Åbn artikel i ny fane
Gå til kommentarer

Afsnit 4 -Mødet med hackerne

Der var en trykket stemning da Sally sluttede sin fortælling for denne gang. De forskellige ansatte sad og stirrede målløs på Sally.
"Skulle der virkelig findes sådan et HøjHus?" spurgte en af reporterne ved navn Nicole. "Det siger legenden!" sagde Sally.
"Jeg selv personligt tror på det. Det hele passer med HøjHuset idag. Hackernes afstamning, feks.
"Ja, det måtte have været tider den gang!" mente en af de andre reporter og så drømmende ud i luften. Sally så på ham. "Der var ihvertfald lige så meget mobilbetaling!".

Redaktionen aftalte med Sally at hun skulle fortælle videre på næste møde. Indtil videre skulle de prøve at få nogle oplysninger ud af superbrugerne, men det var ikke nemt.

De følgende dage skete der en del. Alle reporterne rendte for at høre om de havde en kommentar. "Ingen kommentarer!" sagde de og trampede videre. Stadigvæk fornærmet over afslaget fra Sally om en celebchat.

Superbrugerne var pænt stædige, men der er noget der er mere stædigt end en superbruger og det er en stædig reporter. Så NsEkstra reporterne anskaffede sig et par rulleskøjter. Og man kan jo nemt tænke sig til hvad de ville med dem.
Der blev klaget en del over nogle løbske reporter som rullede efter superbrugerne med udstyret og det hele. Men superbrugerne kendte en del smut veje så de smuttede hele tiden fra NsEkstra's ivrige reportere.

Pihe var begyndt at lægge punkter ud til det næste redaktionsmøde. Men det havde de fleste reportere ikke lagt så meget mærke til. Mest fordi de havde denne her åbnee kamp med superbrugerne. "Måske skulle vi prøve at give dem monetter for at tale?" forslog en af de forpustede reportere, der havde smidt sin trætte krop på lille stol i restuaranten. Han havde bestilt en kop kaffe. Og den anden reporter havde bestilt sig en gul sodavand. De havde begge rullet på skøjter hele dagen og havde i alt ramt 3 tingfreaks, 2 bruger på scar (som ikke kunne mærke noget fordi de stod på scar) også en enkelt gæst som ingen tog sig synderligt af.
"Det nytter ikke. Også har vi alligevel ikke nogen. Vi mangler at betale Benny for de her!" sagde den anden forpustet reporter og pegede på de rullende objekter.

Men de blev afbrudt af en flok newbies der havde stimlet sig omkring dem for at prøve at lokke monetter ud af reporterne. Reporterne kiggede lidt på hinanden så sagde den ene:" Prøv at gå til goto 36. Der er en der smider!" og som forventet forsvandt alle newbierne som dug fra solen. "Fantastisk hvad de hopper på!" grinte den anden reporter.

Begge reportere grinte så meget at de fik tårer i øjnene og de bruger der stod i nærheden rystede på hovedet og sagde at de var nogle stakler.

Men pludselig skete der noget. Den ene reporter gloede på den anden reporter som om han var en brevbombe. "Hvad var det du sagde?" hviskede han. Den anden reporter holdt straks op med at grine og kiggede på ham.
"Ja det er sjovt at de hopper på alt muligt!" gentog han mere alvorligt.
"Nej nej. Det sidste!" rablede den første reporter med et vildt udtryk i øjnene. Den anden reporter spurgte forsigtet om han ikke skulle søge lægehjælp men den første reporter rystede på hovedet. "Det sidste!" råbte han så højt at pigen med kaffen kom til at spilde det ud over en drenge bruger i lvl 8 der hylede op og styrtede ud af rummet.

"Hopper på?" gentog den anden reporter. "DER VAR DEN JO!" råbte den første reporter og hoppede op (han havde bare glemt at han stadigvæk havde rulleskøjterne på) og faldt, den anden reporter slog hænderne for øjnene og sukkede dybt.

På redaktionsmødet.
De 2 reporter havde fortalt om deres idé. Om at få svaret lokket ud af superbrugerne. Deres kollegaer vekslede blikke og sank en klump. "Du vil have vi skal prøve at udgive os for at være fra en eller anden ukendt chat. Også prøve at lokke nogle svar ud af superbrugerne?" spurgte de usikkert.
"Nemlig!" svarede den første reporter og nikkede så kraftigt at man skulle tro at der sad et ulækkert kryb på hans næse.

De andre var ikke så sikre. "Men det er jo forsøget værd!" mente de og smilte mere usikkert end nogensinde.

Sally havde overvejet deres forslag. "Tror i superbrugerne er så dumme?" spurgte hun surt, nærmest fornærmet (for hun er jo selv gammel superbruger).
Inden de nåede at svare fortsatte hun "I griber det jo forkert an!". De andre var lidt forvirret. "I skal jo selvfølgelig prøve med en udenlansk chat!" sagde hun og bankede en af reporterne så hårdt i ryggen at han måtte støtte sig til væggen.

Pihe ankom sammen med nogle af de andre. Snart sad alle og hørte på Sally, som videre fortalte hvad der skete i den legendariske fortælling om HøjHuset.

Sally fortalte således:

Efter at Pippie havde forladt salen havde hun besluttet sig for at opsøge hackerne for at få dem til at udlevere hendes bror.
Sally's mod sank i livet på hende da hun stod foran døren som førte ned til kælderen hvor "Mørkets sale" lå henlagt i mulm og mørke. Den eneste lyd der overhovedet kunne høres var hendes skridt der gav genlyd i de mørke korridorer og faklens knitren. Hun kunne mærke hendes ben værke. Enten var det nervøsiteten ellers også var det angsten for aldrig igen at kunne træde ind i HøjHus's sale. Dette gjorde ikke hendes humør bedre. Efter de mange trappetrin stod hun i den gang som Vice havde vist hende for mange år siden. Hun løftede faklen og så på de mange forskellige skrifter og tegn. Der var kommet flere igennem årenes løb. Hun kunne se noget HTML kode på væggende. Hun læste:
"Den som er fjende af vort folk vil aldrig kunne forlade disse sale og med vor magt vil vedkommende blive taget i vores varetægt og.." mere nåede hun ikke at læse da hun hørte en sten rulle hen ad gulvet. Hun reagerede og vente sig om. Hun stirrede på stedet hvorfra lyden var kommet fra. "Hvem der?" spurgte hun nervøst mens hun stak faklens mere i vejret for at kunne se mere.

Der kom ikke noget svar med det samme men så lød en lav stemme. Denne stemme var ikke ond eller faretruende men kold og ubamhjertig. "Hvem er I som har opsøgt mennesker som stammer fra det ældgamle HøjHus?". Pippie stirrede og stirrede og svarede ikke. Stemmen fortsatte :"I må være hendes Højhed. I alle de tidsaldre hvor disse rum har eksisteret har nogen aldrig kommet af egen fri vilje. Hvad skylder man deres besøg, eders majestæt?!". Pippie svarede ikke på sprøgsmålet men sagde:"Træd frem så jeg kan se Jer" (læg mærke til hun tiltaler skabningen som "jer" altså en ligemand. Meget klogt af hende. Man skal aldrig fornærme sin fjende eller modstander).
Der lød en hvislen og nogle skridt. Et lille loddent væsen trådte frem. Den missede mod lyset og uhyggeligt forminskedes dens purpiller som på os mennesker når vi har befundet os i mørke i lang tid også tænder for lyset. Den lignede en almindelig bruger, men der var noget i dens øjne og adfærd som gjorde at Pippie tog afstand fra dette væsen. "Her har I mig, eders majestæt. Og må jeg med få lov at spørge hvad I laver her?". Pippie sank en klump. Og sagde :"Jeg vil tale med Jeres konge.".

Væsnet så på hende. "Hvad mener I? Vores konge? Vi har en bus!". "Mener I ikke en bos?" spurgte Pippie forsigtigt. "Måske. Men kom med.!". Men!". Den pegede på faklen. "Sluk den her. Aldrig skal lyset genopstå i vor sale!". "Jeg kan intet se så!" sagde Pippie halv fornærmet som om væsnet havde krænket hende.
"Hvis I er HøjHus kan I nemt se hernede!" sagde Væsnet og vendte sig om. Pippie (mod sin vilje) smed faklen fra sig. Der blev buldrende mørkt. "Det var bedre!" sagde Væsnet lettet. "Forstår De. Vort folk foragter lyset. Derfor er vi stolte af at leve hernede.!". Pippie kunne høre væsnet gå med skridtgang. Den gik på en besynderlig måde. Hun fulgte dette væsen med øjenene (hun kunne se det fordi dens øjnes purpiller fik et normalt udtryk. Men stadigvæk var de blodrøde). "Jeg skal lige regne noget ud!" mumlede væsnet og hev en form for lommeregner frem. "Iph+ HT23 med en halv LR må give..." mumlede han fortsat. Pippie gik ud fra at han regnede noget php ud, men til hvad. Da de kom frem til den sorte port som Vice havde vidst hende for mange år siden, bankede væsnet på den. "Fedtmule, luk op!" galede væsnet og Pippie blev en anelse fortørnet. Hvordan kunne man kalde et væsent for "Fedtmule"?.
Der blev åbnet og mere mørke strømmede dem i møde. Væsnet der stod i døråbningen (hun gik ud fra dette var Fedtmule) var lidt højere end væsnet som Pippe havde mødt i gangen. "Det må du undskylde, General Guf.!" sagde væsent med en lys stemme. En anelse spids. Fedtmule havde blå purpiller. De så lidt spooky ud. "Iorden, Lord Fedtmule!" sagde General Guf med myndig stemme. "Jeg skal vise denne unge dame (han pegede på Pippie) til bussen!". "I mener Bossen?" spurgte Pippie. "Jaja.!" sagde Generalen og viftede hende af.

De gik videre. Hvis hun havde tid ville hun med interesse gerne have nærstuderet de mærkelige tegn og billeder. Men lige nu var der vigtigere ting at gøre.

De trådte ind i en stor sal. Generalen Guf rakte ud efter Pippie's hånd. "Tag min hånd. Du skulle nødig blive væk!".
Fedtmule gik bag dem og kluk lo. General Guf blev irriteret. "Hvad ler du af?" snerrede han. "Det er da bare en undskyldning for at gå i hånd med hende!" grinte Fedtmule, sit "fedtmule" grin.

"Klap dog i!" hostede General Guf og lød lidt usikker.

Pippie sagde ikke noget. Hvis det ikke var så mørkt så kunne man se hun rødmede.

De gik videre. Guf sagde ikke noget. Fedtmule var i strålende humør. Han fortalte lystigt Pippie om billederne og tegnene på væggen.

De trådte ind af en dør, og drejede til venstre. Pippie rakte ud og kunne føle en kold og klam mur. Hun stoppede og kiggede på den. Hun kunne skimte et ondt ansigt. Med stikkende øjne. Hun kunne mærke hun fik kuldegysninger. Pludselig var der noget der rykkede i hende. Til sin rædsel kunne hun mærke muren havde suget hendes hånd til.

Med et overdøvende skrig, skreg hun alt hvad hun kunne så det rungede i alle sale og koridorer. Fedtmule og Guf var der på pletten. "Hvad sker der, Jeres majestæt!" spurgte de forpustet. (De havde åbenbart ikke lagt mærke til hun var smuttet. For der hvor Guf troede han havde hendes hånd var der en grim statue).

Pippie, pegede på sin hånd og muren med tåre i øjnene. Generalere nikkede. De løb hen til muren og standsede. "Med for lov!" sagde Fedtmule og greb fat om hendes håndled. Han begyndte at hive og trække af alle sine kræfter. Men muren gav sig ikke.

"Det var som pokkers!" mumlede Fedtmule og skulede af væggen. Guf havde lagt sit øre mod den kolde mur og hviskede nogle mærkelige ord. Der var stille i et kort øjeblik. Så nikkede han. "Muren siger at I chikanerede den. I havde onde tanker om den.!" sagde han så. Pippie følte sig krænket. "Jeg har aldrig haft onde tanker om Jeres mur!" sagde hun koldt. Guf trak på skuldrene. Han bankede til muren også greb han fat i Pippie's håndled. Han nikkede til Fedtmule. Og med et ryk tumlede de bag over og faldte om i en stor bunke. Pippie var forfærdet. Fedtmule fik hende stablet på benene. Guf så vredt på hende. "Hvordan kunne det falde jer ind at gå rundt på ejen hånd hernede!". Pippie kiggede væk og mumlede noget med undskyld.

De gik videre. Men denne her gå-takt var hurtigere. Som om de skulle hurtigst muligt væk fra noget eller nogen. Denne gang havde Guf og Fedtmule taget hver hendes håndled. De ville ikke risikere hun stak af igen. Efter noget tid brød Pippie tavsheden. "Den mand må billedet.." begyndte hun. "Ham taler vi ikke om!" afbrød Guf hende.

"Jamen!" prøvede hun i et sidste forsøg. "Ham manden har jeg set før. På en mur. Han..". Guf stoppede brat om, og så på Pippie der ikke fattede en brik. "Siger du han har været i HøjHuset!" spurgte han med en skælvende stemme. "Jeg har ikke sagt at han har været i HøjHuset!" sagde Pippie sammentykkende. "Men der er en kæmpe tegning af ham på væggen i Tidernes sal.!".

Guf drejede hovedet og kiggede på Fedtmule der ikke selv så synderlig begejstreret ud.

"Hvem er det?" spurgte Pippie nysgerrigt. "Jeg tror.." begyndte Guf. "Han er tilbage!".

Skrevet af Sarah
19:01 16.2.2006

Du skal være logget ind for at kunne skrive her...

 Necaa - tidligere ansat på NsExtra
JA NICOLE
 21:02 18.2.2006

 Smike
Ved ikke hvad jeg skal sige. Godt skrevet, men selve farytel'en fanger mig ikke.
 15:32 18.2.2006

 Nicole - tidligere ansat på NsExtra
Hvad for nogle billeder skulle jeg komme ind? *S* Af mig selv ?
 21:36 17.2.2006

 Master MK
0610 det et en fairytel der er ikke billeder i sådanne historier?
 20:30 17.2.2006

 0610
PRØV MED BARE LIDT BILLEDER NÆSTE GANG men du er god til at lave artikler bliv ved
 14:09 17.2.2006

 Sex
sjov
 13:02 17.2.2006

 Christian
Nice! Clifhanger til sidst må man sige.
 04:25 17.2.2006

 Tudder
5/5 synes du bliver ved med at enponere som reporter nicole
 21:44 16.2.2006

 Tudder
Fed historie.Virkeligt godt jeg synes den var god og spændende virkeligt godt gået
 21:42 16.2.2006

 Untitled
Rigtig god historie. Jeg kan godt lide din måde at skrive på God gået!
 21:26 16.2.2006

 Fætteren
Man bliver meget fanget af historien, og det er sådan det skal være
 21:02 16.2.2006

 gucci mama
Flot
 19:36 16.2.2006

 Kurdisk Mafia 13 - tidligere ansat på NsExtra
Flot og fantastisk skrevet.
 19:13 16.2.2006

 SiR MiX A LoT - tidligere ansat på NsExtra
Top noice!
 19:11 16.2.2006