Åbn artikel i ny fane
Gå til kommentarer

Linuxtest udtaler sig om databasefejlen

Så skete det igen i søndags. Der kom atter en fejl i NetStationens database. Der stod med store fede bogstaver i den øverste bjælke, at man har mistet forbindelsen til databasen, når man er logget ind.


Vi beskrev fejlen den 16. december og forklarede hvordan man kan benytte goto-numre for at komme rundt i Højhuset uden brug af elevator. Elevator, butikker og garderobe er blokeret med en fejl i html-vinduet:
Der er sket en systemfejl på Netstationen
som du ser på billedet her til højre.

Søndag aften blev jeg interviewet af en reporter fra en anden Højhusavis om mit gæt på hvad problemet med Netstationens database kunne være.

Jeg svarede naturligvis så godt jeg kunne, ud fra min almindelige viden om IT, og gættede på at grunden til databaseproblemerne lå i en almindelig windowsopdatering, men jeg opfordrede reporteren til at kontakte superbrugerne for at få et korrekt svar.

Om reporteren har undersøgt sagen, ved jeg ikke noget om, men jeg valgte selv at undersøge det og spurgte derfor vores superbrugere om de ville give os en forklaring på fejlen.

Når jeg nu alligevel skulle skrive til superbrugerne, stillede jeg også et spørgsmål vedr. det nye Højhus. Spørgsmål og svar er indsat herunder:

Svar fra Linuxtest

Spørgsmål vedr. databasefejl: I søndags var databasen nede igen. Jeg har hørt, at Linuxtest på et tidspunkt har sagt i HH, at det vil den være fremover hver søndag, på grund af nogle opdateringer. Passer det? eller er der en anden forklaring på hvorfor databasen går ned i weekenden?

Svar fra Linuxtest (Joachim Schmeling) om databaseproblemet: Den tekniske forklaring på at man får fejlbeskeden " intet svar fra databasen" er i virkeligheden ikke fordi databasen er nede, årsagen er mere simpel.

Grundet de mange angreb på netstationen er webserveren sat til at "logge" alle forespørgelser. Mængden af log data er i middelværdi ca 100Mbyte til 150Mbyte per time.

Så et slag på tasken er ca 3Gigabyte log data per dag. Det er ret meget data at skulle opbevare. Som det er nu lader jeg bare webserveren fylde diskene indtil de er fyldte. Når/hvis diskene fyldes inden jeg får fjernet de gamle log-filer når webserveren en tilstand hvor den melder "intet svar fra databasen". Men som sagt er det ikke fordi databasen er nede men fordi webserveren ikke kan komme af med sine log-data.

Som sagt er grunden til logningen de angreb der har været på netstattionen. Dels vil loggen være en hjælp til sager der medles til politiet, og dels er det af principelle årsager en god ide at slå til.

Da Jonas var på netstationen havde han næsten konsekvent slået logningen fra på webserveren, argumentet herfor er åbenlyst; bedere preformance og mindre vedligehold. Jeg mener dog ikke disse fordele opvejer ulemperne, og der vil i ret nær fremtid (vi snakker om dage ) blive lavet scripts til at varetage automatisk rotering og sletning af gamle log-filer, sådan at "database problemet" ikke dukker op igen.

Jeg mener ikke jeg har sagt at det er noget der dukker op hver søndag, hvis jeg ellers kan få afsat tid til det skulle
problemet slet ikke dukke op igen

Spørgsmål vedr. overførsel af brugere til nyt HH: I Viceværtens brugerinfo i HH har Helle skrevet, at alle nuværende brugere bliver flyttet over i den nye database i det nye Højhus. For nogle måneder sagde Linuxtest at han ikke kunne forestille sig hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Da han har forstand på programmering og systemer, burde han vide hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan, så derfor vil jeg bede om en nærmere forklaring af kommentaren i Viceværtens profil.

Svar fra Linuxtest om overførsel af brugere til nyt HH: Man kan ikke lave en "fuldstændig" overførelse af brugere da de to versioner af netstationen er forskellige.

Dels er tabeller i databasen forskellige m.h.t. struktur og dels er databaserne forskellige i version Mysql / MSsql, men selvfølgelig kan brugere flyttes, bare ikke "fuldstændig".


Tak til Linuxtest for svar
Hvor er det dejligt at opleve, at superbrugerne tager vores spørgsmål alvorligt og giver ordentlige svar, som man kan bruge til noget.

Databasefejlen er åbenbart opstået når harddiskene på serveren blev fyldt op med data om brugernes aktiviteter. Linuxtest sørger for at tømme data i hverdagene, men der sker så meget i weekenden, at den bliver fyldt op på de par dage hvor han ikke er på arbejde. Han lover, at problemet snart er løst men indtil da, vil han logge ind og tømme i løbet af weekenden, så vi ikke skulle opleve fejlen igen.

Overførsel af brugerne bliver åbenbart ikke komplet. Superbrugerne kan stadig ikke give så meget information om det nye Højhus men vi har dog fået en bekræftelse fra Netstationens systemadministrator på, at brugeroverførslen godt kan lade sig gøre, på trods af hans tidligere udmelding om tvivl herom.

Til slut kan jeg fortælle, at Lars Mejding/ToraTora oplyste om, at prisniveauet for SMS-ting og tøj vil være nogenlunde den samme i det nye Højhus, som i det gamle.

Skrevet af Pihe
00:29 16.1.2008


Du skal være logget ind for at kunne skrive her...

 0610
Fin
 22:24 16.1.2008

 Pacroon
Fremragende
 13:59 16.1.2008

 Deathwebber
5/5
 07:10 16.1.2008

 Peace - tidligere ansat på NsExtra
Rigtig god artikel 5/5
 02:17 16.1.2008