Gå til kommentarer

Burhan G til celebchat 8.11.2007


Torsdag den 8. november besøgte Burhan G Netstationen for at chatte med Højhusets brugere og signere hans nye album til præmier.

Nyheden var annonceret på forsiden af n.dk under fanen "Events" for ca. 2 uger siden. Læs Nick 010's artikel fra den 21. oktober, om forventningerne til celebchatten.

Der var ny reklame for dagens event både på n.dk og som dagens nyhed på forsiden af Højhusvinduet.

Hvem er Burhan G?
Burhan Genc kommer fra Brøndby Strand. Han er 24 år gammel og blev født den 20. januar 1983. Burhan G blev kendt med signatur-tracket "Burhan G", der var P3's Uundgåelige i september 2003. I september 2007 udgav Burhan G et nyt album, kaldet "Breakout". Han har sunget i Københavns Drengekor som solo-sopran, så teknikken er helt i orden. Vil du høre en smagsprøve på Burhan G's fantastiske musik så klik ind på hans hjemmeside hvor musikken afspilles - eller du kan klikke ind på hans MySpace side

Celebchat 8. november
Da klokken blev 16.00 og celebchatten starter, er der omkring 880 brugere online og ca. 300 i kø til Celebchatrummet.

Superbrugerne fortalte at interview med Burhan snart var færdigt, så højhusets brugere kunne få lov til at chatte med ham.

Celeb Stjerne
Da Burhan G dukkede op på scenen i Højhusets Celebchatrum blev han hilst velkommen af de glade brugere.

Superbrugerene annoncerede celebchatten med 2 pop-up's og en byge af spørgsmål regnede ned over Burhan G i Celebchatrummet.

Burhan G fortalte, at han er 24 år og at han udgav sin første single som 20-årig. Han svarede at han "kører rundt i 2000 mercedeser (taxa)", da han skulle svare på hvilken bil han har. Han fortalte senere, at han godt kan lide den nye S-Class Mercedes.

Han blev spurgt om han tænker på fremtiden og han svarede "jeg tænker altid frem ja, skal jo altid finde på noget federe end sidste gang". Han fortalte også at han bliver inspireret af alt hvad han ser og oplever. Han fortalte også, at han har planlagt at lave en film næste år. Arbejdstitlen på filmen er: "Kun Dig" og den handler om Burhan G og musikken.

Han er ikke den store fodboldfan, men fortalte at han holder med Brøndby fordi han er født der.

Webcam
Traditionen tro, var det muligt at se Burhan G på webcam. Han slængede sig mageligt i den store Fatboy-stol og så ud til at hygge sig gevaldigt. Ind i mellem viste han det helt store charmesmil når han morede sig over det der blev sagt under chatten.

Da han havde en sort kasket med "P" på blev han spurgt, hvad P stod for. Han svarede, at det vist nok stod for "Pirates" men forklarede det ikke nærmere. Der var stor interesse for kasketten og han fortalte, at den er af mærket "New Era" og at han har købt den i Studiestræde i København. Der var også interesse for hans sko, som han fortalte var af mærket "Adidas".

Favoritter
Hans yndlingstal er "nok 1", hans yndlingsfarve er "sort" og tilføjede "og ja, det er en farve".
Hans yndlingskunstner er "MICHAEL JACKSON!", som du kan se at han råbte på billedet her til højre. Han har ikke mødt Michael Jackson, men har til gengæld mødt Usher og spillet sit album for ham. Han synes Usher er fantastisk.
Hans bedste ven er en rapper ved navn Majid.
Yndlingsmad er thai food.
Han svarede også at "Nik & Jay er da goe"
Yndlingsfilm "lige nu" er "Scarface ... men det er ikke en film for alle"
Yndlings rapper er 50 cent.
Burhan G behøver ikke fritid, for han elsker sit arbejde.

Spørgsmål til Højhusbrugerne
Burhan var oplagt og stillede interesseret spørgsmål til højhusets brugere. Han ville gerne vide hvor gamle de tilstedeværende var. De fleste i rummet var 12 år. Burhan ville naturligvis også gerne vide om der var nogen som havde købt hans album og et par stykker svarede ja og "who is he" på hans spørgsmål. Han fortalte også at han holder koncert den 27. november på Jazzhouse i København og spurgte "kommer I?"

En bruger spurgte Burhan G hvorfor han ofte rækker tunge. Han svarede, at det er et tegn på nervøsitet. Det vidnede webcam også om, han bed sig i læben og tungen arbejdede på overarbejde.

Nervøs?

Trøjer
Der var også trøjer til dem der deltog i dagens celebchat.

Viceværten bad brugerne om at skrive "Jeg elsker Burhan" og da mange efterkom hendes ønske, blev en bot sat ind på scenen.

Brugerne var hurtige til at få fat i tøjet men alligevel måtte Viceværten hjælpe nogle stykker til at finde botten der uddelte tøjet.

Tøjet ser sådan her ud:



Burhan G fortalte at det havde været hårdt arbejde at lave en video og fortalte, at man kan se den på linket til højre i celebchatrummet eller på YouTube,com og fortalte også at han lige har afsluttet arbejdet med en ny video til en sang som hedder "Can't let U Go" og opfordrede højhusbrugerne til at ønske sig den.

Der var flere som spurgte, om han har en kæreste. Det ville han ikke svare på og sagde i stedet: "Jeg holder mit privatliv udenfor mit arbejde" og tilføjede "håber I forstår". Han fik dog fortalt, han ikke kunne nå at følge med i 2900 Hapiness i tv.

På spørgsmålet om kæledyr, fortalte han at han godt kunne tænke sig at have en lille chimpanse, men at han tror de lugter.

Signerede præmier
Da der var ca. 5 minutter tilbage af celebchatten kunne vi se Lars/ToraTora på webcam ved siden af Burhan G. Han bad ham om at signere sine albums så de kunne bruges som præmier.

Vinderne af CD'erne er udtrukket: laa diva, Lucas nk, Qullusion, mille11, lil viet , idd, roni, lulu okay, minute, mini beckham 7, jokker, Locust, aldig, 2605sara, benny havmåge, dinga (MÅSKE aMLED), mr sasi, krill, astiw, Olsen bobbo, bahh, Balue IGF, juulemand, dj lazykid, fenjafenja, Vil du chatte.
Tillykke til vinderne.

Farvel
En time gik hurtigt i Burhan G's selskab. Pludselig var han væk og vice sluttede celebchatten med ordene "Nå så slutter vi :)" som tak for denne gang.

Skrevet af Pihe
21:12 9.11.2007


Du skal være logget ind for at kunne skrive her...

 Dj Lazykid
5/5 og jeg vandt jo en af dem Fuck den er nice
 00:17 20.11.2007

 lucanuka
Mega Go Artikkel. Den Er Go & Fordi Jeg Vandt Hans Cd
 21:42 9.11.2007

 Damæ
God artikel Pia. Fandt da hvis 1 fejl.
 21:25 9.11.2007

 Pihe - tidligere ansat på NsExtra
Bedre sent end aldrig Vi skal jo holde vores HH-historie sektion opdateret med celebchats igennem tiderne. Tak til vores filmmand MadsH som har gjort det muligt at skrive denne artikel ud fra optagelserne i går.
 21:20 9.11.2007

 Arne - tidligere ansat på NsExtra
Jeg er stolt af dig, det må jeg sige.
 21:19 9.11.2007