Censur; 11 år.
Længde; 135 min.
Genre; Katastrofe/ Science Fiction.
Instruktør; Jon Arniel
Udgivelsesår; 2003.
I The Core sker der pludselig en masse mystiske ting på vores jord. Folk dør på gaden. Duer falder døde ned fra himlen. Et rumskib kommer ud af kurs tilbage til Jorden og ikke mindst bliver Rom nærmest jævnet med jorden. Hvad sker der? Er det planlagte terrorangreb på hele Jorden? Professor Josh Keyes har sine teorier, og snart bliver de sande. Det er ikke terrorangreb, men noget som er meget værre. Noget som i sidste ende kan dræbe Jordens deromkring 6 milliarder menneskeliv. Josh finder ud af, at Jordens kerne er langsomt ved at holde op med at rotere.
For at skåne læseren for en masse fysiktale, så vil det få ozonlaget til at forsvinde. Det vil flambere os alle sammen som lørdagskyllinger, hvis vi ikke gør noget inden for et år. Pentagon finder dog snart på noget. Den amerikanske regering finansierer Jordens eneste redningsplan for godt 500 milliarder $. Redningsplanen bliver et skib. Skibet, senere kaldet Virgil, skal bore sig ned til Jordens kerne sammen med en besætning på 6 personer. Josh, Serge, Zimsky, Beck, Braz og Bob. Der skal de så smide nogle atombomber, for at få sparket jordens maskineri i gang igen. Bedømmelse
The Core er en sædvanlig historie om menneskernes kamp for overlevelse. Noget, som vi har set i film som Independence Day eller Sunshine. Så de store forventninger havde jeg ikke til filmen. Efter at have set den, synes jeg egentlig det er en fin film. Selvom man kunne forudsige slutningen, altså, at menneskeheden nok skulle klare den. Dog kunne Jon Arniel godt have skånet publikum for al den fysiksnak, der er i filmen. Det kan man vel ikke undgå i den her slags film. Men til sidst hang det mig langt ud af halsen og jeg fattede ikke en bønne af det. The Core revolutionerer overhovedet ikke på nogen områder. Men den har et tiltag, som jeg ikke har set i længere tid. Nemlig en rejse til Jordens indre og undervejs sker der et lille tvist.
The Core filmen er løst baseret på bogen Core skrevet af Paul Preuss.
