Åbn artikel i ny fane
Gå til kommentarer

Filmanmeldelse - Rocky

Næsten 10 år før, at den amerikanske skuespiller Sylvester Stallone kaster sig over den fiktive elitesoldat John Rambo, dukker en ukendt bokser op, som ikke har meget mellem ørene. Hans navn er Rocky Bilboa - kendt som den italienske hingst. Eftersigende tog det kun Stallone 3 dage om at skrive manuskriptet til den første film om denne bokser. I løbet af 30 år bliver det til 6 forrygende film med Stallone i den voldelige hovedrolle. I denne artikel vil jeg give en filmanmeldelse af "Rocky".

Rocky


En filmanmeldelse af Sarah

I året 1976 i Philadelphias slumkvarterer møder vi den italienske bokser Rocky Bilboa. Da han ikke kan tjene nok til dagen og vejen ved blot at bokse, arbejder han ved siden af, som opkræver med mafia-lignende metoder. Som barn gør Rockys fader det klart for sin søn, at han ikke vil nå langt med sit hoved. I stedet bliver Rocky rådet til at bruge sin krop, og han begynder derfor så at bokse. Rocky viser siden hen at have talent for dette!

Selv om den småtbegavede, men meget snaksalige og godhjertede bokser ikke er så ”fin” i kanten, er han alligevel vellidt blandt folk. Men alligevel går det skidt for Rocky, da hans træner, Mickey, smider ham ud af den lokale bokserklub. Mickey er nemlig selv bokser af den gamle skole, og mener, at han ikke kan gøre mere for den italienske hingst.

En af Rocky nærmeste venner er den jævnaldrende Paulie, som bor sammen med sin søster. Hendes navn er Adrian, og hun er en meget genert kvinde. Folk tror nærmest, at hun er retarderet. Når Adrian ikke sørger for det huslige i hjemmet, arbejder hun i den lokale dyrehandel. Her får hun daglige besøg af Rocky, som altid har et eller andet påskud for at besøge butikken. Han forsøger utrætteligt at bryde den tykke mur mellem Adrian og ham. Med Paulies ”hjælp”, lykkedes det Rocky langt om længe at invitere Adrian ud.
Efter en lidt akavet aften ender de hjemme ved Rocky, som bor i en forfalden lejlighed. Stemningen er stadigvæk lidt anstrengt. Men det lader den ukuelige bokser sig ikke gå på af. Han er overbevist om, at der findes mere bag Adrians bebrillede og lukkede facade. Han har i sandhed ret, da hun viser sig at være en ganske pæn pige. Den afvisende kvinde opdager, at Rocky ikke har i sinde at gøre hende til grin, men oprigtigt føler noget for hende, finder de unge mennesker sammen. Adrian blomstrer op, og er ikke længere den kuede pige, som vi først stiftede bekendtskab med.

I mellem tiden er verdensmesteren i sværvægt, Apollo Creed ved at planlægge en storslået kamp. Han vil tilbyde en ukendt bokser chancen for at vinde sin eftertragtede titel. Han vælger den italienske hingst, og Rocky får tilbudet. Først afslår bokseren, men finder ud af, at folk nu tror på ham - og at han ikke længere er nul og niks. Derfor indvilliger Rocky til alles glæde, selv om han er overbevist om, at han holder længe i ringen. Den gamle Mickey dukker op ved Rockys lejlighed og tilbyder at blive hans træner. Kan Rocky mon slå den hid til ubesejrede Creed? Tre ugers intensiv træning kan nu begynde!

Informationer om filmen
Instruktør: Filmen er instrueret af John G. Avildsen, men skrevet af Stallone selv.
Medvirkende skuespillere: Sylvester Stallone (Robert "Rocky" Balboa), Talia Shire (Adrian Pennino), Burt Young (Paulie Pennino), Burgess Meredith (Mickey) og Carl Weathers (Apollo Creed).
Genre: Action.
Spilletid: 120 minutter.
Temaer: Kærlighed, boksning og venskab.

Bedømmelse
Filmen "Rocky" fortæller historien om en ensom andenrangsbokser, der støver rundt i Philadelphias dystre slumkvarterer. Foruden sig selv og sine to skildpadder Knap og Manchet, har han ikke meget andet. Filmen er både velskrevet, godt instrueret og scenerne er perfekt sat op. Dog kan man savne noget handling, da der ikke sker så meget i første halvdel af filmen. Her forsøger Rocky for det meste at komme i kontakt med Adrian. Dette kan muligvis skyldes, at Rocky og det ensformige liv, som han lever, er mindst lige så vigtigt som den forestående boksekamp. Måske har Stallone set en del af sig selv i Rocky, inden den italienske skuespiller kom ind fra gaden og blev berømt. Han har muligvis oplevet modgang - især fra folk der mente, at han ikke havde evner som skuespiller. Men det er blot et fortolkningsspørgsmål.

Dog er det ikke en af Stallones allerbedste film, hvis man sammenligner den med for eksempel "Cliff-Hanger" eller "Day Light". Derfor kan det kun anbefales, at man ikke ser Rambo eller en anden aktion-fyldt Stallone-film, inden man sætter sig til rette med Rocky. Men filmen vandt en oscar for bedste film i sin tid. Filmen havde også præmiere den 21 november 1976, hvilket betyder, at "Rocky" stemmer overens med den daværende nutid.

I denne omgang er ”Rocky”s musik ikke komponeret af broderen, Frank Stallone. Men der imod af en ukendt musiker ved navn Bill Conti, som senere blev berømt for filmens soundtrack. Conti har siden da stået for musikken for de øvrige Rocky-film.

Hvis man interesser sig for nervepirrende boksning, kan man ikke komme uden om Rocky-filmene. Ej heller hvis man er ægte fan af Stallone - for det er nemlig med Rocky, at han senere blev verdensberømt. ”Rocky”s scener er realistiske, og stemmer over ens med boksnings virkelige regler. Dette giver et troværdigt billede af Stallone, både som manuskriptforfatter og skuespiller. Det viser nemlig, at han har forsøgt at sætte sig ind i at lave en film med boksning som udgangspunkt. Man behøves slet ikke at sætte sig ind i bokseregler for at forstå handlingen - det kommer nemlig af sig selv, som handlingen skrider frem. Man kan nærmest føle Rocky og modstanderens smerter gennem kampens hede. Når først Den italienske hingst går til den, kan intet standse ham!

Ud af 5 boksehandsker giver jeg "Rocky" 4.

Skrevet af Sarah
21:38 10.2.2009


Du skal være logget ind for at kunne skrive her...

 Arne - tidligere ansat på NsExtra
Enig med Morten, ellers super flot.
 00:56 13.2.2009

 Morten
God anmeldelse Sarah. Synes du lukker lidt for meget op for handlingen, og afsløre lidt for meget. Så jeg vil ikke give dig 5/5, men derimod 4/5, pga. denne ting.
 16:44 11.2.2009

 Kaaz
God anmeldelse .. 5/5
 21:51 10.2.2009

 Don R - tidligere ansat på NsExtra
God artikel Sarah ! :-) 5/5
 21:49 10.2.2009