Åbn artikel i ny fane
Gå til kommentarer

Fredagsbar

Traditionen tro, afholdt superbrugerne fredagsbar i dag kl. 14.30-15.00.

En pop-up fortalte, at der nu kun var 5 minutter til at vi skulle mødes i 56, altså /goto 56 - Fredagsbar rummet.


Der var knapt 800 brugere online ifølge onlinetælleren og 204 i rummet "Fredagsbar".

Superbrugernes ugentlige event er populært. Det er her, at højhusets brugere har en ½ times spørgetime hvor superbrugene svarer på så mange spørgsmål som muligt.

Superbruger hygge
Viceværten og Hypnotoad underholdt i rummet: Fredagsbar.

Viceværten ville gerne vide, om der var nogen som havde været ude og redde nogle prinsesser i Højhuset, med henvisning til den nyeste mission, i anledningen af biograffilmen Tempelriddernes Skat 3.

Brugerne svarede omgående, at selvfølgelig har de det. Viceværten blev glad og fortalte, at det at redde prinsessser er ædelt.

Viceværten blev spurgt om hun får læst sin mail i dag. Hun svarede, at det gør hun hver dag og at hun svarer på mails lige så snart hun har tid til det.

Kommer der tøj?
De forkælede højhusbrugere spurgte flere gange, om der kom tøj til dem i dag.

Efter noget tid, spurgte Viceværten Hypnotoad om han havde lavet noget til dem i dag.

Der var en bruger som ønskede sig en hest som tilbehør til sin ridderdragt. Viceværten svarede meget undrende: "heste?" og hendes dejlige humor skinnede igennem lige efter, da hun udstødte "prrrruh".

Hypnotoad bakkede op om ideen og synes, at vi skal have nogle heste. Superbrugerne havde ikke lige haft det forslag i tankerne, men det kan jo være at de opfylder ridderens ønske i nær fremtid. Det er ihvertfald et forsøg værd at give superbrugerne ideer, når man har chancen.

Pilen til ToraToras ære
Viceværten blev spurgt, om vi snart kan få den pil som hun har på sin bruger. Pilen vender omvendt og er derfor ikke magen til den pil, som man allerede kan købe med sms-betaling.

Viceværten forklarede, at pilen er til TT's ære - altså at hun bærer den af respekt for ToraTora, som forlod sin stilling sidste fredag, den 22. februar.

Skudt i hovedet
Helle/Viceværten spurgte igen Kian/Hypnotoad, om han havde lavet noget til brugerne i dag. Pludselig stod der en blodig bot ved siden af Hypnotoad som sagde: "GISP" og "mit øje..." Øjet var skudt ud af hovedet på ham og blodet løb ned af kinden på ham.

Det samme skete næsten øjeblikkeligt med de øvrige i rummet. Det så drabeligt ud, men folk tog det med uhygglig ro og synes at det var fedt.











Viceværten bemærkede, at især den nye ridderhjelm ser sjov ud, når det ene øje er skudt ud.


Utilfredse brugere
Det er ikke let at være nyskabende i Højhuset. Brugerne ønskede sig tøj.

Og de blev ved med at spørge efter tøj, tøj, tøj...

Hypnotoad fortalte, at han ikke havde mere til os i dag, men at vi måtte vente til næste fredag.

Viceværten sørgede for en "udskifter" da der var gået ca. 10 minutter.

Hypnotoad smuttede
Det så ud til, at også Hypnotoad blev smidt ud af rummet, for han smuttede samtidig med resten.

Han kom dog hurtigt tilbage, sammen med den nye portion forventningsfulde brugere.


Mr Sales kigger forbi
Netstationens sælger fik også tid til at kigge ind til Højhusets brugere.

Jacob/Mr Sales fik en varm velkomst fra de tilstedeværende i rummet, som du kan se på billedet her til højre.

Viceværten, som jo er Mr Sales's NK, tog også hjerteligt imod ham med ordene "møs møs".


Hypnotoad's liste
En bruger opfordrede Hypnotoad til at lave nogle briller til næste fredag.

Hypnotoad mente ikke lige at han kunne opfylde det ønske til på fredag, men fortalte at han ville skrive det på sin liste.

Det er jo interessant. Gad vide, hvad der ud over dagens forslag om heste og briller, også står på Hypnotoads liste over ideer eller arbejdsopgaver. Måske løfter han sløret for os en dag. Vi har da lov til at håbe, at vores forslag bliver til virkelighed en dag.

Hypno, du lovede...
En bruger gjorde Hypnotoad opmærksom på, at han i fredags lovede at skifte tøj på sin bruger til dagens fredagsbar.

Hypnotoad forklarede, at han ikke havde haft tid til at lave et nyt look, men han forsikrede om at han nok skulle lave et vildt look til sin bruger.

Opdatering af butikkerne
En bruger ville gerne have bekræftet, at der kommer tøj i butikkerne hver mandag. Det kunne Viceværten ikke garantere og svarede: "Der er ingen regler for hvornår det skal komme" og supplerede med: " 'plejer' var måske syg i mandags :P"

Mr Sales bidrog til underholdningen og gjorde opmærksom på, at man kunne regne med, at opdateringen af butikkerne altid ville ske mellem klokken halv og hel. Og det er jo rigtigt nok... - med mindre det sker mellem hel og halv.

De vedholdende brugere ville vide hvilket tidspunkt at Mr Sales snakkede om og foreslog, at det kunne være lige nu.

2. udskiftning

Uha, Uha... Viceværten synes det var tid til endnu en "udskifter". Klokken var nu blevet 14.50.

Brugerne i rummet tog det pænt og sagde høfligt ses og farvel til superbrugerne inden de blev smidt ud af rummet.

Denne gang fik vi bekræftet, at de 2 andre superbrugere også bliver smidt ud af rummet, når Viceværten foretager en "udskifter".

Mr Sales og Hypnotoad vendte tilbage, sammen med den nye portion brugere, som havde stået i kø til fredagsbar rummet.

Mærkevarer
En bruger synes at superbrugerne skulle sætte flere mærkevare-tøjsæt ind på Netstationen.

Viceværten svarede at vi ikke må have mærketøj her.
Hun supplerede
med, at det er
et lovkrav som
gælder alle
chatsteder.

Det er altså på grund af loven, at der er så mange ting og tøjsæt der er censureret på Netstationen.

Alternativet var at slette alt det, som indeholdt såkaldt "skjult reklame" i chatområdet. Superbrugerne valgte i stedet at censurere tøjet med sorte eller farvede felter som derved skjuler firmanavn eller logo. Du kan læse mere om tøjcensur i vores artikel fra oktober 2006.

Hvornår smider du Vice?
Smidning er jo altid populært blandt Højhusets brugere. Der var en som opfordrede Viceværten til at smide og spurgte hvornår hun smider igen.

Viceværten gav os det løfte, at hun smider en dag hvor vi mindst venter det og det er jo dejligt at vide, at hun stadig synes det er sjovt at smide ting i Højhusets rum.

Så må vi jo bare vente til den dag vi mindst venter på det...

Superbrugerdans
Mr Sales fik pludselig lyst til at danse. Viceværten var med på ideen men Mr Sales synes åbenbart ikke, at de skulle danse i Fredagsbar rummet og smuttede hen til Riddersalen.

De 2 superbrugere tog en svingom i Riddersalen og fortsatte deres kåde lej på Skibakken. Hvad der skete her, er en hemmelighed som kun de 2 kender, for rummet var lukket for offentligheden.

God weekend
Hypnotoad takkede af for i dag, da klokken var blevet 15.00.

Han ønskede alle en super fed weeekend inden han loggede af.





Tak til Madsen93 for at optage dagens fredagsbar og til kirneh for billeder.

Rigtig god weekend til alle NsExtras læsere.

Skrevet af Pihe
23:20 29.2.2008


Du skal være logget ind for at kunne skrive her...

 Metroid Prime
Rigtig god artikel.
 14:07 3.3.2008

 Morten - tidligere ansat på NsExtra
Du gør det igen igen Pia 5/5
 11:32 2.3.2008

 Jamama
Fedt ! lavet man
 08:35 1.3.2008

 Henrik - tidligere ansat på NsExtra
Endnu et mesterværk fra Pia ! 10/5
 23:21 29.2.2008