion
The Godfather II kan være underholdende, i visse mængder. Dets største styrker, er efter anmelderens mening, er singleplayerdelen. Den kan gennemføres på omkring 20-30 timer eller mindre. Men selv det stærkeste har sine svagheder. Det samme gælder for The Godfather II`s vedkommende. Det bliver hurtigt en tand for ensformig, fordi man basalt kun skal overtage forretninger og dræbe. Ellers kan du gå i krig online for penge og underholdning i diverse multiplayer modes. Især pengeskabs-kontrollen er et af de sjoveste. Hvis du er fan af det første spil eller bare har set de tre omkring tredve år gamle film, og kunne lide dem, så skal kan du ikke gå uden om toeren..
Udgivelsesdato; 6. april.
Konsoller; Xbox 360, PS3 og PC.
Aldersbegrænsning; 18+.
Antal spillere; 1.
Multiplayer offline; Nej.
Multiplayer online, Ja.
Udvikler og udgiver; EA
?