På under 60 minutter formåede museets guide, at berette om 800 års historie for de unge 1g’er. Guiden tog udgangspunkt fra tiden, før vikingerne kom ind i billedet. Han forklarede om leveforholdene som menneskene, på daværende tidspunkt, levede under. Her var tale om tro, begravelsesritualer, og om hvordan magten i større områder var fordelt blandt mægtige høvdinge
Under rundvisningen blev det understreget, at skibet var et meget vigtigt transportmiddel. Uden dette kunne Ribes fundament ikke blive støbt! Handel var nemlig byens omdrejningspunkt, hvis handelsplads lå ved åen. Arkæologer, som adskillige gange har gravet i byens muld, konstaterede dette, da man fandt gamle rester af håndværk og affald – blandt andet perler, støbeforme, glas, ituslåede porcelæn og halvt udført håndværk.
Ud fra skriftlig – og andre kildematerialer blev Ribe dateret til omkring år 704 – 710. Undersøgelser af blandt andet årringe af en ældgammel egetræspæl, som angiveligt har befundet sig på Ribes markedsplads, kunne fastslå dette med sikkerhed.
Under rundvisningen blev adskillige myter om vikingerne aflivet: Normannerne – eller vikingerne, som de kaldes i dagligt tale, var ikke så morderiske og forbryderiske, som de er blevet gjort til. Deres hovedhverv var enten at være håndværker eller drive et landbrug.
Vikingernes gudetilbedelse – den såkaldte asetro, blev fremhævet på adskillige måder. Blandt andet på normannernes mønter og smykker. Mønterne Scerttas blev dekoreret med aseguden Odin – og uhyremotiver.
1.b fik blandt andet glimrende indblik i vikingernes praktiske boligopdeling – I vest-enden af langhusene blev husdyrene placeret. I den modsatte ende befandt familien sig.
Asetroen var dog ikke den eneste religion på daværende tidspunkt! I 800 - 900-tallet kom de første missionærer til Norden. Med sig havde de kristendommen, som vikingerne så på med stor skepsis.
De blev siden hen forvist til den sumpede del af åen – På den måde blev de fremmende religioner og kulturer adskilt. Men det afholdt dog ikke de kristne fra at forsøge at omvende disse hedninge.
Den første kirke i Ribe blev omkring 826 opført af Nordens første apostel, Ansgar. Desværre blev kirken aldrig fundet.
Senere blev Ribe Domkirke opført i vulkansten, tuf omkring 1150.
Da vikingetiden blev afløst af middelalderen cirka år 1050, vandrede adskillige munkeordener til Norden. Her lærte de det skandinaviske folk at brænde sten – heraf navnet munkesten.
Selv om de fleste måske forbinder middelalderen med fest og musik, var det både en barsk og hård tid! Levealderen for det enkelte menneske var ikke særlig højt. I gennemsnit kunne en kvinde nå at runde 40 år. En mand, som levede cirka 5 år længere, hvis han ikke blev dræbt i kamp.
Børnedødeligheden var også i den grad stor! Dengang var det almindeligt, at kvinden fik 12 børn. Heraf døde halvdelen cirka, hvorefter resten måske blev 13 – 14 år. At dødeligheden var så stor skyldes, at man ikke havde de samme lægelige hjælpemidler, som vi har i dag. Pesten gav også sit ”bidrag” med.
Middelalderens samfund var lagdelt – det vil sige at øverst, sad kongen som Guds stedfortræder på jord. Om sig havde han adelen og stormændene. Herunder befandt lensmændene sig, hvis arbejde bestod i at drive godser og andre herregårde. Under dem stod bønderne som arbejde på før nævnte gårde. Det nederste man kunne komme, var at blive daglejer – det vil sige, at man arbejdede fra sted til sted. Kræmmere og håndværkere var bedre stillet end bønder og daglejere.
Hvis vi ser bort fra denne lagdeling, var tidens retssystem meget hårdt. Det strengeste og mest hårde ret, der fandtes på daværende tidspunkt, var Ribes – Nemlig Riberet. Tyveri blev straffet med hængning. Hvis her var tale om en kvinde, blev hun levende begravet. Slog man et andet menneske ihjel, skulle man bøde ved selv at blive halshugget!
Skønt Danmark var et enevældigt kongerige, havde den katolske kirke alligevel noget at sige. Kirken sad nemlig på størstedelen af landets jord. Denne opstillede også regler for folk.
Museets guide betroede 1g’erne, at lyst var en stor synd! Selv tanken om dette medførte, at man skulle skrifte. Den slags blev først accepteret, hvis man mindst havde været gift i 3 dage. Dog måtte der ikke foregå nogen former for kærtegn under samlejet. Ej heller måtte de indforståede parter nyde det.
Hvis man hverken var døbt, var morder eller selvmorder blev man ikke begravet i indviet jord, men uden for kirkegården.
Efter reformation i året 1536, blev adskillige klostre revet ned. Dog blev Skt. Catarinæ-kirken bevaret. Den kom senere til at fungere som hospital.
Så blev vi allesammen klogere... tak for det! 
. Endnu engang viser du din skrive kunnen som det viser sig fra en Nse arbejder 