7. Afsnit - skrevet af sm3
”Okay så,” sagde Caroline overrasket. ”Pak dine ting så vi kan tage af sted med det samme før hackerne finder os.” Kit gjorde som Caroline sagde men fandt ud af at hun ikke kunne tage 1000 lappen med sig. ”Øv! Kan ikke få den skide lap med.” Bandede Kit mens hun foldede 50 lappen sammen og lagde den i lommen. ”Jeg er klar.” Sagde hun.
”Godt. Følg mig.” Svarede Caroline, åbnede døren og gik hen mod elevatoren med Kit lige i hælende.
Elevatoren kørte langsomt ned. Kit kiggede på tallet der hele tiden skiftede. 100, 99, 98, 97. ”Den her elevator er da langsommere end min farmors cykel klub!” Stønnede Kit. ”Vær glad for at..” Sagde Caroline men blev afbrudt da elevatoren pludselig gik i stå og lyset halvslukkede. ”Shit!!!” Banede Kit. ”Det må være hackeren der har hacket sig ind i elevatoren,” sagde Caroline. ”God damn jeg hader de hackere!” Kit kiggede på tallene der skiftede mellem 56 og 57. Men pludselig begyndte tallene at flimre og i stedet for tal kom hackerens skallede ansigt frem. ”Godaften piger,” Sagde han. ”Og hvor skal i så hen i nat? Man plejer at sove til den her tid.”
”Stop dine venligheder!” Råbte Kit. ”Hvad vil du os?”
”Må man nu ikke hilse på gamle bekendte? Meget vel. Hvis jeg skal gå lige til sagen så vil jeg ha Caroline til at følge mig til Gædypien. Dig, min søde Kit kan jeg ikke bruge til noget så hvis du vil være så venlig at stige af elevatoren?” Sagde hackeren og åbnede døren så lyset strømmede ind i elevatoren. ”Ikke tale om! Jeg bliver lige hvor jeg er.” Sagde Kit. ”Meget vel. Så må i to have en god rejse ned.” Sagde hackeren og forsvandt fra skærmen. ”Hvad mente han med det?” Spurgte Caroline men lige efter det sidste ord var sagt fløj elevatoren nedad. Før man kunne nå at sige Bennys Pølsebrød stoppede elevatoren og åbnede døren. De var nede i receptionen. Både Kit og Caroline skyndte sig over til hver sin potteplante og kastede op. Da de havde sundet sig efter den hurtige elevator tur gik de ud af døren i receptionen og kom ud i det fri. ”Følg mig.” Sagde Caroline. Så begyndte de to kvinder at gå med raske skridt.
Da de havde gået 5km sagde Kit: ”Det er da underligt at hackeren bare lader os gå.”
”Det gør han ikke. Jeg er sikker på han eller en af de andre hackere følger efter os,” svarede Caroline. ”Vi må være på vagt.” Og med de ord gik de videre.
De gik ind i en skov. 200meter inde i skoven stoppede stien og de blev nødt til at træde ud i rødder og mos. Der var meget glat. Kit gled i mosset en masse gange mens Caroline nærmest svævede over mosset og rødderne. Gædypier må være vant til dårligt terræn, tænke Kit mens hun rejste sig op efter at være faldet for mindst 10’ende gang. ”Er vi der snart?” Spurgte Kit. ”Ja vi skal lige igennem skoven.” Svarede Caroline over skulderen. Kit kom på benene igen og prøvede at indhente Caroline.Kit faldt for 117 gang. Da hun ville rejse sig op fik hun en pind i ryggen og røg til jorden igen. ”HJÆÆÆÆÆLP!” Skreg Kit og kiggede på Caroline. Caroline kiggede tilbage og så Kit ligge på jorden med en kæp i ryggen. Manden der holdte kæppen havde en sort maske på hovedet og havde helt sort tøj på. Bag manden med kæppen kunne Caroline se 3 andre mænd med den samme mærkelige påklædning. Den ene af mændene så Caroline og på et splitsekund var manden over hende. ”Rejs dig op!” Kommanderede manden der holdte kæppen til Kit mens han fjernede den fra hendes ryg. Kit rejste sig op og manden stak igen kæppen i ryggen af hende. Manden der havde overfaldet Caroline kommanderede det samme til hende og hun rejste sig op. Imens kom flere hackere til. Kit var rød i hovedet af arrigskab. Ud af skoven trådte hackeren og gik hen til Kit. Manden der holdte Caroline førte hende hen til Kit og hackeren. ”I troede nok at i fik lov til at gå hva?” Sagde han triumferende. ”Ha!” Sagde Caroline spyd
igt. ”Tror du vi dumme nok til at tro det?”
”Eftersom vi har fanget jer så ja,” sagde hackeren. ”Men nu hvis i vil være så venlige vil vi gerne have jer til at føre os til Gædypien.”
”Og hvis vi nægter?” Spurgte Kit. ”Og hvis i nægter torturere vi jer til i adlyder. Og nu, før os til Gædypien.” Manden med kæppen pressede kæppen ind i ryggen på Kit så hun blev nødt til at gå. Manden der holdte Caroline samlede også en kæp op og gjorde det samme. Så begyndte optoget at gå. Caroline først med en kæp i ryggen holdt af en mand i sort bag hende. Det samme med Kit og bag dem en masse andre i sort tøj.
De var næsten kommet ud af skoven. Kit var gledet en masse gange. Nogen gange gled hun rigtigt, andre gange var et forsøg på at slippe væk. Det er da utroligt så stabilt de satans hackere står, tænkte hun. Pludselig snublede Caroline endelig efter at være gået 10km igennem den glatteste skov Kit nogensinde havde oplevet. Kit ”gled” og lagde sig ned på jorden foran Caroline. ” giv din mand en fod i maven om 10 sekunder og løb derefter så hurtigt du kan” hviskede Kit til Caroline og rejste sig op. Caroline rejste sig også op og begyndte at tælle. 1, 2, 3, 4. For hvert sekund blev de mere og mere nervøse. 6, 7, 8, 9 10!! På samme tid fik begge vagter en fod i maven og de væltede bagover. Kit skubbede Carolines vagt til side da han kom mod hende. Derefter løb de som var 10 bulldogger efter dem. Kit kiggede tilbage og så at vagterne var kommet på benene og nu var på vej hen mod dem med 10 hackere i ryggen. Kit kiggede fremad igen og så lys. De var næsten ude.
Slut?
Skal sommerens fairyteller slutte sådan her? eller har du en idé til, hvordan denne historie skal fortsætte? Så har du nu chancen for at vinde 500.000 monetter i denne fairyteller konkurrrence her på NsExtra.
Skriv dit forslag til fortsættelse i formularen på konkurrencesiden og indsend dit afsnit til os inden den 25. august.
God sommer.
