Åbn artikel i ny fane
Gå til kommentarer

Kritik af ncom i IRL aviser

Kritik i den danske presse af ncom
I dagens aviser kritiseres ncom for at give pædofile frit lejde på Netstationen.

I B.T. lyder dagens overskrift: "Frit lejde for pædofile på børnehjemmeside." Klik her for at læse hele artiklen i B.T.

Debatindlæg med følgende ordlyd er fremhævet i artiklen:
'Jeg søger en pige på 14 år i Århus-området til sex. Skriv!'

Souschef i Børns Vilkår, Bente Boserup har udtalt sig til Ritzau: "Ncom lægger hjemmeside til opfordringer til kriminelle handlinger, når voksne søger sex med børn under den kriminelle lavalder, der er 15 år. Børnene hænger virkelig i en tynd tråd i cyberspace"

Efter at ncom har lukket brevkasserne og debatterne er artiklen fulgt op med denne artikel: "Sex fjernes fra børnehjemmeside" - klik her for at læse artiklen i B.T. hvor Lars Mejding (ToraTora) udtaler: "- Vi vil sikre os, at der ikke ligger noget ulovligt eller anstødeligt på vores sider."

På Netstationens forside beklager Netstationen i dag, at der har været debatindlæg som burde have været slettet i brevkassen. Nu skal der strammes op!


Dagens nyhed

Klikker man ind på nyheden kan man læse følgende udtalelse fra Netstationen:

"Netstationen strammer op på overvågning af debat
Beklageligvis har NetStationen erfaret, at nogen ganske få indlæg på vores debatsider har overskredet de grænser, som NetStationen normalt sætter for chatten.

Normalt ville sådanne indlæg med det samme bliver slettet. Det er desværre ikke sket i denne omgang og det er vi de første til at beklage. De pågældende indlæg, som optrådte i et debatforum for sex, er nu slettet og i dag har NetStationen også meldt indlæggene og afsender til politiet.

Samtidig har vi lukket debatterne og sex brevkassen indtil vi er sikre på at de er blevet støvsuget for ulovligheder.

NetStationen er meget kede af, at nogen få indlæg er røget igennem vores overvågning og vi vil nu stramme yderligere op på vores sikkerhed.

NetStationen har i 10 år overvåget og fjernet alle indlæg af den her slags. NetStationen samarbejder med Sex og Samfund, der bestyrer en brevkasse på vores side, lige som vi altid anmelder ulovlige indlæg til politiet, hvilket også er sket i den pågældende sag.

Så NetStationen har gjort meget for at sikre vores besøgende og vi vil i fremtiden gøre endnu mere.

Vi tager skarpt afstand til de ulovlige indlæg og vil nu intensivere vores overvågning. NetStationen er et sikkert sted at færdes for børn og unge, og det vil det fortsat være."

Sex og Samfund - hvem er det?
Uddrag fra hjemmesiden: www.sexogsamfund.dk:

Da Sex & Samfund så dagens lys i 1956 – under navnet ”Foreningen for familieplanlægning” – stod arbejdet for at forebygge uønsket graviditet, abortspørgsmålet, obligatorisk seksualundervisning i folkeskolerne og oplysning om prævention øverst på dagsordenen. Knap 50 år senere har danske kvinder fået adgang til abort, seksualundervisning er et obligatorisk fag i folkeskolen, og foreningen er også begyndt at arbejde internationalt.

I Danmark har vi iværksat en række initiativer, hvor unge og voksne kan få viden og rådgivning om emner relateret til sex.

- Sexlinien for Unge.
- Den gratis Præventions- og Rådgivningsklinik.
- Supplerende seksualundervisning til de ældste folkeskoleklasser i Københavns Kommune.
- Etnisk rådgivning herunder også til grupper med særlige behov.
- Abortnet.dk
- AIDS-Linien og hjemmesiden: www.hivinfo.dk

Arbejdet med sexbrevkassen på Netstationen er ikke omtalt på Sex & Samfunds hjemmeside.

Opstramning nødvendig - også på andre områder
Det er ikke kun brevkassen og debatterne der trænger til en opstrammer. Dagens profil er stadig et problem. Brugeren: Small Ben har været dagens profil i ugevis, avislisten trænger til opdatering og der er endnu ikke udtrukket vinder af Kolonihaven BG.

Ansættelse af webmaster/redaktør til NetStationen
Ncom er ved at ansætte en fuldtidsansat webmaster/redaktør til Netstationen i øjeblikket. Det fremgik af jobopslaget at der afholdes ansættelsessamtaler i denne uge og ToraTora har oplyst, at de interessante kandidater er indkaldt.

Vi kan forvente at den pågældende bliver ansat senest den 1. oktober. Så kommer der forhåbentlig helt styr på Netstationen i efteråret.

Skrevet af Pihe
11:57 11.8.2006


Du skal være logget ind for at kunne skrive her...

 Sebbe - tidligere ansat på NsExtra
Hit FM
 14:11 15.8.2006

 Brugernavn
3/5
 16:36 14.8.2006

 Chrizzer
Hehe. Det hørte jeg noget om i Radioen på ''HIT FM'' ;D
 19:19 13.8.2006

 Mortenfisen
Det var ikke så godt det med Netstationen jeg håber at de virkelig strammer ordenligt op for ellers er jeg bange for at netstationen bliver lukket totalt ned!
 21:57 12.8.2006

 chat6013
det var ikk så godt
 21:06 12.8.2006

 HabboMic
Jeg synes derimod ikke at artiklen er specielt god. Du hopper bare rundt i citater fra hjemmesiden, uden at vi sådan set får en historie med. Du linker til BTs artikel, ja, men læser man det, er det bare "hak, hak, hak" fordi du hele tiden stopper en sætning og begynder en ny. Synes ikke den er specielt god.
 13:20 12.8.2006

 Korsridder - tidligere ansat på NsExtra
Så kan vi kun håbe på at den nye webmaster/redaktør for vækket folkene bag N.
 10:50 12.8.2006

 L33t Magic - tidligere ansat på NsExtra
Så kan de lære det
 10:00 12.8.2006

 Lull3
Nåeh. Ok.
 19:46 11.8.2006

 NetZ
Do'H - Glem det..
 19:41 11.8.2006

 NetZ
Det viser endnu*
 19:41 11.8.2006

 NetZ
Meget flot. 5/5 - Det endnu engang bevist at de har for travlt med og lave andre ting end og holde styr på tropperne! Det vil blive Ns's undergang (Tror jeg selv)! Hvad skal man sige? Der kan ikke siges andet end at jeg synes der skulle være demonstration, så de kan se at vi mener hvad vi siger! Men det er helt sikkert et job for de aviser på Ns, som f.eks. NsExtra!
 19:41 11.8.2006

 Pihe - tidligere ansat på NsExtra
Til Lull3: Det kommer jo op nu - fordi at Ritzau har offentliggjort det. Aviserne leder efter emner i "agurketiden" og skriver om hvadsomhelst, indtil de kan skrive om politik igen (Folketinget holder ferie)
 18:20 11.8.2006

 Lull3
Jeg hørte det også i radioen. Men jeg kan ikke se, hvorfor det kommer op nu? Debatterne har været useriøse i laaang tid, og sådan nogle indlæg har der også været masser af! 5/5
 18:18 11.8.2006

 Compack - tidligere ansat på NsExtra
De har også lige snakket om det i radioen - Dette er en større sag, og burde ikke have fundet sted!! - Flot artikel 5/5
 18:08 11.8.2006

 Np
God artiklen. Svineri af de aviser der skriver om HH. Da vi har haft sex debatter, og den der sex brevkasse i lang tid! Så hvorfor skal det lige være nu? Vi får alt den kritik?
 15:57 11.8.2006

 Nicklas! - tidligere ansat på NsExtra
Fandme noget svineri, flot skrevet Pia. Og godt i strammer op N, IKKE GLEM DET IGEN!!!!! 5/5
 14:11 11.8.2006

 Simon
Synes det er iorden Ns strammer op. Sådan noget ska' ikke være i 3D verden. Flot artikel 4/5
 13:33 11.8.2006

 Duxes
5/5
 13:29 11.8.2006

 Nicole - tidligere ansat på NsExtra
*så de
 13:26 11.8.2006

 Nicole - tidligere ansat på NsExtra
Meget god artikel Pia. Også var du også hurtig til at få den skrevet. Der er ikke så meget at sige til superbrugerne. Når man har en sex-debat, så skal de holde noget mere øje med den. Tror debatten har stået og passet sig selv i en uge eller sådan noget, også kommer en fra pressen og ser det. Men lad os håbe at superbrugerne er mere opmærksomme, de pædofile ikke har mulighed for at komme i kontakt med unge piger på NS.
 13:25 11.8.2006

 0610
4/5
 12:13 11.8.2006

 Morten Nielsen - tidligere ansat på NsExtra
Rigtig flot artikel, Pia. Selvfølgelig for dårligt af ncom. Og som de selv siger: "Der skal strammes op!". 5/5.
 12:09 11.8.2006

 night rider
godt !!!
 12:02 11.8.2006

 Barken
G00d
 12:01 11.8.2006