Sagaen om Isfolket
Dragens tænder
En anmeldelse af Sarah
Mange år er gået, siden vi tog afsked med Tengel den gode og hans noget yngre hustru, Silje. Siden da har vi fulgt deres efterkommere i gennem flere slægtled fra sidst i 1500-tallet. De er sågar blevet spredte sig ud over det meste af Norden. Men ak! Til hvert ætlings bekymring bliver et ramt barn sat i verden i hver generation. Isfolkets kvinder, som sætter disse børn i verden, er i højere risiko for at dø under fødslen. Eller også lider de frygteligt under at være forælder til dette ramte barn. Desværre forekommer det også, at alt for nært beslægtede medlemmer forelsker sig hovedkulds i hinanden. Der vil være alt for står risiko, for at de får et ramt barn.
Vi befinder os i Sverige i året 1770 – det er her, vi træffer den unge Sölve Lind af Isfolket. Det helt specielle ved hans generation er, at der ikke er blevet født en ramt. Man tror, at forbandelsen er hævet. Men så let går den desværre ikke – Inden Sölve næsten er voksen, opdager han, at han besidder særlige egenskaber. Sölve indser, at han er en af Isfolkets ”faldende”. Dette medfører, at han bruger sine evner til at tilrane sig både magt og rigdomme. Han ønsker også at komme højere op i samfundet.
Det som gør Sölve meget farlig, er at han ikke har det groteske udseende, som en ramt normalt ville have. Det eneste der faktisk afslører ham, er de gule katteøjne. Senere bliver han hård som is, og har ingen rest af menneskelige følelser tilbage i sig – Kun hævn og ondskab.
Sammen med en ven af adelig slægt, rejser Sölve til Wien i Østrig for at få luft under vingerne. Med sig har han sin fars magiske alrune – En knoldet rod med ukendte kræfter. Det specielle ved denne rod, er at den ikke tjener det onde. Det vil sige, at den er ikke samarbejdsvillig over for Sölve, og bliver derfor låst inde i mange år.
Sölve arbejder sig langsomt op ad rangstigen. Han skyr ingen midler – I dette tilfælde kan det endda betyde mord for at blive forhindringer kvit.
Dog har Sölve en svaghed for smukke kvinder – men ikke for dem, som står lavere end ham. Næ nej! Han ønsker kun at erobrere velhavende kvinder, som er gift med betydningsfulde mænd. Ellers også skal det være kvinder, som man skal gå igennem ild og vand for at få.
Men den ramte efterkommer har en brist. Som tidligere nævnt er hævn en af de få ting, som Sölve føler. Det skal også blive det, som i sidste ende rammer ham hårdt!
Efter at have boet i Wien i ganske få år, møder han til en storslået fest den jævnaldrende Renate. En meget overbeskyttet pige, som kun har ét eneste ønske - At få en mand, som hun kan dele sit liv med. Renate har også haft utallige friere. Men hid til er ingen faldet i god jord hos Renates velhavende forældre.
Sölve bemærker, at der lurer meget mere i den wienske piges blik. På grund af hendes meget strenge opdragelse, rummer hun en meget stærk drift. Men det finder sig ikke klædeligt for en kvinde af sin egen høj stand at gå i seng med en mand uden for ægteskab. Dette morer Sölve, og han forsøger adskillige gange at komme i kontakt med Renate. Han anholder endda om hendes hånd, da der følger en stor formue med i medgiften.
Med stor skepsis sender Renates forældre Sölve bort – De kan så sandelig ikke gifte deres lille datter til en mand, som kommer fra det hedenske Sverige. Hun kunne jo blive spist af en isbjørn! Dette slår Sölves ondskab ud i løs lue, og han svor hævn over familien.
I nattens mulm og mørke lokker Sölve den lille Renate ud – med sine trolddomskræfter. Ved dette mister den nogenlunde ”ærbare” kvinde sin dyd. Dette medfører, at hun senere må gå til bekendelse for sine forældre – de reagerer voldsomt, og faderen har i sinde at slå voldtægtsforbryderen ihjel. Der er bare det lille faktum: Renate kan kun oplyse, at manden var blåøjet og blondt – Et stikmodsat signalement af Sölve. Men det sørger han for at indprente i Renates hukommelse.
Efter dette sætter Sölve sig mageligt ned og venter på at forældrene skal komme krybende. Nemlig for at ægte deres datter inden offentligheden får nys om dette katastrofale optrin. Intet sker, og Sölve er ude af sig selv af raseri. Hans plan har givet bagslag, og han ønsker tilmed at få fingrene i familieforetagendet. I afmagt nedkalder han en farlig og ukendt sot over forældrene, som dør med få dages mellemrum. Renate står nu alene og opdager i elvte time, at hun venter et barn. Hun opsøger Sölve, og beder ham om at anholde om hendes hånd på ny. Hun ved godt inderst inde, at det er Sölve, som er den vordende fader. Hun bliver dog afvist, men ”redningen” er ikke langt fra Renate. En anelse kedelig frier fra tidligere ved navn Carl Berg dukker op i nødens stund.
Renate sætter ham ind i den frygteligt situation - og som den ædle ridder, Berg nu engang er, gifter han sig med hende.
Ægteskabet bliver dog ikke just lykkeligt – Berg må slide og slæbe fra davre til kvæld for den forkælede Renate. Hun er jo tilmed med barn, hvilket gør hende mere omgangsbesværlig. Endelig indtræffer tiden hvor Renate skal føde. Hun mister livet under fødslen – hvilket måske var det bedste for hende. Hun føder nemlig et drengebarn, som rummer alle trækkene for et ramt barn: Det lange sorte stride hår, den mørkebrune hudfave, den flade næse, de kattegule øjne, og spidse skuldrer.
Tilbage sidder Berg nu med et barn, som er det mest frastødende, han nogensinde har set. Tilvage sidder bag som taberen i det spil. Men han ved, hvem der er faderen. En intens jagt på Sölve kan nu begynde.
Efter 7 måneder finder Berg ham endelig. Sölve bliver imod sin gode vilje nødt til at tage sig af barnet. Det er oplagt for enhver, at det er hans. Adskillige gange forsøger Sölve at slå barnet ihjel, men noget beskytter det. Nemlig den gamle alrune som våger konstant over barnet. Sölve bliver rasende, og fortryder bitterligt at han tog alrunen med sig. Han føler, at alt er imod ham, og lover at tage sig af barnet. Senere bliver drengen kaldt for Heike. Sölve må meget imod sin vilje flytte fra sin bedrestillede bolig.
Da Heike næsten er 2 år, burer sin fader ham inde. Verden må for alt i verden ikke se dette skrækkelige barn!
Afsluttende arbejde og vurdering af "Dragens tænder"
Forfatter: Margit Sandemo
Original navn: Drakens tänder.
Udgivelsesår: År 1984.
Udgivelsesforlag Jentas - Vil du gerne se nærmere på de bøger som er udkommet indtil videre? Så klik ind og læs om dem her.
Sidst udgivet i Danmark: 4. august 2008.
Side antal: 247.
Sidst udgivet i serien om Isfolket: Hidtil er der udkommet 19 ud af 47 bøger i serien. Den næste, Ravnens vinger forventes at være i butikkerne den 4. august 2008.
General pris pr. bog: 130 kr. Kan findes i butikskæder, så som Føtex og Kvickly til 99 kr.
Bogens hovedpersoner: Sölve Lind af Isfolket, Ingela - hans søster, Heike, "Vandreren i mørket" og den fattige slovenske Elena som siden tager sig af Heike.
Genre: Fantasi, romantik og delvis historie.
Vurdering af bogen
Der er ingen tvivl om, at denne bog hid til er en af de bedste bøger i Sagaen om Isfolket! Sölves historie er et enestående eksempel på, hvad Isfokets frygtelige forbandelse er i stand til at gøre ved et menneske. Vi følger Sölve i gennem Europa - Til Venedig, hvor han ønsker at skabe sig en ny tilværelse. Det er dog ikke helt tilfældigt, at Sölve vælger netop denne vej. Han følger den onde Tengels fodspor, som i hine tider rejste syd på. I Planina - en lille slovensk landsby stopper rejsen for begge ætlinge af Isfolket. Det er her, de møder "Vandreren i mørket" - en kutteklædt mand som stammer fra ældgamle tider. Ingen ved hvem han er. Men han hjælper Sölves søn med at undslippe sin faders kløer. Det er også senere ham, som afgører Sölves elendige skæbne. Den ramte Sölve begår en kæmpe fejl: Han undervurder andre menneskers forstand, og sætter sig ikke ordentlig ind i fremmede landes kultur. Han hader Gud i det højeste som pesten. Det skal senere vise sig at blive det, som får denne hævngerrige mand hængt.
Som læser føler man med den lille ulykkelige Heike - hvordan han bliver svinet til og mishandlet af sin fader. Hvordan han må sidde ensom i mange timer, og opleve sin egen fader kører psykisk terror på ham. Derfor har man meget lidt til overs for Sölve, da han bliver slæbt til skafottet.
Ude på sidelinjen sidder Margit Sandemo, og beretter os om denne triste historie. Hun formår, at give læseren en tydelig synsvinkel fra hver eneste af hovedperson; Hvordan Sölve oplever den totalte uretfærdighed over at have fået Heike på halsen. Ensomheden og den store verden som den lille Heike oplever fra sit trange bur. Hvordan den fattige Elena oplever sin lave rang i samfundet - tilmed er der ingen, som vil gifte sig med hende af kærlighed.
Alt dette og meget mere giver en meget spændende og rørende historie. Det er tydeligt, hvem Sandemo holder hånden over: Nemlig den 5-årige Heike som sidder tilbage - Ensom og forladt. Heldigvis får han et godt hjem hos Elena.
Inden "Dragens tænder" er et afsluttende kapitel, må jeg hellere redegøre for bogens titel. I denne forbindelse bliver der henvist til en græsk sagnhelt, som eftersigende slog en drage ihjel. Dragens tænder såede han, og op af jorden voksede der krigere. I denne forbindelse kommer Sölve og Heike ind i billedet - De er Tengel den ondes dragetænder, som han såede – Sölve er nemlig den første ramte som selv får et ramt barn!
Ud af 5 drager giver jeg "Dragens tænder" uden tøven alle 5!
