8. Afsnit - skrevet af sm3
Hun løb og løb efter Caroline, men havde mest lyst til at stoppe og overgive sig til hackerne. Men tanken om grønt frisk græs og bjerge fik hende til at fortsætte. Hun kiggede bagud igen og så at hackerne kun var omkring 20meter fra dem. Da hun rettede blikket ligeud igen fik hun en gren i hovedet som hang ned fra et træ. Hun faldt. Hackerne kom tættere på. Hun prøvede at rejse sig op men gled igen. Hun gik i panik. Hackerne kom tættere og tættere på. Men pludselig var der en der råbte: ”Tag denne i dumme hackere!” Det var en drengestemme. Hackerne stoppede og vendte sig om. Kit kom på benene og kiggede mod hackerne og stemmen. Foran hackerne stod et menneske i en ninja dragt men selvom han havde ninja dragt på kunne man se det var en dreng da han havde en kraftig kropsbygning. Han smed et lille gult træ i en potte. Hackerne glemte alt om Kit og Caroline og løb hen til træet. Kit stod bare og kiggede. Da ninjaen så Kit råbte han: ”Løb dog! Løøb!” Det tog lidt tid
før Kit opfangede hvad han sagde men da hun endelig opfangede det løb hun som en gal. Caroline var allerede ude af skoven.
Kit og Caroline var kommet ud af skoven og stod nu på en mark. ”Hvilken vej?” Spurgte Kit forpustet og lød som en OL løber der lige havde løbet 100meter løb. ”Vi skal krydse marken, over en å og derefter finde indgangen til Gædypidien. Den ligger i bunden af en dal.” Svarede Caroline. ”Lad os komme af sted så.” Sagde Kit. Så begyndte de at krydse marken.
Marken var meget mudret og svær at krydse. Overalt var dybe mudderhuller der skulle undgås. Kit var røget i en masse mudderhuller og hendes hvide kondisko var blevet sorte af mudder. De havde næsten krydset marken. De kunne høre vandet risle et sted forude og de kunne se træer. Kit var helt udmattet efter at have løbet igennem en halv skov, næsten krydset en mark og kæmpe sig op af mudderhuller. Hun havde mest lyst til at sætte sig ned og holde en pause men da hun også var tørstig fik tanken af den rislende å hende til at fortsætte. Det var begyndt at blive mørkt. Bag dem kunne Kit og Caroline se svage lys fra fakler. Hackerne havde revet sig løs fra planten.
”Hvad var det for en plante?” Spurgte Kit. ”Det var et Citron træ. Hackere er helt vilde med ting og specielt gamle ting. Det var et rent held at den ninja kom og smed den.” Svarede Caroline. ”Hvem var ham ninjaen?”
”Det var en skov ninja. De lever i skoven og hjælper folk i nød.” Resten af turen til åen gik i stilhed.
Da de kom til åen var solen næsten gået ned og man kunne næsten ikke se noget. Åen var ikke særligt bred, højst 2meter. Kit bøjede sig ned mod vandet og begyndte at drikke. ”Vi skal skynde os hvis vi skal finde broen før det bliver helt mørkt.” Sagde Caroline. Hackerne var hurtigere end Kit og Caroline så de var kommet tættere på. ”Du går til højre så går jeg til venstre. Den der finder broen råber op.” Kit nikkede og gik op ad åens højre side mens hun anstrengte øjnene for at kunne se noget.
Der gik flere timer før broen blev fundet. Kit måtte have gået mindst 5km op ad åen før hun så en lille primitiv bro. Den var lavet ud af planker og snor. Kit råbte så højt hun kunne: CAROLIIINE! JEG HAR FUNDET BROEN!” Hun blev ved med at råbe det til hun næsten blev hæs. Da hun fik ondt i halsen af alt det råberi satte hun sig ned i græsset og ventede. 20minutter efter kom Caroline spurtende. ”Hackerne.. *Pust* De har næsten krydset marken.. *Pust* Vi må skynde os! *Pust*” Stønnede Caroline. De skyndte sig over broen. På den anden side trak Caroline en lommekniv op af lommen og begyndte at skære broens reb over. ”Så indhenter de os ikke så let.” Forklarede Caroline da hun så Kit kigge spørgende på hende. Da det sidste reb var skåret over røg broen i vandet. ”Så er den sag klaret.” Sagde Caroline. ”Lad os komme videre.” Og så gik pigerne ind i skoven der lå på den anden side af åen.
Skoven var mindre end den anden, var nær så fugtig og så gik der en sti igennem. Caroline og Kit havde sat farten op for at hackerne ikke skulle indhente dem mere end de allerede havde gjort. Da de kom ind i en lysning i skoven stoppede de for at holde hvil. ”Hvor langt tror du hackerne er væk?” Spurgte Kit. ”Jeg tror de er kommet til åen nu.” Svarede Caroline. Og ganske rigtigt for 2 sekunder efter en der en der råbte: ”De møg tøser har ødelagt broen!”
Kit og Caroline var kommet hurtigt på benene og skyndte sig videre efter at have hørt de vrede ord. De var nu halvvejs inde i skoven. Kit tænkte på hvad hackerne ville gøre for at komme over åen. ”Vi er snart ude af skoven,” sagde Caroline. ”Derefter går det ned i bunden af dalen. Dernede vil der stå 2 vagter ved en dimensions port.”
”Og hvis de nu ikke vil lukke os ind?” Spurgte Kit. ”Så har vi et lille problem. Men det gør de.” Sagde Caroline. ”Hvord..” Sagde Kit men blev afbrudt af en masse knæk lyde efterfulgt af et højt brag. Kit sprang en halv meter op i luften af forskrækkelse. ”Hvad var det!?” Spurgte hun. ”Det lød som et træ der væltede,” svarede Caroline. ”Vi skal nok ha lidt fart på.”
De var kommet ud af skoven. Nu stod de på et åbent område med et stort hul i midten som viste sig at være dalen. Der gik en meget stejl vej ned i bunden af den. ”Skal vi komme af sted?” Spurgte Caroline og begyndte at gå ned af den stejle sti. Stod og kiggede lidt på dalen. Man kunne ikke rigtigt se bunden da støvskyer hang tungt i luften. ”Kommer du?” Spurgte Caroline. Jeg rev øjnene løs fra støvskyen og kiggede på Caroline der var kommet 10meter ned i dalen. Kit skyndte sig ned til hende og så begyndte den store nedstigning.
Det var besværligt og farligt at komme ned i dalen. Det var meget stejlt og der lå småsten overalt. Gled man i dem var der stor sandsynlighed for at man røg direkte ned i dalen og brækkede nakken. Så Kit og Caroline var forsigtige med deres nedstigning. De var ikke kommet ret langt ned. Det var svært nok at komme hurtigt ned da de var meget trætte efter deres lange rejse men også svært at undgå at falde. Kit havde faldet en gang og var gledet ca. 2meter ned af skrænten før hun havde fået fat i en lille stilk der voksede op mellem alle småstenene. Kit var stadig bagerst da Caroline var bedre til at færdes på stenene. Kit prøvede at udtænke sit næste træk for at komme længere ned uden at glide da hun pludselig hørte råb oppefra. Da hun så op så hun hackerne stå og pege fingre mod hende og Caroline. Det var nok dem der havde råbt. Flere hackere kom til og nu begyndte de at komme ned mod os. ”De har fundet os,” råbte hun til Caroline. ”Vi må skynde os ned!” Hun tog en hurtig
beslutning om hendes næste træk for at komme ned og hoppede. Hun landede en halv meter længere nede. Men da hendes fødder ramte småstenene gled hun. På røven røg hun og susede nedad på stenene. Forbi Caroline. Hurtigere og hurtigere. På ca. 20 sekunder var hun nede i bunden af dalen. Hernede var der et blødt grønt mos underlag, en masse træer og så 2 store pæle der førte sammen i toppen som jeg regnede med var portalen. ”Kom du noget til?” Spurgte Caroline. ”Nej jeg har det fint. Skynd dig at komme jeg kan se portalen!” Og som sagt så gjort. Kort tid efter kom Caroline kurrende ned og stoppede ved siden af Kit. ”Det var faktisk sjovt.” Indrømmede Kit. ”Ja men der er ikke tid til at gøre det igen. Vi må over til portalen før hackerne kommer.” Caroline gik over mod portalen. Kit fulgte efter. Da de to piger stod foran portalen begyndte træerne man kunne se imellem de to pæle at flimre og pludselig blev det helt hvidt. Ud af det hvide trådte to mænd med hver sit spyd i hånden.
Den ene af dem var høj, muskuløs og havde et kraftigt overskæg. Den anden var også høj men mere skrøbelig. Og så havde han ingen hår på hovedet. ”Hvad vil i?” Spurgte ham med skægget. ”Vi vil igennem portalen, ind til Gædypidien hvor jeg engang boede.” Svarede Caroline ham. ”Og hvorfor regner du med at du kan komme ind i vores land selvom du har boet her for mange år siden lille pige?”
”Fordi..” Begyndte Caroline. ”Fordi jeg er den forsvundne prinsesse Caroline.” Kit måbede og det gjorde de to mænd også. ”Ca.. Ca.. Caroline er det dig?” Spurgte manden med skægget forbløffet. ”Ja det er mig. Og vi skal ind nu ellers bliver vi most af hackerne der er på vej.”
”Kom ind kom ind prinsesse,” sagde han. ”Kongen bliver glad når han ser dig.”
”Så min mor er død?” Spurgte Caroline. ”Ja det er hun desværre. Men lad os nu komme ind så du kan møde din far igen efter alle de år.”
”Men hvad med hackerne?” Spurgte Kit. ”De vil vel følge med.”
”Du har ret. Vi må nedkæmpe dem. Det er på tide de hackere skal udryddes en for en.” Kit og Caroline blev lukket ind i Gædypidien, mødte kongen Carolines far, nedkæmpede racen hackere og levede lykkeligt til deres dages ende.
Godt skrevet!
5/5
