Den 4. april 2007 holdt Netstationen sin 10 års fødselsdag, og dagen blev fejret af superbrugerne sammen med mange begejstrede og spændte brugere. Forsiden var også pyntet op med et nyt design i dagens anledning.
Dagen før havde alle Højhusbrugere modtaget brev fra Viceværten med program for dagen.
Der var mange spændende ting på programmet; live tv fra ncom, smidning, konkurrencer og intet mindre end hele 3 celebchats, med de 3 superbrugere: ToraTora, Einstein og Viceværten.
Velkomst
Det hele startede med at Viceværten dukkede op i fødselsdagsrummet på netstationens Retro etage. Der blev stillet en masse spørgsmål, og Netstationens Vicevært gav sig god tid til at svare på alle spørgsmålene.
Viceværten startede med smidning
Der blev smidt af Viceværten næsten lige fra start, og mange morgenfriske brugere deltog. Der blev smidt en masse gl. ting til Højhusbrugernes begejstring, da de jo stadig er en hel del monetter værd. Efter denne smidning gav Viceværten sig tid til igen at svare på spørgsmål og hun oplyste også en masse ting om dagens program.
Der var mange brugere der troede at hele arrangementet ville foregå i fødselsdagsrummet, men Viceværten fortalte, at der ikke var tid til at sætte cam op i rummet osv. Derfor blev det holdt i celebchat rummet.
Derefter var der rigtig mange brugere som skyndte sig til rum 44 for at få en god plads i køen så de kunne deltage i festlighederne. Andre brugere blev i fødselsdagsrummet og hyggede med Viceværten som fortsatte med at svare på spørgsmål om fødselsdagen osv.
Lidt efter lidt blev stemningen varmet op, og Viceværten satte nu den første konkurrence i gang. Konkurrencen gik ud på at man skulle sende en mail til netstationen@ncom.dk og skrive sit gæt på, hvor mange der var online kl 11.50 lige inden celebchatten med Einstein. Allerede inden der var gået 2 min. havde vores kvindelige vicevært modtaget hele 50 mails med gæt på hvor mange brugere der var online. Man skulle sende sit gæt inden 11.30, da det ellers ville blive let at gætte det helt rigtige svar.
Mange brugere var glade, og gik slet ikke i spåner, som mange brugere plejer når der kommer en "lille" udfordring som de skal klare.
Lidt efter gik viceværten, og mange brugere opdagede at hun ikke var logget af. Hvor var hun mon så? Viceværten var smuttet ind i Celeb rummet hvor ToraTora allerede var logget på, og forberedte sig til den første celebchat.
Selvom mange brugere havde læst det brev som der blev sendt igår, var de stadig målløse over, at der idag skulle holdes 3 celebchats. Men alligevel blev hele dette arrangement taget godt imod af alle og enhver.
Som der også var skrevet i brev ville der køre et kamera med live tv fra Ncom hele dagen igennem. Programmet lovede godt for en spændende, aktivitetsrig og hyggelig dag på Netstationen og Ncom.
Forberedelse til Celebchat
En halv time før at ToraTora skulle sidde i Fatboy-stolen til celebchat var Viceværten og ToraTora dukket op i Celebchat rummet.
Et link til at åbne live cam blev sat på scenen så alle kunne følge med i forberedelserne med musik og pyntning med flag og balloner.
Brugerne havde stadig flere spørgsmål til Viceværten. Hun fortalte blandt andet, at superbrugerne har påskeferie efter fødselsdagen. Der var flere utålmodige Højhusbrugere som "råbte" på ToraTora i rummet.
Einstein er klar
Lige inden den første celebchat blev skudt i gang dukkede netstationens grafiker (også den længst ansatte i Netstationens redaktion) Einstein op i rummet, for at hjælpe med at holde styr på de mange glade og ivrige brugere som var mødt op på denne særlige dag.
Celebchat ToraTora
Klokken 11.00 blev tæppet trukket fra og ToraTora indtog scenen og fortalte, at han selv har designet baggrunden i rummet. Store lilla bogstaver med hans brugernavn, pryder rummets bagvæg på scenen.
Herefter fortalte ToraTora, at vi skulle lytte til webcam, hvor han ville fortælle om dagens program.
Fordi at der skulle være 3 celebchats denne dag, blev der kun tid til en halv times celebchat med hver superbruger, dette skyldes også at der skulle ske så mange ting i løbet af dagen.
Program
Den første celebchat skulle starte med ToraTora/Lars.
Derefter kunne både brugerne og superbrugerne holde en pause før der igen var tid til en celebchat denne gang med Einstein/Mikkel. Dagens sidste celebchat ville være med Viceværten.
Under celebchatten med Einstein/Mikkel, ville der blev sat en konkurrence i gang med det samme (Læs om Mikkel's celebchat længere nede)
Efter en pause ovenpå en "sjov" celebchat med Einstein, som altid laver "gøjl" med brugerne skulle dagens sidste celebchat afholdes med Højhusets populære Vicevært.
Hilsen fra NsExtra
Efter at have fortalt om dagens program fortalte Lars, at NsExtra's ejer Pihe havde besøgt Ncom for at aflevere den hilsen fra NsExtra's læsere, som vi har snakket om så længe her på avisen.
NsExtra havde igennem en uges tid bedt brugerne om at indsende en hilsen, enten med tekst eller billeder til SnuZZer som ville sætte alle læsernes hilsner op i en collage.
Collagen blev rigtig flot, som det også fremgår af billedet.
Du kan se SnuZZers collage i stort format ved at klikke her.
Pihe afleverede collagen trykt på en lille plakat sammen med en æske Merci-chokolade, som de lækkersultne superbrugere blev meget glade for.
Udsalg
Nu da Netstationen har fødselsdag, skulle der selvfølgelig også være nogle fordele ved at være bruger på Netstationen.
Alt dette forklarede ToraTora via webcam imens han chattede i celebchatrummet.
Lars fortalte:
"I husker nok alle sammen den smarte "Smid" cap som man kunne købe til Nørdnat 3. Vi har en hel ny ladning som vi vil sælge til jer i anledningen af Netstationens 10 års fødselsdag. Disse caps koster normalt 200 kr, men nu kan i få en hel del i rabat. I kan nu købe disse caps til kun 40 kr.! I kan læse meget mere inde i fødselsdagsrummet hvor der står alt der er værd at vide om denne fødselsdag.
Lidt efter lidt blev der stillet nogle spørgsmål til ToraTora, og han svarede med glæde på alle dem han kunne nå.
Gratis merchandise
Som altid skal der være merchandise til en celebchat, og det skulle heller ikke glemmes på sådan en festlig dag.
Der blev sat en bot op hvor du kunne højreklikke og få et meget flot skilt hvor ToraTora figurens look samt 4 lyserøde hjerter på i siderne.
Baggrundsmusik
Der blev snakket meget om musik, og grunden til dette var at der kørte baggrundsmusik i webcam under hele arrangementet. Mange brugere var glade over denne musik, men der var også nogle brugere som ikke havde den musiksmag som de blev spillede i højttalerne på Ncom. Superbrugerne havde medbragt egne CD'ere for at få den helt rigtige stemning under chatten.
Venter på Gordot - han har ferie
Mange brugere spurgte også hvorfor Højhusets nyeste superbruger Gordot ikke var med til denne fødselsdag.
ToraTora fortalte at Gordot var taget på ferie i et sommerhus med sin familie, og at han først kom tilbage efter ferien.
Ca. 5 min. inden klokken blev halv tolv, sluttede ToraTora af med at sende nogle søde hilsner til alle brugerne i Højhuset.
Derefter blev tæppet trukket for, og brugerne ventede stadig spændte og med sved på panden, til den næste og anden celebchat.
Celebchat med Einstein
Alle i celebchat rummet var godt varmet op efter chat med Lars/ToraTora. Så da Einstein overtog pladsen i den store Fatboy sækkestol, var der højt humør.
Einstein er altid frisk på en sjov kommentar på chatten. Denne dag var ingen undtagelse, da han startede celebchatten med at få højhusets brugere til at sige FLÆSKESVÆR. Det lykkedes naturligvis.
Vinderen af Online-konkurrencen
Mikkel udtrak vinderen af Online-konkurrencen som nævnt i indledningen. ManUnited4ever vandt 5.000 monetter, for det rigtige svar: 666 online.
Gang i papir og saks med Einstein
Mikkel/Einstein har altid en humoristisk måde at være på og han skuffede da heller ikke da han "optrådte" denne gang.
I en meget ubekvem arbejdsstilling udførte Mikkel en lille hattekonkurrence, som han havde forberedt til Højhusets brugere. Vi skulle klippe en lille hat af papir ud derhjemme, for at være med i konkurrencen.
Som en ægte Jørgen Clevin forklarede Mikkel med skrift, tale og billede hvordan man klippede en lille hat ud af et stykke papir. Først skulle man tegne en cirkel ved hjælp af en CD og derefter klippe en fjerdedel ud af figuren. Når papiret var klippet færdigt, skulle man farvelægge hatten og sætte den sammen. For at deltage i konkurrencen skulle man indsende billede af sin hat til ncom. Der var 10 vindere af en CD - se deres bidrag her.
Endnu et skilt
Mikkel havde også et skilt til Højhusets brugere. Det lignede ToraToras skilt bare med Einsteins brugers look på.
Lagkage på ncoms tv-køkken
Inden celebchat med Viceværten skulle ToraTora og Viceværten lægge 2 lagkager sammen foran live cam. Det var chokoladebunde der blev lagt sammen med banan, syltetøj og flødeskum.
ToraTora fortalte grundigt hvordan hvad han lavede og hyggede sig især med dåseflødeskummet, som han sprøjtede både indeni og pyntede med udenpå lagkagen.
Viceværten blandede glasur med appelsinsaft og begge kager blev pyntet med flag og 10 lys.
Kagerne fik stor opmærksomhed fra de 2 tv-kokke og blev stolt vist frem for cam og en pop-up fortalte, at man nu kunne få kage i celebchatrummet.
Lagkagen kan ses på billedet herunder:
Og man kunne virkelig få kage i celebchat rummet. På scenen stod et lagkagefad hvor der var snuppet et stykke. Det kunne lige skimtes, at der havde stået tillykke på kagen inden den blev spist.
Pacroon kigger ind i celebchatrummet
Efter celebchatten med Viceværten dukkede Pacroon op iblandt de øvrige Højhusbrugere. Han blev naturligvis overfaldet af de nysgerrige brugere og svarede venligt på spørgsmålene.
Han ville dog gerne selv have at vide hvor alt det sjove foregår efter celebchats'ne. Der var ikke rigtig nogen som kunne svare ham på spørgsmålet.
Der var stor interesse for den tidligere superbruger og der var åbenbart også brugere som ikke helt havde forstået, hvorfor han ikke er superbruger længere.
Det blev nu tid til den sidste celebchat for denne dag, og denne gang var det med højhusets måske mest populæere superbruger, nemlig højhusets Vicevært.
Celebchat med Vicevært
Højhusets vicevært gjorde sig klar, og brugerne var ellevilde efter at chatte med hende.
Nu var det tid. Tæppet blev trukket fra, og Viceværten trådte på scenen og var klar til en celebchat.
Computerproblemer
Desværre måtte vi vente lidt på at Cecilie kunne chatte med os, for hendes pc drillede. På cam kunne vi høre, at ToraTora og Viceværten snakkede sammen om problemet. ToraTora fortalte i Højhuset, Cecilie blev forsinket på grund af computerproblemer. Endelig langt om længe kom Viceværten ind i celebchat rummet og chatten kunne begynde.
Der blev spurgt om næsten alt det der kunne spørges om.
F.eks. blev der snakket en hel del om gymnasie mellem Viceværten og brugeren "Raul" indbyrdes.
Der blev igen snakket om alle mulige ting, men det hele var under emnet "Netstationen". Alle brugere tænkte ikke på andet end hvordan deres tid på Netstationen havde været indtil nu, og hvad der nu vil ske efter 10 år som Danmarks største 3D chat.
Viceværten har i lang tid reklameret med at Højhusets brugere skulle sende nogle IRL fødselsdags kort, og det kan man roligt sige at brugerne har gjort.
ToraTora fik Viceværten til at vise de mange kort som der var blevet modtaget i dagenes løb, og der blev endnu engang vist NsExtra's fødselsdagshilsen på cam.
Viceværten skrev endda på chatten at gaven var fra NsExtra.
Men pludselig skete der noget som jeg (Slowly) blev meget begejstret over. Hun læste brevet op, som jeg havde sendt for nogle få dage siden og det blev jeg selvfølgelig stolt og glad for.
Et andet af kortene blev også vist frem for cam af Viceværten under chatten. Brugeren CHS har nemlig sendt 100 kr. med kortet, til Netstationens superbrugere. Kortet er i øvrigt også fremhævet i superbrugernes blog.
Masser af søde kommentarer
Viceværten/Cecilie fik masser af ros og måske også lidt røde ører over de mange kommentarer om, hvor godt hun ser ud irl.
Der var flere som spurgte om hendes alder, om hun har kæreste og endda en som synes hun så ud som en på 15 år.
Som ved de forrige to celebchats kom der nu også et skilt, og ligesom på de 2 andre, var det viceværtens figur som kom på skiltet.
Skriv en sang og vind en Diddl bamse
En af de sidste konkurrencer blev sat i gang, og denne gang var præmien en stor Diddl bamse, som for mange "yngre" piger nok vil være guld værd, at vinde sådan en bamse.
Konkurrencen går ud på at man skal skrive en sang om Netstationens fødselsdag. Man skal derefter sende den til mailen netstationen@ncom.dk. Derefter vil superbrugerne vurdere hvilken sang der er bedst og den som er bedst vil vinde Diddl bamsen.
Tak for en dejlig dag
Sikke en dag! Der var fuld knald på og masser at skrive om. Tak til superbrugerne for at gøre denne dag så festlig for os.
Held og lykke med fremtiden - vi ønsker alt godt for Netstationen fremover.
Interview med CHS
Da Pihe besøgte superbrugerne fortalte Lars om kortet med penge fra CHS. Han vidste ikke helt, om de skulle returnere gaven eller tage imod og bruge pengene på f.eks. is. Pihe bad CHS om et interview, for at finde ud af hvorfor han sendte penge med sit kort til Netstationens superbrugere.
Hvorfor sendte du 100 kr til ncom?
Jeg sendte 100 kr. til Ncom, fordi jeg mener, at en fødselsdagsgave hører med til en fødselsdag. NsEkstra har jo også sendt en kæmpe pakke chokolade. ;-)
Hvad regner du med at pengene bliver brugt på?
Pengene, hmm.. måske lidt slik eller en anden form for snack til dagen, så superbrugerne har lidt at hygge sig med.
Havde du forventet at få dit brev læst op?
Nej, havde jeg såmænd ikke. Det er vel bare et kort ligesom alle de andre, undtagen at jeg havde lagt en lille gave ved, hvilket jeg som sagt mener hører med til en fødselsdag. :-)
Tak til CHS for interviewet
Superbrugerne skal nok få brugt pengene på noget lækkert. Det fremgår ret tydeligt af superbruger bloggen, at de er glade for søde sager, som slik, is og kager.
Tillykke til alle med vores communitys 10 års fødselsdag! - forhåbentlig bliver det ikke den sidste.
Tak til alle dem som har bidraget til NsExtras hilsen og til denne artikel med billeder og tekst.