Regler for god opførsel


For at blive ansat på avisen skal du acceptere NsEkstras regler for god opførsel.

1. Sørg for at holde din NsEkstra-bruger sikker.
2. Ikke være ansat på andre Højhusaviser samtidig med NsEkstra.
3. Ikke snakke nedsættende om andre aviser eller brugere.
4. Ikke videregive fortrolige oplysninger.
5. Behandle vores gæster med respekt.
6. Behandler hinanden I redaktionen med respekt.
7. Opføre sig anstændigt både på avisen og NS.
8. Være aktiv og online mindst en gang ugentligt.
9. Give Mr Flint besked ved længerevarende fravær.


Yderligere regler for reportere:

10. Ikke kopiere artikler fra andre hjemmesider.
11. Beherske gode formuleringer og lave stavekontrol og grammatisk kontrol.
12. Lade andre I redaktionen give feedback på din artikel inden aktivering.



Sørg for at holde din NsEkstra-bruger sikker
Lav en svær kode og lad ikke andre logge ind på din NsE-bruger - heller ikke bare for at "se systemet". Stol ikke på nogen! Husk at logge af avisen, inden du forlader din pc på et offentligt sted.

Anstændig opførsel:
Anstændig opførsel er en forudsætning for at kunne forblive ansat på NsEkstra. Snyd og uanstændig opførsel skader avisens omdømme. Vi er alle NsEkstra og vores opførsel alene og i fællesskabet, signalerer hvad avisen står for, det er et stort ansvar vi bærer.

Vurdering af artikler:
Giv konstruktiv kritik (forslag til ændringer, forklaring på hvorfor du synes den er god/dårlig. Altså kritik som den pågældende kan bruge til at blive bedre) Folk køber ikke noget hvis producenten skriver det er dårligt det de har lavet... Derfor skriv venligst IKKE kritik offentligt.

Opsigelse:
Opsigelse af din stilling kan kun ske ved at skrive til Mr Flint med brev eller e-mail. Trusler om ”jeg siger op hvis…” bliver ikke taget alvorligt, og har ingen virkning på beslutninger om avisen.

Brug af tagwall:
Vær meget gerne aktiv i ekstern tagwall, og snak med vores gæster om NS, NsEkstra og om alt muligt andet. Gæster behandles med respekt uanset hvad de skriver om os. Skulle der være nogen som skriver uforskammede kommentarer, besvares de af Mr Flint. Den interne tagwall findes ved at klikke på "Admin" i venstre hjørne af avisen. Den interne tagwall benyttes til intern snak om avisen som ikke vedrører vores gæster.

Overholdelse af "regler for god opførsel":
Overtrædelse af reglerne, herunder også udnyttelse af din status på avisen, accepteres ikke og kan i yderste konsekvens medføre øjeblikkelig fyring fra avisen.

Konfrontationer holdes udenfor avisen, og debatteres ikke i ekstern tagwall. Brug om nødvendigt den interne tagwall. Vi skal ikke vise omverdenen at vi er uenige… Denne TEAM-SPIRIT er nødvendig for at du kan være ansat på NsEkstra. Overholdes reglerne ikke, anses det som illoyalitet (jfr. punkt 5).


Det er nødvendigt at alle følger ovenstående regler, for at NsEkstra skal være en rar ”arbejdsplads”. Vi fremmer kun vores avis ved konstant at stå sammen, ryg mod ryg, og vise alle at vi er et team.



«Tilbage