Det kan både være svært for forældre og børn, fordi de pludselig ikke kan samme så godt mere, som de engang kunne. Datteren eller sønnen synes at deres moder eller fader kan være en virkelig pestilens, fordi de altid vil have en finger med i deres liv.
Hvis man ser det fra forældrenes synsvinkel forstår de for eksempel ikke hvorfor klokken 23 er sent at komme hjem fra en fest. Hvis man ser det fra begge sider, har nogle unge kun travlt nok med at komme hjemmefra. Til gengæld kan forældrene føle sig svigtet af deres børn, der nu er teenagere, fordi de ikke kan forhindre det som naturligt nok er ved at ske med dem.
Mange teenagere kommer let i tvivl om det de netop er i færd med, er det rigtige. Men som den verdensberømte filosof, Søren Kierkegaard er kendt for at have citeret: ”Gift dig, du vil fortryde det. Gift dig ikke. Du vil også fortryde det. Gift dig, eller du ikke gifter dig, du vil fortryde begge dele. Enten du gifter dig, eller ikke gifter dig. Du vil fortryde begge dele.” Ud fra dette citat kan vi drage den konklusion at mennesket, i al almindelighed, ikke særlig gode til at tage beslutninger, og når de endelig har valgt fortryder de let igen. Men under alle omstændigheder er der ikke noget unaturligt ved at blive voksen. Så længe man er under sine forældres beskyttende vinge, kan det være sin sag at blive det.
Det er ikke så almindeligt at et godt og nært forhold mellem en far og datter, kan forandre sig ved at hun skifter adfærd, som ikke just falder i god jord hos faderen. Som oftest er det for det meste mor og datter som har det lettere ved at ryge i totterne på hinanden. Det kan enten skyldes at moderen selv er ved at gå i overgangs alder, eller fordi at hendes datter er ved at blive voksen. Det er for i øvrigt set før, hvordan en ung pige, som kommer fra det finere samfundslag, pludselig kan begynde at være sammen med fyre, langt under hendes stand. Til faderens forbitrelse får han øjnene op for at hans datter er ved at rive sig løs fra ham, og ikke længere har i sinde at gøre det som han altid havde forventet af hende. En sådan konfrontation kan ende med at faderen nægter at tale til hende, og at pigen tiggende beder ham om sin faderlige kærlighed, samt forståelse over for hendes valg.
Nogle forældre vil aldrig kunne forstå de veje, som deres børn vælger at gå, i modsætning til andre som vælger at bakke hende eller ham op i alt, hvad end de foretager sig. Men dog kun så længe det er inde for fornuftens grænser. Jeg er ret sikker på at de fleste forældre vil tabe underkæben, hvis de så en mor eller far bakke deres søn op i at være narkoman eller fuldtids bistandsklient.
Skridtet fra barn til teenager kan være en stor omvæltning - både for teenageren og vedkommendes forældre. For eksempel kan et barn, for det meste, ikke få øje på de fejl ved sine forældre, som en teenager ville kunne få. På en måde betragter barnet sine forældre som et slags forbillede. Om så moderen drak, eller faderen slog, ville barnet ikke kunne skelne mellem om det er rigtigt, eller forkert. Det giver nærmest sig selv, at jo mere man kommer op i årene, des mere kan se og fornemme.
I teenageårene udvikler de fleste unge mennesker en erfaring, som vi vil kalde en situationsfornemmelse. Altså at man nogenlunde har fornemmelse for, hvornår det er bedst at holde munden lukket, mens de voksne taler. Et barn derimod, som pludselig får en ustyrlig trang til søde sager, kan i en mindre heldig situation, begynde at plage sine forældre om slik, selvom det er oplagt at timingen ikke er den bedste. Her kunne enten være tale om en vigtig telefonsamtale med told og skat, eller hvis både moderen og faderen sidder midt i en almindelig samtale med en voksen.
Engang stilede selv Søren Kierkegaard spørgsmålstegn ved meningen med tilværelsen. ”Hvad bør være målet med mit liv? Hvad skal jeg leve for?." Altså er det i sidste ende op til det enkelte menneske, hvordan det vil leve sit liv.
3 
- Godt skrevet