Åbn artikel i ny fane
Gå til kommentarer

Rollback system *Opdateret IGEN*

*Opdateret med svar fra ToraTora*

*Opdateret med Interview med Apocryphal*
Mange har spurgt sig selv, hvorfor superbrugerne ikke gør noget ved de 2 tilfælde af hackning af superbrugernes brugere. Hvorfor får ofrene ikke deres ting igen? En tidligere ansat har valgt at give interview til NsExtra om hvor let det er, at lave en såkaldt "rollback" - altså fortryde handlinger der er foretaget på Netstationen

På trods af, at superbrugerne har denne enkle metode til at genskabe eller fortryde handlinger, så har de i begge tilfælde ikke hjulpet Højhusets brugere til at få deres stjålne ting tilbage.

Da Mr Sales fik hacket sin bruger den 30.9.07, opfordrede superbrugerne ofrene til at melde sagerne til IT-kriminalpolitiet. Resultatet var et svar ca. 14 dage senere, at politiet ikke kunne få de fornødne oplysninger fra Netstationen, så de kunne opklare sagen.

Det samme svar har brugerne fået, i den nyeste sag, hvor ToraTora blev hacket den 12.11.07. Viceværten skrev brev til alle brugerne i Højhuset og opfordrede ofrene til at melde sagen til IT-kriminalpolitiet.

IT-kriminalpolitiets svar lyder denne gang - efter 10 dages sagsbehandling:

I forbindelse med deres henvendelse, har vi tidligere modtaget lignende henvendelser vedrørende samme omstændigheder for brugere af Netstationen. Det har ikke været muligt for Netstationen at fremskaffe de tekniske oplysninger til brug for den videre behandling af denne type sag, hvorfor vi ud fra ovenstående vil registrere deres henvendelse og ikke foretage yderligere herfra.

Vedrørende De ting der er blevet "stjålet" fra lejligheden, der kan De prøve og kontakte administratorerne af hjemmesiden for at høre om de kan genskabe dine ting.


Så resultatet af anmeldelsen er det samme - der er ingen hjælp at hente.

Pacroon har kommenteret NsExtras artikler om hackningssagerne og omtalt et "rollback-system" som superbrugerne har til rådighed. En tidligere ansat har valgt at fortælle os lidt mere om hvor let det er, at benytte systemet og undrer sig over hvorfor der ikke er brugt tid på dette.

Interview med en anonym tidligere ansat på Netstationen

Hvad er din mening om superbrugernes håndtering af superbruger-hack sagerne?
Jeg synes virkelig, at de har tacklet det her forkert. Lur mig om ikke Lars og dem selv har fået deres ting igen, men os andre hjælper de ikke. Og brugerne har jo ikke engang haft mulighed for at ringe til dem da telefontiden jo pludseligt er aflyst på ubestemt tid. Man får heller ikke svar på mails om sagerne.

Har du en ide om hvordan nogen kan hacke sig ind på en superbrugers bruger?
Netstationens systemer er faktisk ret idiotsikrede mod hackerangreb, og det er aldrig sket at noget kommer indefra. Så det er kun via keyloggere, snydesider og gætning af folks mail og få tilsendt koden dertil, det kan ske.

Den eneste måde de kan hacke på, er hvis de har modtaget koden. Dette kan ske via gæt, eller hvis man falder for de kendte snydertricks. Selv dengang viceværten blev hacket for mange mange år siden, var det ikke grundet et "hackerangreb" som sådan, men en menneskelig fejl - præcist som almindelige bruger på HH mister deres ting og brugere på.

Så det ENESTE der kan være sket i denne her situation, er at Lars på den ene eller anden måde er blevet snydt. Hvis koden skulle tages fra ham på hacker-måde, skulle han ha installeret en keylogger på sin computer, og jeg tror ikke han modtager filer fra alle. Da Lars email er forbundet til Netstationen, kan man ikke bare logge ind på den ved at gætte koden. Så mit bedste, og ret sikre gæt, er at han har besøgt en snydeside på den ene eller anden måde.

Det forlyder, at det er sket via kodegenerator på www.n.dk/area51 og at Gordot fjernede en sikring mod gentagende forsøg inden han stoppede som superbruger

Hvis man skal ind på area51, kræver det at der via serveren er åbnet for ens IP.. og det er der kun få mennesker der har, og de er alle ansat på Netstationen. Jeg havde kun adgang dertil fra arbejdspladsen - Så det er en umulighed det er sket derfra :)

Hvor besværligt er det at finde tingene der er stjålet?

De kan på 5 sekunder slå ToraTora op i systemet og finde ud af alle de lejligheder der er taget ting i og notere ting-id. Men jo længere de venter med det, jo mere kommer tingene jo ud til forskellige, og så bliver det sværere og sværere at finde frem til.

Hvordan ville du løse problemet, nu hvor der er gået så lang tid?
Det eneste de kan gøre nogenlunde fair nu, er at oprette nye ting.. men for dem der har specielle ting, er det jo ret surt, når der pludseligt kommer flere af den slags.

Der har tidligere været beskyldninger om at superbrugerne loggede ind i lukkede brugers lejligheder og tog de specielle ting til dem selv - kan du bekræfte det?
Både og. Hvis nu vi havde fundet bagmanden til en snydeside, så lukkede vi brugeren, og tog tingene for at give dem tilbage til ofrene - hvis det var specielle ting altså. Almindelige ting oprettede vi bare på ny. Men hvis du besøger superbrugeres lejligheder, så kan du ofte se at HVIS der er noget specielt, så er det mere ting vi har brugt under diverse kampagner som dekoration. Ikke så meget de gamle specielle ting.

Kan du jo gå lidt mere i detaljer omkring rollback systemet som superbrugerne benytter?

Ja, jeg kan starte med at fortælle at de (som du nok ved) bruger SQL til at søge på diverse ting og sager. Det noget af det mest simple at finde ud af.

I SQL kan de blandt andet søge på hvad folk chatter om, hvor et bestemt ting-id er henne, hvad folk bytter, og sidst men ikke mindst, hvor tingene bliver taget fra og hvor de ender henne.

Hvis man fx. slog ToraTora's brugerid op i systemet, og valgte et bestemt tidsinterval (den weekend hvor det skete) ville man kunne se ALLE de lejligheder han besøger, hvilke ting han tager, og hvor de bliver smidt eller givet hen til. Alt sammen i kronologisk rækkefølge.
Eksempel på SQLforespørgsel.
Det eneste de så skal gøre er at notere alle ting-id der er
taget fra hver lejlighed, og så taste de id
ind i systemet og finde ud af hvor de befinder sig nu - gå ind med en superbruger og tage tingene op, og smide dem det rigtige sted. Hvis man så har tingen på sig, kan man i et andet system overføre tingene fra en bruger til en anden.

DERFOR kan jeg ikke se, hvorfor de ikke bare har hjulpet folk fra start af, da det eneste det kræver er lidt tid :)

Superbrugernes svar var: "vi har ikke ressourcer til at opklare sagerne" – hvad mener du om det?
Hvis nu at Viceværten stoppede med at besvare mails én dag, så ville alt kunne komme på plads. Som tidligere nævnt, er det meget meget simpelt at rydde op. Jeg kan huske engang hvor Lars’s ene søn var blevet hacket. Viceværten brugte ca. 5 min på at finde ud af hvornår det var sket, hvad der var blevet taget, og hvem der havde gjort det. Jeg vil skyde på, at i denne sag, ville det tage 2 min. at finde alle de steder der var besøgt, og så den tid det ville tage at skrive ting-id ned og så gå ind og taste dem ind til at blive overført til ny bruger - de kunne, med alt respekt, sætte hvem som helst til det. Det ville måske tage en dags tid i alt, alt efter omfanget. Men den éne dag kunne Viceværten godt undlade at besvare mails i, hvis du spørger mig.

Spørgsmålet er måske, om man kan finde en som er ”anti” nok?
Det handler bare om at finde en der er moden nok, eller som skriver under på noget omkring det er strafbart :)
Hvis de spurgte en eller anden bruger på Netstationen, som havde kendskab til SQL, og satte ham til det i en dags tid.. så kunne de sikkert spise personen af med nogle specielle ting, så det med ressourcer er noget underligt noget.

Synes du der foregår nepotisme blandt superbrugerne?

Det var meget individuelt.. Det gjaldt mest Lars. Blandt andet oprettede han et specielt rum til hans sønner og deres klassekammerater og han brugte meget sin status for at gøre sine sønner "sejere" i klassen. Og hvis hans sønner kvajede sig eller blev hacket, skulle alt arbejde tilsidesættes af os andre, for at opklare det der nu var sket. Der blev jo også givet sms-ting ud til folk - uden de skulle betale. Dette skete ved at vi i vores system oprettede koder og gav til personer. Men det var igen også mest til Lars’s sønner.

De øvrige superbrugere oprettede kun ting til sig selv, hvis der var behov for det. Interessen for ting var ikke synderlig stor, da det mister meget af sin status når man kan få det så let. Men der synes jeg også det er ok, som et frynsegode fra det arbejde man laver.

Synes du at det kun er medarbejdere der skal have frynsegoder?

Chefen må da også gerne, hvis det er til ham selv :) Jeg synes ikke det er i orden at oprette ting til sin familie, venner eller kæreste. De andre superbrugere havde en fin balance i deres fryns. De kastede sig ikke grådigt over alle Netstationens ting.

Billedet her til højre stammer fra det omtalte rum: "Jankis fælleshule" som ToraTora oprettede til Frederiks klasse.

Læs artiklen som blandt andet omtaler rummet "Jankis Fælleshule" her.


Hvad synes du at superbrugerne skal gøre for at rette op på fejlen nu?
Jeg synes de skal finde ud af hvilke ting der er taget fra de forskellige, og hvis de ikke kan lokalisere tingene nu, så i hvert fald oprette nye ting der er præcist de samme. Selvom det så går ud over ting-id så er det bedre end slet ikke at få tingene igen. Og bruge tiden til at hjælpe brugerne i stedet for at opklare sager der er sket for Lars’s sønners brugere, når reglerne fortæller, at det bare er ærgeligt når folk mister deres ting via eksempelvis snydesider. Det er en helt anden sag, når en superbrugers bruger bliver misbrugt, som det er sket 2 gange indenfor kort tid. Det er helt til grin, det der sker nu. At Lars dummer sig med sin bruger, og så ikke tager ansvar for det og hjælper dem det er gået ud over. Det er under al kritik. Jeg forstår godt, hvis brugerne føler sig svigtet af superbrugerne, men forhåbentlig så er opklaringsarbejdet stadig i gang, så brugerne får en eller anden form for hjælp og erstatning.


Kommentar fra Pacroon

Da Pacroon flere gange har kommenteret rollback-systemet, bad jeg ham om at give en kommentar til denne artikel. Som altid, er han parat med et hurtigt og informativt svar til NsExtras brugere, som du kan se her:

Hey Pihe!

I spørgsmålet "Kan du jo gå lidt mere i detaljer omkring rollback systemet som superbrugerne benytter?" - beskriver den interviewede hvor forholdsvist nemt det ville være at genskabe tingene teoretisk. Men det er rent faktisk endnu nemmere end der bliver beskrevet der - man behøver nemlig ikke engang notere sig noget som helst. Som jeg tidligere har snakket om i kommentarsystemet er det et stort omspændende log-program til formålet. Det var det jeg (i hvert fald dengang jeg var ansat) brugte det meste af tiden på, når jeg behandlede brugersager, fordi dette program stort set fortalte alt hvad jeg havde brug for at vide om en brugers tidligere handlinger. Det er også her den famøse "roll back" knap fremgår. Så hvor der i artiklen bliver givet udtryk for at man skal notere og indtaste, skal man rent faktisk bare besvære sig med et klik med en musetast :P

Med hensyn til dit andet spørgsmål, så er det jo altid nemt at sige at Superbrugerne bare skulle tage sig sammen og gøre det. Jeg har virkelig svært ved at tro på, at de bare ikke gider, når løsningen vitterlig er så nem. Nu har jeg jo været Vicevært gennem, så vidt jeg husker, fire hackede superbrugere, og nogle af dem var for adskillige år siden, hvor vi ikke havde skyggen af brugervenligt log værktøj - og vi satte stadig alt til side for at sørge for at brugerne fik en erstatning. Jeg har virkelig brugt adskillige dage og aftener med hovedbegravet i en 50km lang .txt fil for at få hoved og hale på en hacket superbrugers ravage gennem højhuset.

Så der må være en anden forklaring på de ikke har gjort det endnu. Jeg synes det er en lidt for "nem" løsning at bede en bruger kontakte politiet, hvis Netstationen ikke har suppleret politiet med nogen form for information. Hvis de ikke selv kan se hvad den hackede superbruger har lavet, hvordan kan man så forsvare at sende en besked til alle brugerne i Højhuset om, at hvis de selv kontakter politiet, vil Netstationen supplere politiet med de fornødne oplysninger. De oplysninger har de jo lige selv sagt de ikke havde?

Men som sagt, tror jeg der er en anden forklaring. Eller det håber jeg i hvert fald :-) I det mindste er jeg da glad for at jeg har fået rusket lidt op i vandende ved at brokke mig i kommentarsystemerne. Jeg om nogen, ved godt at det ikke er sjovt at være superbruger når man har jogget sådan i spinaten, som de to superbrugere her for nylig har, men det ENESTE rigtige at gøre, er at gøre alt hvad man kan for at rode bod på sagen.



Tak til Kaspar for kommentaren.
Brevet fra Viceværten med opfordring
til at anmelde tyveriet til politiet.


ToraToras svar

Jeg skrev til Viceværten for at få svar på flere spørgsmål i forbindelse med denne artikel. Spørgsmålene lød:

1. Kender du til det "rollback-system" som Pacroon har fortalt os om?
2. I så fald: Hvorfor er rollback-systemet ikke benyttet til at fortryde det der skete, under hackningen af superbrugerne?
3. Hvorfor er der ikke ressourcer til at give politiet oplysninger til opklaring af sagerne?
4. Er der planer om at genoptage Viceværtens telefontid?
5. Hvorfor er telefontiden aflyst på ubestemt tid?

Svar fra ToraTora
Hej Pia

Tak for din mail.

Jeg kan ikke udtale mig om de systemer vi har i huset til at administrere vores Netstationen med.

At efterforske alle de politisager der er kommet på de to hackersager er en meget stor opgave for en relativt lille redaktion. Derfor har vi - i samarbejde med politiet besluttet kun at efterforske de sager, hvor der foreligger en anmeldelse. Politiet har så - når de har set på sagen vurderet at sagerne var for små til at man ville bede os efterforske sagerne.

Vi har ikke umiddelbart planer om at gentage telefonen tiden, idet vicevært er meget aktivt på chatten og klarer opgaverne via email. Historien viser at de sager der kommer ind via telefontiden er de samme som løses via mail.

Mvh
Lars


Interview med Apocryphal

Apocryphal er også en tidligere superbruger, som kender de grundlæggende systemer på Netstationen. Jeg har spurgt ham om hans kendskab til rollback-systemet og fået følgende interview:

Hvad ville du have gjort for at løse problemet, hvis du stadig var superbruger?
Jeg ville have, alt efter omfanget af misbruget, have anbefalet enten manuel oprydning, eller komplet recovery fra en backup.

Er det dig som har programmeret rollback knappen?
Ja, det er mig der har lavet de værktøjer der bliver brugt – medmindre de har fået nye siden jeg holdt op med at arbejde der. Hvor det er rigtigt at der kan laves et ”rollback” af en handling som at flytte en ting, skal det siges at værktøjet hvor rollback knappen er, ikke er specielt brugervenligt når det kommer til at fremsøge de ting man skal bruge – det var en af de ting jeg aldrig fik lavet færdig i min tid på NetStationen. Mange af værktøjerne er udviklet mens NetStationen blev drevet af Eniro Danmark – NCOM fokuserede mere på udvikling af selve produktet, end på regulært vedligehold.

Er der sikkerhedshul i systemet tror du?
Det kan jeg ikke se hvor skulle være. Der er ingen umiddelbar måde at få en kode fra databasen.

Det forlyder at en sikkerhedsfunktion er taget af dengang Gordot stoppede og at det er derfor man kan gætte ubegrænset indtil man logger ind
Det kan jeg ikke se hvorfor man skulle gøre, og udover det vil det tage godt 20 milliarder år for en computer at prøve alle kombinationer af en kode på 8 tegn, hvis den kan forsøge 20 koder i sekundet.

Den gode gamle ”bruteforce” teknik er en saga blot fra hackerfilm i midten af 90erne.
Og den med at nogle på magisk vis, typisk ved at anvende en bærbar, linux og et pingvin legetøj, kan få adgang til et system hvor de kan få brugeres kode er også en hacker fantasi opfundet af folk der er særdeles uopfindsomme.

Den simple løsning er somregel den rigtige: Nogen har fået koden udleveret igennem en keylogger, hacket en mailboks eller gættet koden.

Er der nogensinde lagt en recovery ind?
Det er sket før, det er ikke noget der er mirakuløst, men det kræver en tekniker med tilstrækkeligt kendskab til den database applikations server som bruges på NetStationen. Sådan en konsulent eller tekniker kan nemt være kostbar.

Hvorfor tror du at der er så mange problemer med Netstationen nu?
Det er slet ikke på min plads at udtale mig om NetStationens daglige drift når jeg ikke arbejder der længere.

Tak for interviewet og for forklaringen
Så lidt.

Skrevet af Pihe
20:28 23.11.2007


Du skal være logget ind for at kunne skrive her...

 GreenCracker
Enig Damn =)
 17:46 4.5.2010

 Damn
MichaeL hell yea (: Det gamle hh var fandme nice!
 11:00 9.12.2007

 MichaeL
We love Pacroon. Einstein. Apocryphal. Miss sales. arkitekten3. aka kaspar. mikkel. Jonas. malene. Helene.3 fuck alt det andet pis som i kalder "toratora mr sales og hva ved jeg "Gordot" min bare røv<
 16:13 6.12.2007

 SnuZZer - tidligere ansat på NsExtra
Det kan jeg ikke se hvorfor man skulle gøre, og udover det vil det tage godt 20 milliarder år for en computer at prøve alle kombinationer af en kode på 8 tegn, hvis den kan forsøge 20 koder i sekundet. Jeg har fået det til 6893 år :-)
 14:57 4.12.2007

 Nicole - tidligere ansat på NsExtra
Jeg falder skam ikke af Det var blot en kommentar til Lars "dybdegående" svar som jeg efterhånden har læst i 2-3 år nu.
 12:19 30.11.2007

 NiKDADDY
Jeg tror ikke der findes så meget som én eneste bruger eller tidl. bruger på NetStationen, som ikke vil give mig ret i, at enhver anden redaktion ville kunne klare arbejdet _mindst_ lige så godt, som den nuværende redaktion gør det. Vælg to tilfældige chattere over 18 (med undtagelse af Noveed! :-D *møs*) til at styre NetStationen; selv dét ville være fremskridt! Efter min mening burde redaktionen permanent erstattes af NetStationens "old boys (and girls)"-hold. Jeg savner Kaspar, jeg savner Mikkel, jeg savner Jonas, jeg savner Jeppe og det er sgu ligefør jeg savner Gordot - han kunne i det mindste finde ud af at gøre noget ved tingene.
 04:25 29.11.2007

 miaw
Vi bruger irl penge på det pis det Sidste gang jeg har lavet et sms køb derinde..! Tora burde blive fyret på stedet, at stille sin søn foran 100 andre bruger og så IK hjælpe de andre 100 bruger bagefter.! Hold kæft Ns havde styr på tingene dengang Charlotte, Kaspar, Jonas og Jeppe sad bag rattet.! Andet spørgsmål hvad fanden bruger ns egentlig de penge de får fra sms køb på, ns har kørt cirka 8 år uden brugerbetaling, og klaret sig udmærket, faktisk bedre end de gør nu.! Tora du sku fyres.!!
 22:40 28.11.2007

 Metroid Prime
Nicola, netop der begår du en stor fejl, idet han gang på gang bliver ved med at fyrer disse lukkede svar af, skal vi jo forholde os endnu mere kritiske, og spørge endnu mere. - Det er ingen skam at falde, at blive liggende er - .
 21:05 28.11.2007

 Nicole - tidligere ansat på NsExtra
Vi kan efterhånden lige så godt lade vær med at spørge, Lars. Det er den samme forsvarstale som han fyrer af.
 17:18 28.11.2007

 0610
Dejlig artikel, super god. Jeg forstår ikke hvorfor superbrugerne går så meget op i at skulle tjene penge hele tiden på nye sms ting, hvis de jo bare slappede af lidt og ordnede noget for brugerne på NS, nu er jeg selv lige blevet hacket af en med Superbruger-funktioner det er mega surt at de ikke gør mere for at få klaret sagerne. de mister jo brugere og penge ved det.
 19:36 26.11.2007

 Kenni
Så mangler vi kun et fornuftigt svar på hvorfor rollback systemet ikke er blevet benyttet - men det ved han vel heller ikke selv :-)
 18:32 26.11.2007

 Metroid Prime
Sikke et kønt svar, det kan vi jo bruge til nul og niks, de første 2 spørgsmål vil han ikke svare på. Det 3. giver simpelthen ikke mening på nogen måde. Ikke så længe N selv har bedt brugerne om at anmelde det til IT-politiet - hvilket i forvejen ikke giver mening når det er NS' opgave, at de sagtens kan benytte Roll-back systemet. Latterligt latterligt latterligt - og skammeligt´.
 16:33 26.11.2007

 mulleman
4/5, .. Top Dollar $$$
 16:40 25.11.2007

 Metroid Prime
Det lyder satme grinern Kaspar. 2 spørgsmål dog - 1 hvordan ville du fjerne fortjenesten ved at napse andres brugere, og 2 hvordan ville du financiere og vedligeholde det? Bortset fra det lyder det da meget grinern. Men jeg tror bare folk ville gå amok i en program-rus efter ting og monetter und so weiters.
 14:08 25.11.2007

 frederikw - tidligere ansat på NsExtra
og bliv vicevært igen og gør mig til mentor xD det kunne sku være fedt *G*
 14:03 25.11.2007

 frederikw - tidligere ansat på NsExtra
Kaspar start igen *G*
 14:02 25.11.2007

 Damn
Haha, kunne fandmer være nice Kaspar ;D Gad virkelig godt havde lidt af det gamle HH tilbage, tror det 2 år siden jeg sidst var på HH for alvor ^^. Kæææft hvor HH er blevet fucked up.. Var sku også sjovt til NN3 (:
 01:26 25.11.2007

 Pacroon
Jeg synes at Netstationen skulle sættes fri, og gives til mig Jeg ville frigive systemet til folket og holde det administrative på et minimum. Fjerne fortjenesten ved at tage andres brugere, og se hvad brugerne selv kunne drive det til - det kunne være sjovt Jeg skal nok betale for serverne og trafikken - bare giv mig rettighederne
 00:48 25.11.2007

 Nick010 - tidligere ansat på NsExtra
10/5
 16:16 24.11.2007

 Nicole - tidligere ansat på NsExtra
Personligt synes jeg at NS begyndte at dykke, da "old school" superbrugerne begyndte at forlade NS. Jeg tænker på Kaspar, Mikkel, Morten og de andre drenge.
 13:02 24.11.2007

 Metroid Prime
Det var godt nok den bedste artikel jeg nogensinde har læst. Dejligt med at indblik BAG om NS, hihi. Jeg var ellers sikker på den anonyme VAR Pacroon, indtil jeg kom videre ned. Ja det er jo forkasteligt det her. Men ToraTora gør det dårligere og dårligere, især det med hans søn er bare for klamt. Som om han har sat sig på stillingen som chef for NS bare for sin søns skyld. Jeg savner Gordot, han tog sgu sit arbejde seriøst, desværre lidt for seriøst, men der skete sgu noget. ToraTora og Co. sidder jo nærmest bare og sover. Eller hvad er det der sker? Glimrende artikel, nu må der sgu snart ske noget med det NS. Det her er jo direkte latterligt.
 11:52 24.11.2007

 Turhan
SUPER GOD ARTIKEL! Jeg kan især godt lide at en tidelligere superbruger står frem. Jeg synes det er alt for dårligt at super brugerne er så dovne! Og til det med Lars sønner synes jeg simpelt hen det er for dårligt at nogen får special ret. Især med de sms ting jeg kan huske da alle fra hans klasse måtte få gratis juletræ hatte. Netstationen er ikke blevet ødelagt er ting freaks, den er blevet ødelagt af superbrugerne. Siden gordot kom og Pacroon, Einstein og Ceccilie stoppede har det hel været kaos.
 10:33 24.11.2007

 frederikw - tidligere ansat på NsExtra
Det er nemlig det, Superbrugerne konsentrer sig ikke så meget om os mere som en gang. Måske er de flinke nok, men de skulle altså have brugt mere tid på "os", og fjerne noget af alt det irl betaling så ville mange flere være der!
 10:15 24.11.2007

 Arne - tidligere ansat på NsExtra
NetStationen dybe hul bliver dybere og dybere, grotesk og noget svineri. 5/5
 23:21 23.11.2007

 M o r t e n
Det er for latterligt ns god artikel Pia jeg giver dig en sturt sturt 5 tal a mig
 23:16 23.11.2007

 GoFuckingDieNs
Komplet latterligt. 5/5 Dengang med Lars' søn.. Der tjente hans søn Penthouse BG på at sælge sine skide Jankie bot. Men botten blev taget af Lars, mens sønnen beholdte sin søde Penthouse BG - Top dollar ;-D
 22:31 23.11.2007

 l Telia Tøz l
Formidabel artikel Pia 10/10 til dig ...Det viser bare endnu engang hvor kolde og ligeglade Sb'erne er med os - specielt den ene, de gør jo bare som det passer dem, som man får af vide gang på gang, og det ses da SÅ tydeligt. Hvorfor var det mon ikke muligt for sb'erne at fremskaffe de tekniske oplysninger, som ITpolitiet skulle bruge, gad de ikke..eller hvad, hvis det nu var et af deres børn der var blevet nakket, så sagen nok helt anderledes ud ;(.....Men at de ikke engang gider bruge ROLLBACK systemet er dælme for langt ude. Kan det virkelig være meningen vi skal finde os i at blive nakket gang på gang, lidt surt må man sige, og så med de priser der efterhånden er på Ns - ØV ØV...ØØØØV
 22:25 23.11.2007

 frederikw - tidligere ansat på NsExtra
Præcis Nicole! Det er lige mine ord. Hvis de har et program, så de kan føre ting tilbage så brug det !
 21:41 23.11.2007

 Nicole - tidligere ansat på NsExtra
Den viser også interessen for deres "arbejde" og os. Sælg dog chatten til nogen som virkelig gider at kæmpe for den. Ikke at køre den fuldstændig i sænk, og trække så mange gryn ud af den, som overhovedet muligt.
 21:11 23.11.2007

 Nicole - tidligere ansat på NsExtra
En fantastisk og gribende artikel, Pia. Denne artikel viser hvor lavt superbrugerne er sunket.
 20:37 23.11.2007

 frederikw - tidligere ansat på NsExtra
Det er en fantastik artikel læste igår (: og den var god. Men havde svært ved af forstå noget Men det hjalp at læse to gange
 20:34 23.11.2007

 Henrik - tidligere ansat på NsExtra
rigtig god artikel 10/5
 20:32 23.11.2007

 E m i l - tidligere ansat på NsExtra
Meget god artikel! Du får det hele med, med bilelder og tekst og det hele - 5/5
 20:31 23.11.2007

 SiR MiX A LoT - tidligere ansat på NsExtra
Fuldendt artikel.
 20:30 23.11.2007