Åbn artikel i ny fane
Gå til kommentarer

Dømt på forhånd

Nutidens behandling og omsorg fra mennesker er forfaldet gevaldigt. Det skyldes bl.a. de mange forskellige synspunkter på livet. Folk skændes over religion, magt - ja, alt hvad hjertet begærer. Mange kommer op at skændes bare sådan uden videre - uden grund. Men hvad skal det til for? Hvorfor kan der ikke bare være fred i verden? - Det sætter mange folk spørgsmålstegn ved hver dag.

I bund og grund er det, der oftes bliver konflikteret over stil og religion. Ved at klæde sig på anderledes end andre og udskille sig fra de forskellige grupper signalerer du, at du ikke er normal - sådan bedømmes det i hvert fald udefra, men sådan føler du det jo selvfølgelig ikke selv. Men der vil altid være denne krig imellem alle mennesker, ligemeget hvad. Man kan ikke få ligestillet alle menneskers sind bare lige sådan. Og man kan heller ikke argumentere imod forskellige personers tøjstil og musikstil, for det er op til individet selv hvordan han/hun går klædt og hvilken musik personen hører.

Mange af dem, der springer ud i en ny, vild stil, kræver måske også opmærksomhed, mens andre bare godt kan lide at gå rundt i deres egen lille verden med vennerne, og passe sig selv. Det er helt op til en selv efter eget behov. Man skal gøre, hvad man selv synes er tilpas. Det nytter derfor ikke, at du springer ud i "det vilde liv", hvis ikke du er personen, der kan håndtere kommentarer omkring ens stil.

Denne konflikt er også så småt kommet til NetStationen, eftersom man nu kan få rigtig mange tøj arter. Ordet jeg vil frem til er fordom. En fordom vil sige at dømme folk ud fra f.eks. deres udseende, tøj, deres alder osv.
Det er Pihe et rigtig godt eksempel på, for hun er blevet svinet til et utal af gange pga. hendes alder. Mange mener, at hun overhovedet ikke hører hjemme i HøjHuset, men hvorfor gør hun ikke det? Bare fordi hun er voksen og lidt mere moden end vi unge? Jeg kan ikke se, hvor I vil hen med det, undskyld mig.

Allerede ved mit førstehåndsindtryk med Pihe inde i HøjHuset i hendes lejlighed fandt jeg ud af, at Pihe faktisk var smadder flink og var på talefod med alle os andre, så skidt pyt med hvorvidt hun var voksen eller ej. Hermed ikke sagt at det ikke er i orden at have fordomme, for det er en helt vildt god ting at have. Fordomme kan give beskyttelse, men derved lukker man også sig selv inde, og måske går man glip af et venskab eller to, eller en rigtig god oplevelse. Det skal man være forberedt på, hvis man vælger at have fordomme imod folk.


Her ses et meget kritisk billede af synspunktet på Pihe af brugeren Divination. Det er på billedet tydeligt at Divination ikke kender Pihe.

Jeg skaffede mig et rigtig godt interview med brugeren Dal, som gav mig et indblik i sine beretninger og synspunkter omkring fordomme:

Interview med Dal
Mig
Dal

Hvad synes du generelt om folk, der dømmer folk på forhånd?
Jeg synes, at de folk, der dømmer efter udseendet eller hvordan de er, burde prøve at kigge en ekstra gang på dem, så kan det være, at de ser noget, som de ikke så, da de bare rullede øjnene hurtigt over personen.

Har du selv fordomme imod folk?
Jeg kan da godt dømme folk, selvom jeg ikke kender dem. Ingen er jo perfekte, men jeg kigger lige en ekstra gang på dem!

Hvem tror du er de mest ramte af disse fordomme?
Jeg tror meget rockere, eller dem der går klædt i fuldstændig sort tøj(Goth stilen) er mest ramt af fordommene, for når de i TV Avisen siger alt muligt dårligt om dem. F.eks. som: "Nu er der endnu en rocker, der er blevet sat i fængsel for at have truet en anden mand." Så tænker man straks, at rockere bare er ligeglade med andre mennesker og kun tænker på sig selv og sin bande, men hvis nu det var en almindelig mand, der havde truet en anden mand, så havde vi ikke tænkt så meget over det.

Hvorfor tror du folk har fordomme imod andre?
Fordi de ikke ligner en selv. Fordi de er anderledes dem, som de dømmer, men man kan også godt dømme en, der ligner en selv, men så tænker man på en anden måde, og derved ikke så slemt.

Hvis du f.eks. ser en satanist i virkeligheden eller på HH, hvordan ville du så reagere?
Jeg tror, jeg ville holde mig lidt på afstand for at tjekke ham ud, men jeg tror, at hvis jeg nu kom til at snakke med en satanist en dag uden at vide det var en satanist, så ville jeg nok skrive lidt anderledes. Måske positivt, det kan jeg ikke sige.

Er du den type, der overfor handicappede bare står og glor, eller tager du hensyn?
Jeg tager helt klart hensyn til handicappede. Bare fordi de savler eller ser mærkelige ud, så er de jo lavet af det samme, som vi andre er. De går igennem et hårdt liv, og jeg har medlidenhed med dem.


Jeg vil hermed sige mange tak til Dal for hans meget ærlige og detaljerede svar. Det er altid godt at se en, der svarer fra hjertet.

Men husk at du ved hjælp af din tøjstil kan signalere en masse ting omkring dig. Du kan bl.a. signalere, hvad du går ind for, hvad du synes om, hvilken form for menneske du er og meget andet. Jeg håber, I har fået et lidt nuanceret blik på, hvordan I skal håndtere jeres fordomme i fremtiden.

Måske er "de andre" ikke så slemme, som du tror!

Skrevet af Morten Nielsen - [Indsendt]
09:08 4.11.2005


Du skal være logget ind for at kunne skrive her...

 secon
Det er synd for pihe
 16:47 9.12.2005

 I police I
Den ok
 23:47 4.11.2005

 redlook
hey all
 18:41 4.11.2005

 Compack
Lad være med at sætte dit interview i midten, det ser herre grimt ud! Og emnet har været der før. 3/5
 15:08 4.11.2005

 Nevon
Heheheh-_-DU gør Det igen!! ;D;D Hilsen din ven NevoN =D!
 13:40 4.11.2005

 Mariah
5/5. Du skriver godt.
 13:27 4.11.2005

 Tjalfe
2/5*
 13:06 4.11.2005

 Tjalfe
3/5 ike vild med emnet emnet ha<r også vært oppe før og nogen flere billeder
 13:06 4.11.2005

 Tuuuu drengen
Jeg kan virkelig godt lide den måde du skriver på og sætter din artikel op! bliv ved med det så når du langt 4/5 da emnet har været der før
 11:45 4.11.2005

 Kurdisk Mafia 13 - tidligere ansat på NsExtra
Fremragende artikler han laver ham her . Hvilket sprog du bruger 5/5
 10:01 4.11.2005

 Ironi
jaja, 3/5
 09:38 4.11.2005