. Jeg hadede kogt torsk, det stinker også smager det som jeg ved ikke hvad. Til dessert skulle vi have mandel kage. Mandel kage smager til gengæld rigtig godt. Når den kommer i ovnen kan man dufte kagen, mandlerne bliver til marcipan, det dufter som når min mor laver flæskesteg juleaften. I år skulle vi kun være os 3. Mig, min mor og ja min kedelige far. Dagen forinden havde vi købt fyrværkeri. Jeg elsker fyrværkeri i sær det der siger bang. Min far siger altid, ”Pas på min dreng du er jo kun 10 år”. Jeg har lyst til at banke min far engang i mellem, men det går nok ikke, han er meget stærkere end mig.
Mor råbte ude fra køkkenet ”Nu skal vi spise”. Det lugtede af kogt torsk, blandet sammen med lidt mandel kage. Ved middagsbordet sad vi og spiste. ”Far hvorfor skal vi egentligt ikke ud til nogen, eller have gæster?”. ”Jeg ved godt det er kedeligt at være os selv, men til nytårs aften skal man altså have torsk. Hvis vi skulle ud til nogen skulle vi nok have dyreryg eller sådan noget.” Jeg kunne mærke inde i mig selv at jeg blev sur på ham. Han skulle altid holde fast i hans torsk, det virkede som om det var en undskyldning for ikke at vil ud til nogen. Jeg prøvede at holde vreden inde i mig selv, men det var svært. Jeg var så sur på min far, han bestemmer alt hjemme hos os. Min vrede var så stor at ud af min mund kom der nogen ord. ”Far din kæmpe idiot, du bruger det bare som undskyldning! Jeg hader dig”. Inden jeg fik set mig om sad jeg inde på mit værelse. Jeg sad og tænkte over hvorfor jeg havde sagt det. Det var jo nytårs aften, tænk hvis jeg skulle sidde her hele aftenen.
Jeg kunne høre ude fra stuen at de sad og så fjernsyn. De sad og snakkede om hvornår jeg måtte komme ud igen. Jeg kunne høre på min far at han var godt sur på mig, jeg forstod ham godt. Jeg ville jo gerne være ude ved mine forældre, men jeg var så sur at det nok ikke ville gå.
Klokken nærmede sig 21:00. Jeg havde siddet inde på mit værelse i 2 timer nu. Jeg kunne ikke forstå jeg ikke måtte komme ud. Jeg begyndte at græde. Udenfor kunne jeg høre hvordan folk begyndte at skyde af. Det gjorde mig meget ked af det, da min far og jeg altid skød af ved denne tid, da jeg ikke kunne holde mig vågen til klokken 24. Jeg var begyndt at blive små træt.
Endelig, kunne jeg høre nogen på vej til mit værelse. Jeg blev vildt glad. Jeg rejste mig op, jeg stod og smilede, men intet hjalp det. Det var min mor der var gået på toilet. Jeg begyndte at græde helt vildt igen, smed mig ned i sengen og følte alt var forbi. Jeg kunne simpelthen ikke klare det mere. Endelig tror man at man må komme ud, så er det bare min mor der går på toilet. Det var slet ikke til at klare.
Gad vide hvornår jeg måtte komme ud, der plejer aldrig at gå så lang tid. En tog i mit håndtag det var min far, ”Nu må du gerne komme ud igen min dreng”. Jeg blev superglad på 2 sekunder var jeg hoppet op af min seng, og gav min far et ordentligt knus. ”Undskyld far jeg gør det aldrig igen”. Vi gik ud sammen, der sad min mor i stuen og havde lige hentet mandel kagen.
”Hej min dreng, tag et stykke kage”. Jeg blev glad og gav min mor et stort knus. Kagen smagte uendeligt godt. Jeg kunne simpelthen ikke få nok. Mandlerne smagte som marcipan. Det duftede som jeg ved ikke hvad. Det duftede simpelthen så godt. ”Nå min dreng skal vi ud og fyre en raket af?”. ”Ja”, sagde jeg med det samme. Selvfølgelig skulle vi da det. Jeg måtte vælge hvilken en vi skulle fyre af. Jeg valgte en Ålborg raket.
Vi gik udenfor det var koldt. Det små regnede lidt, men intet kunne slå mig ud. Intet simpelthen. Min far fandt en øl flaske satte raketten ned i. ”Vil du tænde raketten Jakob”, ”Selvfølgelig vil jeg det”, svarede jeg hurtigt. Jeg tog en tændstik, strøg den og så var der ild.
Jeg satte flammen på lunten. Lunten blev antændt og jeg løb hurtigt væk. Raketten farede op i luften. Så sprang den i luften, *BANG* der kom små stjerner. Det var rigtigt flot. Nu havde vi 4 raketter tilbage. Vi tog en mere. Det var en rigtig stor en. En kugleraket. Den måtte jeg også tænde, jeg strøg igen en tændstik og tændte lunten. Den var rigtig flot. Vi gik ind igen. Det var dejligt at komme ind i varmen igen. Min mor havde tændt brændeovnen. Den gav meget dejligt varme. Jeg følte mig tryk. Pludselig hørte jeg et stort bang. Det var vores fjernsyn der gik ild i. Ilden gik over til gardinerne. Videre ned i en plante der gik ild i.
Vi blev bange og ringede 112. Vi kunne ikke komme i gennem. Der var for mange der havde ringet ind. Vi blev rigtig bange og løb ud af huset. Vi vidste ikke hvad vi skulle gøre. Røgen lå tykt i luften. Det lugtede som når mit snobrød blev brændt. Vi kom ud af huset. Det stod i flammer. Der kom tykt røg op fra huset. Vi havde ingen telefon så vi løb over til vores naboer. De var ikke hjemme. Min mor gik i panik. Hun råbte og skreg. Vi vidste ikke hvor vi skulle låne en telefon. Vi boede nemlig på en gård. Der var langt til naboerne. ”Hvor smadre vi ikke bare en rude?” Jeg vidste ikke hvorfor jeg sagde dette. Det var nok i panik jeg kom til at sige det. Men jeg skulle nok aldrig have sagt det. Min far tog sin hånd, og viklede sin bluse om den og smadrede ruden. Han låste døren op og gik en. Han fandt hurtigt telefonen. Ringede 112, vi kom igennem. Jeg kunne høre samtalen da han satte den på højtaler. ”Alarm centralen godaften”, ”Det er vores hus der er gået ild i det, vi bor på Gårdsvej nummer 41.” ”Vi sender straks en brandbil”. 10 minutter efter holdte der en brandbil uden for vores hus. De begyndte at tage slanger ud. En af brandmændene spurgte min far om vi havde fyrværkeri i huset. Min far svarede ”Ja vi har 3 raketter”. De begyndte at slukke branden. Vandet sprøjtede ud af slangerne. Jeg fik et tæppe fordi jeg frøs. De var rigtig flinke. Det var mærkeligt at tænke på at vores hus stod i flammer.
Endelig fik de slukket ilden. Vi måtte ikke gå ind i huset før næste dag. Men hvor skulle vi så være henne?
Læs fortsættelsen i morgen!
5/5