Inden jeg kaster mig ud i selve anmeldelsen af bogen, er det bedst at få slået på plads hvem ”Isfolket” er. På den første side i alle bøgerne, står sagnet om Isfolkets onde skæbne forklaret i korte træk. Sagnet fortæller at i det 1200 århundrede gik den ”onde” Tengel ud i ødemarken, og solgte sin sjæl til Satan. Derfor blev onde Tengel kaldt stamfader til Isfolket. Han blev lovet guld og grønne skove mod at hans efterkommere skulle udføre onde gerninger i Satans tjeneste.
Men det var ikke alle børn af Isfolket som blev ramt af den onde forbandelse. Det var kun ét barn i hver generation som ville få gule øjne, og besidde magiske egenskaber. Isfolkets forbandelse ville først blive ophævet den dag, hvor man finder det kar som den onde Tengel brugte til at hidkalde Satan med. Og det er aldrig blevet fundet!
I det 1600 år hundrede blev forbandet barn af Isfolket født. Han forsøgte at vende det onde til det gode, og blev derfor kaldt den ”gode” Tengel. Denne saga handler om hans familie. Eller måske først og fremmest mest om kvinderne.
Troldbunden
SAGAEN OM ISFOLKETEn anmeldese af Nicole
Vi skriver året 1581. Pesten hærger i det meste af Europa. Også i Norge har den sat sine spor. Mange familier er bukkede under på grund af den forfærdelige sygdom, og de få som har overlevet strejfer hvileløse rundt i byens gader, hvor der allerede er godt overfyldt af lig. Det er her vi møder den 16 årige Silje, som strejfer træt fra by til by i søgning på mad. Silje befinder sig i starten af bogen i den norske by, Trøndelag, som er et godt eksempel på en pestramt by.
Silje er helt alene, da hendes familie døde af pest og da hun var den eneste som overlevede, blev hun smidt ud af den lille hytte som familien boede i. På sin færd igennem byens gader, støder hun på en mystisk kvinde, der var på vej ind igennem byporten. Hvad Silje ikke ved er at kvinden uheldigvis var kommet galt af sted, og måtte derfor føde et barn i alt hemmelighed. Det måtte nemlig ikke komme frem at hun havde født et barn uden for ægteskab. Derfor satte barnet ud, og overlod det til sig selv i naturen. Dengang så man nemlig ned på den slags kvinder som fik barn uden for ægteskab, og hvis det blev opdaget kom man enten i gabestokken eller straffet på andre ubehagelige måder.
Silje går ugeneret videre, og inden længe hører hun barnegråd som kommer fra en tilstødende gade. Hun finder en lille pige på 2-3 år, som står og hiver i en død kvinde, som Silje går ud fra at være barnets moder. Hun konstaterer at kvinden har stillet træskoene, da hun er endnu et offer for pesten. Inden Silje ser sig om beslutter hun sig for at tage sig af den forældreløse pige, og i skoven finder hun spædbarnet som kvinden hun mødte i porten, havde sat ud for at dø. De 2 børn giver Silje sit livsmod tilbage, fordi hun får noget at kæmpe for.
På deres vandring dybere ind i skoven bliver Silje og børnene rodet ind i en mærkelig affære. En mand er ved et ligbål ved at blive hængt for mord, men med hjælp fra Silje kan han gå som en frimand der fra. Efter min mening er det et af de vigtigste steder i bogen, for det er her vores snedige og unge heltinde møder den mystiske Tengel, som Silje bliver voldsomt tiltrukket af.
Det er faktisk så meget at han begynder at dukke op i hendes drømme som udvikler sig stærkt erotiske. Vi finder ud af senere i bogen at Tengel også har lignende drømme om Silje. Alligevel holder han en god afstand til hende, fordi han ikke ønsker at starte et forhold til en kvinde. For det vil betyde at han måske vil komme til at sætte børn i verden. Og det er noget af det sidste i verden han ønsker. Tengel store skam er nemlig den forbandelse som hviler over hans slægt og den vil han ikke føre den videre! Men da kærligheden til Silje spirer som en blomst, kommer han i konflikt med sig selv. Skal han følge sit hjerte og gifte sig med Silje, som han elsker over alt på denne jord. Eller skal han dø i ensomhed uden den familie, som han aldrig har haft? Det er bare en af de tunge byrder som følger med når man er søn af Isfolket.
Sagaen om Isfolket er en fantastisk fortælling om magi og kærlighed. Men også om kampen imellem det gode og det onde. Margit Sandemo forstår virkelig at fortælle, for hendes bøger et nemlig blændende skrevet. Når man først er kommet i gang med hendes bøger kan man ikke slippe dem. Jeg taler af egne erfaringer, da jeg i de sidste par uger har læst hendes bøger i flere timer. Bøgernes forside er flotte og farverige, men måske lidt gammel dags hvis man skriver år 2007. En ting jeg godt kan lide ved bøgerne er at der er en tegning over hovedpersonernes stamtræ i bogen. Og med tiden ser man det vokser. Det giver et godt overblik over hvem der er barn af hvem også videre. ”Trondbunden” er hidtil min favorit bog i serien, men det kan sagtens være at den får en ”rival”, da serien består af 47 bøger. Og meget kan nå at ændre sig indtil alle er udgivet på dansk.
Ud af 5 stjerner giver jeg ”Troldbunden” alle 5.
Hvis du er til magi, spænding, kærlighed og historie kan jeg varmt anbefale serien ”Sagaen om Isfolket”.
Forsiden af "Troldbunden".
. Får helt lyst til at læse den 
Det fylder ikke mere end Teksten ? Eller også er jeg bare blind 
