”Far hvad skal vi gøre?” Min far svarede ikke. Han stod bare med åbenmund. Han var totalt i chok. Det var jeg også selv. Jeg havde kun bukser, T-shirt og strømper på. Det er begrænset hvor lang tid man kan holde varmen i det. Det var begyndt at blæse op og regne mere. Vi kunne gå ind til vores naboer, men den smadrede rude, fik det til at være koldt. ”Vi må hen til de andre naboer” sagde far pludselig. Vi gik der hen af. På vejen var der mange sten der gjorde ondt i fødderne. Vi gik og gik, men lige meget hjalp det. Vi fik bare mere og mere ondt i vores fødder.
”Av”, jeg havde fået en sten i min fod. Jeg kunne mærke smerten komme op i mig. Jeg kunne mærke kulden der gjorde det vanskeligt at bruge mine hænder. Jeg kunne mærke trætheden pressede sig på. Kort sagt det gik ad lort til det hele. Jeg faldt ned på vejen. Der kom blod fra min fod der faldt ned på stenene, og frøs til is. Eller is og is. Det frøs i hvert fald fast. Vi havde intet plaster, der var gået hul på min strømpe. ”Far hvordan skal vi klare det her?” råbte jeg. Min far var bare tavs og sagde ingenting. Jeg kom op på benene igen, men min fod gjorde for ondt til at jeg kunne gå.
Bagved os kunne jeg se vores hus lå i ruiner. Det lignede slet ikke vores hus. Hvor var mit værelse? Det kunne jeg slet ikke finde ud af. Det hele var brændt ned. Dumme fjernsyn, men det nytter jo nok ikke nu at skælde det ud. Vi var næsten ikke kommet nogen vegne. Huset lå maks. 100 meter bagved os.
Min mor faldt om. Hun lå der på vejen og kiggede op i luften. Min far skreg ”Hvad skal vi gøre? Din mor er død Jakob!” Jeg begyndte bare at græde. Jeg faldt helt sammen og græd og græd. Min mor var kun 29 år. Det var det værste der kunne ske. Nu skal jeg være alene med min kedelige far. Men det tog jeg ikke så tungt lige nu. Det der lå i mine tanker er om jeg også skulle dø. Vi måtte tage en dristig beslutning for at vi kunne overleve. Vi måtte tage min mors tøj og tage på. Min far var tyk så han kunne ikke passe noget af det. Så jeg fik det hele. Vi orkede ikke at gå mere. Vores hænder og føder, var frosne. Vi kunne gå tilbage, men så skulle mor bare ligge der. Det skulle hun i hvert fald ikke. Jeg ville blive ved mor lige meget hvad min far sagde!
”Kom hen til far Jakob, vi skal ligge tæt så vi kan holde varmen”. Jeg svarede ham ikke, jeg ville blive ved mor. Jeg prøvede små forsigtigt at vende mig rundt, men mit ben var frosset til jorden. Lige meget hvor meget jeg prøvede at løfte det op sad det fast. Jeg måtte sove der. Jeg kunne simpelthen ikke få det op. Jeg lagde mig så småt ned igen og lukkede øjnene. Jeg kunne mærke der kom en lille tåre ud af mit ene øje. Denne tåre frøs hurtigt til is på min kind. Alt var umuligt lige nu. Det var mindst minus 30 grader. Også var det endda nytårs aften. Jeg prøvede lige så stille at ligge mig til at sove, men kunne ikke. Der var alt for mange tanker i mit hoved. De vandrede rundt som når min far ikke kan finde mælken i supermarkedet. Vi lagde os til at sove og håbede på at vi overlevede til i morgen.
Jeg vågnede midt om natten, jeg kunne høre en bil. Jeg råbte på min far ”Far far der kommer en bil!”. Han reagerede ikke. Jeg ruskede i ham, men dette hjalp ikke. Det lignede vores nabos bil. Jeg slog på min far og ruskede i ham, men kunne ikke få noget svar. Jeg begyndte at græde, tænk hvis han også var død. Da bilen kom nærmere drejede den pludselig ind på en sidevej. Det var ikke vores naboer. Jeg orkede snart ikke mere, men jeg ville ikke dø! Nu var jeg kommet i gennem så meget så nu skulle det bare ikke gå galt for mig. Men det var så koldt udenfor det blæste rigtigt meget. Jeg tog mig sammen og rejste mig op. Mine føder, var blevet helt blå af kulde. Der er nok gået kold brand i dem. Jeg nåede at stå op i 3 sekunder så faldt jeg igen. Jeg råbte så højt jeg kunne med den stemme jeg havde tilbage ”Hjælp Hjælp”, men ingen kunne høre mig. Jeg kunne næsten ikke snakke.
Jeg lagde mig så småt til at sove igen, da jeg igen hørte en bil. Jeg rejste mig op og stod og vinkede alt det jeg kunne. Bilen kom helt hen til mig denne gang var det vores naboer. ”Hvad er der sket” spurgte de. Jeg kunne næsten ikke snakke så det var med pibe stemme jeg kunne sige ”Vores hus brændte ned, vi havde ikke noget sted at være, så vi gik ud. Først dødede min mor også min far.” De fik mig hurtigt løftet op i bilen og kørt på skadestuen. De ringede efter en ambulance der hentede min mor og far…
