Jeg har fået et interview med Jab, som på mirakuløs vis overlevede en ulykke på sin scooter. Desværre med varige mén og handicap til følge.
Jab bruger nu chatten i Højhuset til genoptræning. Han fortæller her om ulykken og sin nye hverdag.
Læs artikel i dagbladet Skjern-Tarm om ulykken her.
Hvordan skete ulykken?
Det skete ved at jeg kom kørende på min scooter, på en cykelsti mellem Skjern og Tarm, en tidlig morgen. Jeg kørte meget roligt fordi jeg kunne se at der var is på stien! Jeg blev overhalet af en lastbil som drejede til højre, lige ind foran mig. Jeg så ingen anden mulighed end at bremse og lade mig selv falde til jorden... Jeg gled ind under lastbilen først med mine ben men jeg fik vendt mig rundt, hvorefter jeg så havde mit hoved inde under lastbilen. Jeg skubber alt hvad jeg kan for at komme ud der inde fra og lander ude i sneen, hvor jeg kan høre min scooter blive kvast under hjulene! Jeg rejser mig op og det sidste jeg ser er at vognmanden kommer ud, hvorpå jeg så har brugt alt mit adrenalin overskud og besvimer.
Havde du hjelm på?
Ja - ellers ville jeg ikke have været her i dag.
Hvilken slags skade fik du så?
Jeg fik min scooter over mit ben og forstuver det og derudover fik jeg mange kraftige hjernerystelser! Det er det eneste der var på det tidspunkt.
Hvor længe var du på hospitalet?
Jeg var der i cirka et døgn, men har været indlagt efterfølgende.
Hvornår skete ulykken?
Den 18/01-06, 4 dage før min 18 års fødselsdag.
Kunne du have undgået ulykken på nogen måde?
Ja faktisk. Min far kaldte på mig om morgenen og sagde at jeg skulle køre 15 min. før tid, fordi det var glat uden for. De 15 min. har ændret mit liv.
Hvor slemt skadet er du så nu?
Jeg kan ikke gå, og bruger kørestol! Hvis jeg endelig skal gå så bliver mine ben lammet. Min ryg er ødelagt, jeg kan ikke engang få strømper på! Kan ikke dreje hovedet og kan ikke løfte mere end 1½ kg, jeg er blevet svagt hjerneskadet og har koncentrations besvær.
Hvornår mistede du kontrollen med dine ben?
Det var her for en lille måned siden, altså ca. 5 måneder efter ulykken.
Går du så til genoptræning nu?
Ikke endnu! Jeg skal først igennem en masse behandlinger.
Hvilken slags behandling får du?
Har fået fysioterapeut, men det viste sig at det ødelagde mere end det gavnede, hun handlede i blinde, hun viste ikke hvad der var galt med dig! Og neurolog, psykolog, MR scanninger, laser behandlinger og der er snak om at jeg snart skal indlægges igen.
Jeg håber du kan få noget hjælp og snart se forbedringer af dine behandlinger
Håber jeg også, nu ser de kun hvordan de kan sørge for at jeg har det godt nu! De er meget i tvivl om jeg får det bedre men jeg håber selvfølgelig på at jeg bliver rask, men jeg er ikke engang ½vejs i min behandling.
Er der chance for at det bliver bedre?
Lægerne har sagt til min far mens jeg var der: Citat: "Tror du egentlig selv på at din søn nogensinde vil få det bedre og leve et normalt liv igen?" citat slut.
Det var hårdt at få at vide
Ved du hvordan din fremtid ser ud?
Jeg kommer ikke til at arbejde, det har jeg fået at vide! Måske vil jeg selv starte noget op eller bare leve af den forsikring jeg får og så bare lave noget der interesserer mig.
Kommunen vil gerne overtage mig og når de ser at jeg intet kan, kommer jeg på førtidspension.
Har du kørekort?
Ja, jeg brugte mine sidste kræfter på at få det efter ulykken skete og klarede den uden en eneste fejl.
Har du ikke mulighed for at få en handicapbil?
Min far har en med auto gear! Men jeg vil først kunne få en når mig og kæresten flytter.
Har du nogle erfaringer du gerne vil dele med NsExtras læsere?
Ja. Tænk før du kører! Til bilister. Til de andre der er ramt: Det er ikke jeres skyld, grunden til i er her i dag er fordi i er stærkere eller fordi en "person" i en højere enhed ville have jer til at leve.
Har ulykken ændret dit forhold til tro?
Nu er jeg sådan set ikke kristen, men ja! Min tro er blevet stærkere. Jeg er Wicca – jeg tror på naturen. Du kan læse mere om det på wiccadk.dk - det er lidt komplekst at forklare
Er din kæreste af samme trosretning?
Nej, hun er kristen og vi respekterer hinanden.
Hvad er det som er det værste at snakke om?
Hvordan det skete og hvad der kunne have været sket! Der triller altid en tåre når jeg når jeg tænker, snakker og drømmer om det.
Jo jeg glæder mig da over at være i live, men altså mit handicap tager hårdt på mig for det har begrænset så mange ting.
Hvordan er din hverdag blevet ændret efter ulykken?
Kan ikke komme ud uden hjælp! Kan ikke huske ting der er sket for et par timer siden. Min humoristiske sans er væk, er blevet negativ og er deprimeret. Jeg kan ikke tage tøj ordentlig på - jeg har ikke haft strømper på i over 3 måneder.
Kan ikke finde ud af nogle ting som andre finde meget lette, f.eks. et puslespil på 20 brikker skal jeg bruger et par timer på hvor andre bruger 10 min.
Men det eneste der holder mit mod oppe er min kæreste, ns og min guitar.
Klik ind på mymusic for at lytte til min musik.
Bruger du meget tid i HH?
Jeg er her inde i cirka 5 timer dagligt, nogle gange hele dagen fordi jeg ikke kan komme nogle steder.
Jeg keder mig så meget at jeg er begyndt på at male.
Giver det træning at chatte i HH?
Ja meget, min hjerne får lidt at arbejde med.
Hvordan har dine venner i HH tacklet ulykken?
De har sådan spurgt lidt til det, men ikke sådan rigtigt det helt store. Jeg tror bare de tænker; Godt det ikke var mig.
Har de kunne mærke en forandring på din måde at chatte på tror du?
Tror det ikke.
Snakker du meget om ulykken i HH - er der mange der læser din info og spørger til den?
Jeg er selvfølgelig åben når nogle spørger og tager mig god tid til dem, det var mest her for et par dage siden da jeg blev dagens profil hvor alle lige skulle se hvem jeg var! Jeg fik cirka 10 henvendelser.
Men det gør stadig ondt at tale om! Har også al den hjælp jeg kan få fra venner. Jeg tager nu også meget bedøvende medicin for at holde hverdagen ud - det tager næsten alle mine smerter. Nogle dage er også mere hårde end andre at komme igennem.
Hvordan kan dine venner i HH hjælpe dig?
De har gjort sit tror jeg, bare det at snakke om det er vel nok i den sidste ende, der må jo have været en mening med at jeg overlevede!
Tak for interviewet. Vi ønsker dig held og lykke fremover og giver hermed din advarsel videre til NsExtras læsere.
Ved ikke hvad jeg skal skrive er blevet mun lam :/ men 5/5
artikel 5/5 var engang ved og drukne i badeland jeg kom under en masse badedyr måtter osv. og kunne ikke komme ud under dem, men min far kom og tog de fucking ting væk, heldigt var ikke ret gammel med husker det tydeligt
Nice artikel