Åbn artikel i ny fane
Gå til kommentarer

Spilanmeldelse GTA IV

Rockstar forsøger nu at fortælle en ny kriminel historie i GTA-serien, der er mere moden og mørk. Det er ikke en jeg-vil-være-gangster-historie fra de tidligere spil. Historier der indeholdt rimelige store mængder vold, sex, narkotika og ikke mindst rådden kørsel. Og det gør det også i denne, nyeste omgang. Der kommer nu til at lugte af brændte dæk og geværild i Liberty Citys gader.

Serber og krigsveteran, Niko Bellic, har oplevet krig og kriminalitet det meste af sit liv. Han ankommer til Liberty City i Amerika for at starte på en frisk. Og selvfølgelig for at møde sin fætter Roman. I sine breve til Niko har han fortalt om det fantastiske liv, han har opnået. Dog er der også noget andet, der ligger Niko på sinde. Det er hævn over gammelt forræderi fra fortiden. Men for de fleste, så bliver hævn aldrig for gammelt. Romans forgyldte liv viser sig desuden at være løgn. En stor gang løgn, der i realiteten er erstattet med enorm gæld end sportsvogne, penge og kæmpe villa. Så Niko må hjælpe Roman og arbejde sig op i Liberty City. Selvfølgelig ude på den kriminelle løbebane. Den løbebane, som Niko på et tidspunkt havde håbet, han kunne lægge fra sig.

For at Niko komme til tops i byen, må du gøre en del forbryderiske missioner. Missioner stillet af flere usympatiske personer. Og disse missioner varier alt fra narkohandler, bombesprængninger eller rådden kørsel. I utrolig mange tilfælde kommer man ud for at skulle forcere et fjendtligt område. Et område fyldt med fjender, der bare skal nedlægges. Som noget nyt, så vil du under visse missioner få muligheden for at foretage nogle valg. Valg om du vil henrette en person eller ej. Ville du eksempelvis træde en fyr, der med nød og næppe kan holde fast til en kant og som har fornærmet en mafiaboss, over fingerne?

Her kommer vi så til kamp. Nærkamp med dine bare næver, lærer du hurtigere end noget andet. Men det er mest skydevåben, som kommer til at dominere mest. Pistoler, maskinpistoler/geværer, haglgeværer, håndgranater og diverse slagvåben. Der er nok af dem. Når disse skuddueller indfinder sig, så kan Niko til enhver tid gemme sig og skyde fra dække. Noget som utvivlsomt er taget fra Epic`s Gears of War. Men dække-tiltaget er kærkommen, I det store hele er ideen er meget god. Men jeg oplevede ikke hundrede procent fortrolighed med det. Selv efter at være halvvejs inde i spillet. Det er en smule kluntet, og kan kræve en smule træning, før det nogenlunde sidder på fingrene.

Og hvis du ikke skulle kæmpe mod flere gangstere, så er du sikkert nok ude i en større biljagt. Alt hvad der kan gå hurtigt, er til at ”låne” fra de andre indbyggere i byen; Motorcykler, både og helikoptere. Nogle af dem kræver dog, at du bryder ind i dem og kortslutter dem, før du kan bruge dem. Igen er der blevet ændret noget fra de tidligere spil, og det er bilernes fysik. Den er mere tung, besværlig og som en elefant i en glasbutik. For at skære det ud i pap, så skal spilleren passe på med, hvordan han/hun kører. Så hvis du kører alt for stærkt, har du mindre førelighed over bilen. Du glider mere og ramler lettere ind i andre biler eller mennesker. Det kan for dem, som elskede den urealistiske styring i de tidligere spil, føles lidt som et hug i det sjove. Men GTA IV er ment som en mere realistisk oplevelse og det gør slet ikke så ondt, når man er blevet bekendt med styringen

Social samvær. Gangstere hænger også ud i byen. Du kan, via din mobiltelefon, ringe dine venner eller kæreste(r) op. Så kan du spørge, om I skal gøre noget sammen. Hvad med at tag et slag pool eller bowling? Drikke jer til, i så meget bimlevand, at I knap kan stå op? Spise ude på en fin biks eller en lille snask? Eller hvad med at tage en tur til stripklubben?

For første gang i et GTA-spil, kan du nu spille online i multiplayer.

Der er 16 modes, du kan spille og det er muligt at tilpasse flere forskellige aspekter ind i oplevelsen. Såsom vejr, hvor mange mennesker der skal være på gaden mm. De forskellige modes gælder enten om at samarbejde eller mod hinanden.

Et freemode er der også, hvor spillere kan cruise rundt i hele byen. Multiplayer-delen er lige så underholdende som singleplayer. Det er bestemt et af spillets plusser.

Grafikken er rykket en del op fra de tidligere spil. Noget som detaljegraden i byen er højere. Lyset, døgnskiftet og storbys stemningen er meget stemningsfuldt. Selve byen er bestemt ikke en kedelig teaterkulisse, og du kan bevæge dig rundt i den, som det passer dig.

Lyden er rigtig vigtig i et spil som dette. Stemmerne er overbevisende, og alle er ikke ens. Niko, som er hovedpersonen, er en smule provokerende og ser ret sort på det hele til tider. Men han er fuld af sympati og empati. Hans fættter, derimod, er en ren optimist og kan til tider finde på at gemme sig i en skraldespand. Musikken, som kan høres i bilerne, er blandet. Igen bringer Rockstar mange numre ind. Alt fra rock, metal og jazz.

GTA IV er en titel som giver dig rigeligt med indhold. Både hvad angår singleplayer og multiplayer. Det skuffer ikke gamle fans af serien, mens nye spillere fermt også kan være med. Det er ikke nødvendigt at have spillet de andre spil i serien, for at forstå denne handling. Dækkesystemet er en smule klodset sammensat, og kan være bøvlet at bruge i starten. Det samme gælder bil mekanikken. Ellers ud over det, så vil du blive godt underholdt med både de mange missioner og den fleksible multiplayer. Et GTA spil har ikke aldrig været så godt som GTA IV.

Spillet kan både fåes til Xbox 360, PS3 og PC.
Spillets hjemmeside: http://www.rockstargames.com/IV

Skrevet af Chewbacca
00:27 23.2.2009


Du skal være logget ind for at kunne skrive her...

 Pihe - tidligere ansat på NsExtra
Admin på www.virtualmanager.dk har slettet den kopierede artikel nu.
 14:26 5.3.2009

 Sarah - tidligere ansat på NsExtra
Det skal lige siges, at jeg har siddet og læst Jonas spilanmeldelse i gennem, inden den blev kopiret. Det er sjovt nok påfaldende kommafejl, som Jonas har lavet, som går igennem på www.virtualmanager.com. Den kopirede er også blevet aktiveret senere, så hvor skulle Jonas have den fra? Men det er da dejligt at se, at min storebrors arbejde bliver anerkendt - bare på den forkerte side :-)
 18:42 3.3.2009

 JaaD
Mikevi - den her på nse er skrevet før den der er på dit link. Gotta check does facts before you realease them
 22:10 2.3.2009

 Mikevi
Tag den her, og kig den her: http://www.virtualmanager.com/articles/1155 Er det ikke meningen at han selv skal skrive noget? Alle kan vel kopiere en hel tekst på den måde. Hyg jer.
 19:24 2.3.2009

 JaaD
Ups det er mig der sover, har udtrykket mig forkert. Når vi f.eks. tager missioner, der forklare du stort set bare hvad det handler om og det er det. I online-delen der forklare du bare at man kan spille 16 osv. Men ikke hvordan det er et spille i det? Og i lyd-delen forklare du kun stemmerne, ikke alle de andre lyde som er i spillet.
 19:49 26.2.2009

 Kenny kiks
Syntes godt du kan inddele det i f.eks. Lyd, Grafik osv. så der er lidt mere oversigt over hvad du skriver. Det giver designet lidt mere og får en til at læse det hele! Ellers god anmeldelse
 21:59 25.2.2009

 Chewbacca - tidligere ansat på NsExtra
Den sidste del af din kommentar fattede jeg ikke en bønne af, JaaD. At du hellere ville have at vide, hvordan det virker, mener du så hvilke knapper der gør hvad? Hvis det er sådan, så ville anmeldelsen blive som en manual.
 14:54 25.2.2009

 JaaD
Udemærket anmeldelse, selv om spillet efterhånden er ved at være sprunget over af det andre titler (undtagen "The lost and damned" download content) Dog kunne dog godt snakke lidt mere og hvordan det virker istedet for bare at beskrive det. Så som online-delen, hvordan er den? Men generelt bare se mere kritisk på hvor godt det virker istedet for bare et beskrive hvordan ! Men det er klart et spil jeg kan anbefalde, har ikke prøvet det nye content endnu men det skal snart hentes!
 14:25 25.2.2009

 Sarah - tidligere ansat på NsExtra
Super anmeldelse, brormand. Du får de gode og negative ting med. Det lyder som om, at San Andreas har fået en værdig efterfølger.
 19:04 24.2.2009

 Muller
Meget god anmeldelse 5/5 :-)
 12:38 23.2.2009