Erindringer fra et HøjHus.
Dette er mine erindringer om min tid i Højhuset. Jeg vil forsøge at gøre det kronologiskt, men det er temmelig svært, at huske alle de minder jeg har om HH i rigtig rækkefølge, men jeg vil prøve! Jeg skriver dette dels for at jeg selv kan få det nedskrevet, så jeg ikke glemer det igen, og dels for at dele det med andre, så jer der kun kender mig som Vicevært, måske kan se, at jeg har været ligeså meget chatter som Jer, og derfor sagtens kan leve mig ind i, hvordan I har det i Højhuset!
Pacroon. – d. 04/11-2002 (Bemærk dato’en.. visse links og lidt info er outdated, og så tages der forbehold for stavefejl.. :P )
De første minder
Mit allerførste minde om Netstationen nogensinde, husker jeg kun meget, meget svagt. Det har været kort efter at jeg fik internetadgang fra mit EGET værelse, og fra min EGEN computer, så jeg har nok ikke gået i mere end sjette eller syvende klasse.
En ven fra min paralelklasse, som godt vidste jeg var interesseret i computere/internet, spurgte mig om jeg chattede på Netstationen, og om jeg havde EGEN lejlighed osv. Jeg havde dengang kun set ordet ”Netstationen” stå som et logo, på den ”Microsoft Channels”-bar der kom frem, første gang man åbnede sin nyinstallerede version af Windows 95, som nok kun de allerældste chattere herinde kan huske. Men I kan selv prøve at installere Windows 95 (den første udgivelse), hvis i har en gammel computer, og selv se den komme frem! – Jeg tror aldrig nogen brugte den channels-bar, den er ihvertfald fjernet igen fra Windows :-)
Mit nickname
Da jeg kom hjem fra skole, satte jeg mig ned, og loggede på Netstationen. Da kom jeg i tanke om, at ham min ven ikke havde sagt hvad han hed, så jeg måtte prøve at søge efter ham. Før jeg kunne søge, skulle jeg oprette en bruger, stod der. Så skulle jeg jo finde på et brugernavn.... hvad skulle jeg dog kalde mig selv?
I lang tid havde jeg været fast chatter på Opasias tekstchat (Ænyda Caféen! Fed chat!), til stor ærgelse for mine forældre, som en dag fik en telefonregning på næsten 6000 kroner, for én måneds internetforbrug. Dengang gik det jo via 28.8 modems. (Fra den dag af, skulle jeg selv betale!)
På Opasia hed jeg, første dag jeg nogensinde prøvede at chatte, ”Kaspar”, men det lærte min far mig, at det skulle man passe på med, da man ikke vidste hvem der sad i den anden ende, og man skulle helst holde sig så anonym som muligt. Da jeg altid har været interesseret i, at navne skulle lyde cool, kaldte jeg mig selv for ”poseidon”, som den Græske Mytologis gud af havet. Nogen tid efter ændrede jeg så mit nickname til ”X-Celerator”, da jeg mente det var mere unikt end det gamle.
Men på Netstationen kunne man ikke hedde noget med en tankestreg i, og ”Xcelerator” var allerede optaget, øv bøv, så altså ikke unikt nok, når en anden havde oprettet det samme navn. (Det var vidst meget heldigt nu, hva’.. ;)
Så måtte jeg kalde mig noget andet, og jeg havde længe gået og funderet over det perfekte nickname, så jeg kiggede lidt rundt i værelset, efter inspiration. Der lå en oversigt over de kanaler vi netop havde fået med det nye KABEL-TV som vi havde fået installeret. (Yeah! Massere af tv kanaler!) Der var der dengang en arabisk kanal, som kaldte sig ”Jaceeba”. Udfra det blandede jeg lidt rundt på ord og bogstaver, og satte det sammen med andre ord som jeg fandt ved at kigge på ting i mit værelse.
Kort gled mine øje ned på en CD-boks som min far havde glemt på mit skrivebord, som hed ”Crooners in the night” – en gammel jazz cd med ”Greatest Hits” samlet på én cd. Efter nogen tid blev ”Jaceeba” til ”Crooneeba” – det lød temmelig råddent, ”eebacroon” lød heller ikke videre vildt. ”Jaccroon” lød dog mere cool, og hvis man så lavede J’et om til et P, var ”Pacroon” faktisk det bedste jeg kunne finde på.
Da jeg ikke gad bruge to døgn på at finde på et brugernavn, bare for at søge efter min ven på et chatsted jeg ikke kendte, så Pacroon var fint nok til det.
Det første møde med HH
Jeg prøvede at søge på hans navn, men fandt intet, så jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre! Til alt held, stod der på forsiden, når man var logget ind, at man kunne skrive til Viceværten for at få hjælp! Og her taler vi altså om at skrive post i Højhuset! Ikke noget med email! Så jeg skrev til Viceværten i HH, og kort tid efter (dvs 10 minutter) fik jeg et HH brev tilbage fra ham, hvor der stod han ikke kunne finde min ven i Højhuset.
Om det var ”VirusD” eller NielsWK der var Vicevært dengang, ved jeg ikke med sikkerhed. Jeg tror næsten det må have været VirusD, da det passer godt med hans tidsperiode. Jeg ved ikke meget om denne Vicevært, faktisk intet andet end hans private brugers nickname, som jeg også har brugt om ham her, da jeg ikke engang kender hans rigtige navn.
Efter den dag, brugte jeg ikke Netstationen mere det næste halve år, måske endda længere, indtil en fredag/lørdag aften, hvor jeg tilfældigvis sad og stenede på nettet, og kom i tanke om Netstationen.
Jeg loggede ind, men ’Pacroon’ fandets ikke mere – øv bøv, den var nok slettet pga. inaktivitet. Så oprettede jeg mig igen, og chattede på Højhuset – for første gang nogensinde. Jeg anede intet, jeg turede rundt i Små Rum og restauranten, og prøvede et på gange at få noget CyberSex, men der var ikke nogen piger der var klar på mine slibrige stodder kommentare (:D), så jeg gik bare rundt og lyttede på hvad andre talte om. Tro det eller lad være, alle jer kære ”VI-VIL-HAVE-DET-GAMLE-HH-IGEN”-chattere, det de snakkede om, hvor jeg stod, var ”TING!!!!!!”. Jeps! Og OM de snakkede! Det var cafestole og cafeborde der var det hotte, og det kunne de lide. Mere forstod jeg hellere ikke, men jeg var klar over, at jeg også måtte anskaffe mig en ting.
Når man chattede dengag, i det gamle Højhuschat-design, skete det at når man i de første sekunder var i den lejlighed man var lukket ind i, kunne man trykke på en hvilkensomhelst ting, og der ville komme [samle op] – knappen frem i højre hjørne.
Knappen ville forsvinde kort efter man var kommet op, og ligemeget hvor hurtigt man prøvede at være, kunne man ikke samle tingene op, da det jo var en anden persons lejlighed. Dette anede jeg ikke, og brugte op mod 10 timer på at banke-på-spamme alles lejligheder, og vold klikke alle deres ting når jeg så endelig blev lukket ind, for at blive kicket kort efter igen.
Da det så ikke virkede, gik jeg rundt og påstod jeg kunne Damm’s kode, da han dengang havde omkring 600 (!!!!!) timer i HH, hvilket var ude af proportioner for den tids standard. Han var klart den vildeste i Højhuset på det tidspunkt.
Da alle i Højhuset godt vidste, at ”Pacroon” med 12 timer / 12 monetter og totalt ukendt ikke havde alle i Højhusets koder, så det var heller ikke dér jeg ligesom vandt folks respekt.
Livet i HH
Så en dag skete det, at jeg blev lukket ind i ”Manna’s lejlighed”, en pige jeg havde hørt om før, der var kendt pga. hun chattede så meget i Højhuset, og af den grund havde mange timer (og fik mange ting :P) og der blev jeg budt venligt velkommen. Manna havde også en fancy hjemmeside, hvor der var et billede af hende, et hvor hun stod i en beiche trøje og kiggede lidt genert nedad, og jeg som den lille stodder jeg var, tænkte bare ”helt sikkert – hende vil jeg score” og gik ellers til den med slibrige tilnærmelser mm. til den stakkels pige ;-)
Dengang dansede jeg ihærdigt Irsk stepdans (som de fleste kender som Riverdance – fed dans!) og skulle ud og danse den dag, så jeg fortalte at jeg måtte smutte, men at hun jo lige kunne få mit telefonnumer! Så det fik hun, og jeg smuttede til Amager, hvor Freddie-Pedersens danseskole lå, hvor jeg tit kom for at danse! LOL!
Anyway, der gik ikke ret lang tid efter jeg var kommet ud af døren, hvor Manna RINGEDE, og spurgte om jeg ikke kom på igen (eller sådan noget) hvor jeg jo måtte sige jeg skulle afsted. Men jeg husker stadig hvor overrasket jeg var, over at jeg snakkede med en som jeg ellers ikke havde noget forhold til, udover at kende personen i Højhuset – sådan noget havde jeg aldrig prøvet før.
Herefter kan jeg ikke huske hvad der præcist skete, men jeg mener at Manna tog ud til Freddie-Pedersens dansestudio, men missede mig vidst, og vi chattede blot i lang tid efter det, inden vi mødstes *IRL*
Men så en dag blev manna-presset for at jeg skulle få en lejlighed for stort for mig, og jeg besluttede at ”springe ud i det” (lol) og gå ned på posthuset, for at bestille en lejlighed for 75 kroner. (for en måned! Selvom de ikke slettede den, hvis man ikke fortsat betalte, betalte jeg stadig HVER måned i over ½ år efterfølgende!)
Gamle kvitteringer
Nok en af de vigtigste faktorer i, at jeg blev en kendt chatter på Højhuset var, at de som noget helt nyt på Netstationen, bestemte at dem der betalte lejlighed med penge, skulle have noget ekstra, fremfor dem som bestilte med monetter, så dem der betalte med penge skulle have et lavere lejlighedsnummer, da de samtidig ville få nogen problemer, hvis antallet af lejligheder i Højhuset oversteg 1000! (vel at mærke er der over 13000 lejligheder i HH i skrivende stund!) Så jeg var en af de allerførste, til at få et lavt lejlighedsnummer, og jeg fik tildelt det fede nummer ”330”, da jeg en dag kom hjem og åbnede for Højhuset, og så jeg ikke længere startede i ”Indgangen”, men i min egen lejlighed!
Dengang var der andre lejligheds-textures (vægge, gulve mm), og jeg byggede så min egen UFO! (en skæv firkant med metal-vægge, samt et lille styrrum med plads til to, hvor man kunne snakke privat).
Da min lejlighed stort set ALTID lå som den første lejlighed på lejlighedslisten, var det altid den lejlighed folk besøgte, og da jeg kørte den stil, at ”alle var velkomne” var der ofte rigtig mange folk i min lejlighed, og jeg prøvede at få tid til at snakke med så mange forskellige som muligt.
Mit liv på Højhuset var for alvor begyndt! ;-)
Ting, chat og flere venner
Da jeg fik min lejlighed, fik jeg en indflytter-gave af manna, min helt egen ”mobil”, som ikke er det samme som en mobil er idag, men dengang var det en Taletidspakke fra TeleDanmark, som kørte en kampange på Netstationen. ”Finde de tre ting, Nøgle, Mobil og Eastpack rygsæk – og vind dem IRL”.
Dog gik der ikke mere end et par timer, før ”Clax” så sit snit til at ville bytte med mig, og SNØD mig for min ting! Aldrig havde jeg set noget lignende, og jeg kom aldrig over tabet af den mobil.. *G*
Efter den dag, SVOR jeg at jeg aldrig ville snyde nogen selv, og jeg ville blive kendt som en stor anti-cheater!
Sådan skulle det også gå, men først meget længe efter, da der endag var en bruger i Mannas lejlighed som var i ”gave-humør” og smed et Gummitræ i min lejlighed! Det var ufatteligt, endelig havde jeg fået en ting, efter næsten 200 timers chat!
Lykken var gjort – og sådan stod det på i et stykke tid. Jeg scorede flere ting, og fik flere venner. Efter et års tid, kendte jeg alle der chattede regelmæssigt på Højhuset, og alle kendte mig som en der var imod snyd på HH ;-)
Og så kom dagen, hvor DAMM kom op i min lejlighed, for at se hvem jeg var, dét var altså virkelig stort, og nu vidste jeg, at jeg var ved at blive kendt! *G*
Så da han kom op, chattede vi lidt, og jokede lidt, og byttede vidst også lidt, og sådan startede mig og hans bekendskab! :P
Highrise Times
Omkring dette tidspunkt, var Højhusets første avis også blevet født, avisen ”The Times” som skulle blive grundstenen for det koncept der nu er vidt udbredt på nettet; højhus aviserne!
Da The Times kun udkom pr. email, var avisens layout temmelig ensformigt, selvom nyhederne var gode nok, og jeg, som havde stor interesse for hjemmesider/hjemmesidedesign, besluttede at lave en online-udgave af en Højhus avis, som kunne læses på nettet.
Jeg kaldte denne avis ”Highrise Magazine.” Den indeholdte en masse sjove ting, bl.a. ”Blå bog” – hvor en chatter hver måned besvarede en masse sjove spørgsmål, samt tema-aviser HVER måned (der alle andre aviser har idéen fra :P) og meget mere.
Avisen blev stor succes, og jeg fik hurtigt mange læsere, og da snyderbreve og hackede brugere var et ligeså stort problem dengang som nu, omhandlede den første tema-avis hacking, hvor jeg fra ende til anden beskrev hvad man skulle gøre for at undgå at blive snydt/hacket. Dette var folkene på Netstationen utroligt begejstrede for, og Vicevært, som dengang havde en Vicevært-hjælper der hed SuperVisor, kom PERSONLIGT op i min lejlighed en dag, og sagde tak for hvad jeg havde gjort! Dette var virkelig VILDT, at en SUPERBRUGER var kommet op til mig og havde takket mig.
Dengang var alle superbrugere usynlige brugere, hvor kun deres navn stod der. Når de skulle have en figur frem, måtte de smide den ting de havde på sig, som forestillede en højhusfigur, og derved stille sig oven på den. Ret primitivt dengang :P, og os slemme chattere, havde tit sjov ved at stjæle figur-tingene fra NS, når der var kendte folk inde og chatte. Jeg tror H E T besøgte mig 4-5 gange i tidens løb, når jeg havde stjålet en figur. Det var nemlig ikke alle der kunne samle dem op, man skulle kende nogen ”tricks” (ikke NSC; da det ikke var opfundet endnu), men noget mere basalt, som egentlig er overflødigt at forklare, blot at det var sjovt :)
Kort efter at Highrise Magazine var blevet et succesfuldt blad, benyttede The Times chancen til at snakke med mig, om vi ikke skulle så os sammen til ét blad, der røg ud pr mail og på nettet. Dette gik jeg med til, og vi ændrede navnet til ”Highrise Times”, og jeg købte ”www.highrisetimes.dk” til siden. (Dog ikke ejet af mig mere).
Highrise Times kørte som Højhusets eneste og største avis i over et år, og vi opnåede at få vores helt eget rum i HøjHuset ”Highrise Times Redaktionen”, hvor Jeppe, den tidligere Arkitekt, som var Vicevært den gang, havde lavet en fed baggrund til os.
Da vi fik vores rum, blev vi for alvor populære, og læsertallet steg til stort set alle i HøjHuset, det var overordentligt rart at have skabt noget som var succesfuldt, og alle os på redaktionen var rigtig stolte :) – det vi næsten var mest stolte af var, at det var stort set mig og The Times som stod for alt på avisen, vi havde stort set ingen rapportere, og alligevel kørte det rundt! Vi lavede konkurrencer om ting og monetter, og noget senere, fik vi også vores egen Højhusbruger, med lavt lejligheds nummer ;-)
I forbindelse med sammenslåelsen af The Times og Highrise Magazine, mødte jeg webmasteren for The Times’ website. Han hed Jonas, og hed i Højhuset ”The Java”. (The Java blev meget senere til superbruger, og blev også den første superbruger i Højhuset der blev hacket – blot var skaderne her mindre end da det skete for Viceværten nogle år senere.)
Jonas blev en af mine gode venner i Højhuset, og vi havde det rigtig sjovt altid. Vi var rimelig ens på nettet, vi interesserede os for grafik og programmering, og elskede at chatte og lave hjemmesider! ;-)
NSC og The A
En dag mødte jeg ”The A” i HøjHuset, en temmelig stor snyder, som åbenbart havde fået sådan et dårligt rygte, at han kort tid efter skiftede bruger totalt. Ham lavede jeg engang et HH-maraton med, hvor vi skulle chatte 24 timer UAFBRUDT i HH! (Ja, vi havde sku ikke meget liv dengang :P). Men mit bekendskab med The A spiller en stor rolle i min lille historie, da det var gennem HAM jeg første gang blev venner med Viceværten dengang, nemlig Jeppe.
Men længe inden det, skrev vi engang en artikel i Highrise Times, om et nyt program der skulle kunne holde en online i Højhuset 24 timer i døgnet, uden at man blev smidt ud hvis du ikke sagde noget for længe. Prøgrammet hed EZ Macros, og er det som de fleste kender som ”Auto” idag. Jeg oplevede et Højhus i cirka 1½ år som ikke kendte til auto, og oplevede ligeledes udbredelsen af programmet.
Samme mønster opdagede jeg nogen tid senere, stadig før jeg kendte nogen på Netstationen, men efter jeg var blevet ”kendt” i Højhuset. Jeg husker det stadig tydeligt, dengang Kristian, bedre kendt som PCB i Højhuset, eller hans anden bruger Awesome, da han skrev til mig over icq: ”SKYND DIG AT KOMME OP I MIN LEJLIHGED!!!!!”
Det gjorde jeg, og opdagede til min store overraskelse, at hans lejlighed var spækket med ting, både baggrunde (ret sjældne dengang, kun Penthouse baggrunden var kendt, men man kunne ikke få den selv i HH), og diverse andre ting, som normale brugere ikke havde.
Jeg så rent faktisk foran mine egne øjne, hvordan PCB ÆNDREDE tingens udseende, og FLYTTEDE rundt på dem! Samtidig kunne han FLYTTE på MIN bruger, SNAKKE fra MIN bruger, spamme ”history boksen” (der dengang sad fast i Højhusvinduet), han kunne logge på med en gæst, og ÆNDRE udseendet på det, give brugere uden lejligheder tøj på, og en masse andet. Det var SINDSYGT hvad han viste mig den dag, han var det tætteste en normal bruger kunne komme på at være Vicevært.
PCB brugte et program der kunne bruges ”bagom” højhuset, som var udviklet af PCBs bornholmske ven ”BlueBit”. Dette program var hvad man i dag kender som ”NSC – Netstationen Cracker”
Jeg vil ikke uddybe historien om NSC mere, men hvis du er mere interesseret henviser jeg til denne side, hvor du kan læse alt hvad du vil vide:
http://www.zeth.dk/nstoday/crosta/index.htm (NS-Today’s hacker-temaavis.. NS today er nu lukket, så linket virker ikke.. )
Antallet af ting forøges
Da Netstationen lancherede deres ”Højhuset på engelsk” som en del af en reklamekampange for ”Bee og Bob”, de to maskotter for Ecco sko, lancerede Netstationen samtidig hvad man i dag kender som ”negerfunktionen” – altså folk kunne blive negre. Da Jeppe en dag kom op i min lejlighed som neger, mens mig og PCB sad og snakkede, gik der ikke mange sekunder før PCB og jeg regnede ud hvordan vi skulle gøre os til negre via telnet/nsc. Da der skulle gå mange uger før nogen andre fandt ud af det, og pcb nægtede at lave andre til negre, blev efterspørgslen hos mig om at blive negre helt ENORM! Folk KASTEDE ting i nakken på mig for at blive lavet til negre. Da dette samtidigt indebar at jeg fik fuld adgang til deres brugere, skabte det samtidig et tillidsbånd til mig, da jeg teknisk set kunne blanke dem allesammen totalt af for ting. Dette gjorde jeg naturligvis ikke, da jeg i forvejen var kendt antisnyder, og at det i det lange løb også gav flere ting på den anden måde.
Jeg måtte oprette over 10 lejligheder som lagre til alle de bunker af ting jeg fik smidt i hovedet, før at man fik mulighed for selv at gøre sig til neger på den ”normale” måde.
Det var sådan jeg fik alle mine ting, selvom rygterne om at jeg i virkeligheden var lederen af et stort snydernetværk, hvor jeg havde folk til at snyde FOR mig, kørte godt rundt i Højhuset. ;-)
Mit første møde med Viceværten
Det skete, at vi en dag sad og stenede på HH, da brugeren ”BZer” loggede på. The A gik med det samme op i hans lejlighed, da jeg prøvede, kom jeg ikke ind, men efter et par forsøg, lykkedes det. Der snakkede vi så alle tre, men The A gik hurtigt igen, da han skulle sove.
Selvom Jeppe formodentlig kun var logget på for at se hvad der skete, endte det med at vi chattede i næsten en time, bare os to. Det viste sig, at vi havde så fælles interesser, at vi bare kunne snakke og snakke.
Han fik mit telefonnummer, og vi begyndte at ringe sammen, dels fordi vi skulle interviewe ham til avisen, og også tale med ham om generelle ting i HH, og så kunne vi også hyggesnakke :P
Dette skulle så blive starten på et fedt vendskab, og et fedt job på Netstationen, for mit vedkommende!
Den gamle Vicevært skiftes ud
Efter nogen tid, fortalte Jeppe at han havde sagt op som Vicevært, og havde fået job som Arkitekt istedet, dette gjorde mig og Jonas (som også var venner med Jeppe, ligesom mig) ret vilde, da vi begge jo virkelig gerne ville have det job! Så vi gik begge og håbede på at Jeppe ville spørge en af OS om vi ville overtage jobbet. Sådan skulle det jo så ikke gå, da Jeppe tilbød hans gamle ven gennem livet, Christian om han ville have jobbet. Christian var en rigtig cool fyr jeg havde mødt de gange jeg havde mødtes IRL med Jeppe, så jeg misundede ham det ikke, men var stadig lidt ærgelig over at jeg ikke skulle blive Vicevært, som jeg så inderligt gerne ville blive. Forestil et job, hvor man får penge for at CHATTE!!! (Ja, så naiv var jeg dengang, men skulle jo senere finde ud af, HVOR meget det egentlig indebærer, at være Vicevært i HøjHuset.)
Mødet med Nucklear og N-Xpress
Da mig og Christian kendte hinanden godt, chattede vi også tit i HH, og en dag jeg var i hans lejlighed, var der en anden chatter der samtidig. Det var en bruger jeg aldrig havde set eller hørt om før, så altså en temmelig ukendt chatter, ved navn Nucklear. Da han så jeg var venner med Christian, blev han interesseret i at vide hvem jeg var, og vi begyndte at chatte. Han spurgte om han måtte ringe og snakke videre, da jeg skulle af, men klokken var rigtig mange, og jeg skulle bare sove. Så da jeg skal til at sove, ringer min hjemmetelefon, og i den anden ende var Nucklear. Han havde åbenbart fundet mit nummer på RIPE.net, ved at søge på www.pacroon.dk. Fair nok, så vi bævlede lidt en en halv times tid. Sådan lærte jeg Nucklear at kende.
Historien og Nucklear og mig ville fylde dobbelt så meget som dette gør, så det har jeg ikke lyst til at rode mig ud i, da historien også egentlig er temmelig tragisk, og ikke er noget jeg har lyst til at rive op i.
Men kort sagt var vi de bedste venner i Højhuset, og snakkede sammen IRL stort set hver dag, og vi blev, sammen med PCB de tre største NSC-chattere i Højhuset, da vi var stort set de eneste som kunne de ting, som PCB oprindeligt kunne. Vi kunne ikke gøre nogen skade, men vi kunne ting som andre ikke kunne, og det gjorde os til de ”seje” i HH :)
Men venskabet mellem mig og ham var blot et slør for Nucklears forsøg i at blive den sejeste i Højhuset, og han rendte mig bag ryggen adskillige gange for at tjene hans egen sag. Han var senere skyld i at Pacroon (samt en masse andre af hans ”venner”) blev hacket, og igen medskyldig i at Vicevært blev hacket nogen tid senere. Han sårede mig enormt da jeg indså at hele vores årlange venskab blot havde været løgn og bedrag, men jeg kunne ikke andet end acceptere det, og jeg følte mig godt tilpads, den dag jeg bannede ham fra hele Netstationen pga. de ting han havde gjort mod dem, senere i forløbet.
Da han ikke længere kunne være på det eneste sted i verden han følte han var noget, slog det åbenbart klik for ham, og han svor at bekæmpe Netstationen, ved at lave hans EGEN chat, som skulle være hvordan HAN mente HøjHuset burde være.
Dette blev så i sidste ende til ”Tower”. (Denne chat er nu lukket.)
Så vidt jeg husker, var der en periode hvor mig og Nucklear ikke talte sammen, hvorpå vi så talte igen.
I perioden imellem, oprettede han N-Xpress, som skulle være konkurrenten til Highrise Times. De krævede at få en plads i Highrise-Times rummet i Højhuset, samt at også få DERES egen avis-bruger samt avis-baggrund. N-Xpress fik stor omtale i starten, men blev aldrig decideret større end HT, men da jeg i 9. klasse, var blevet så stor en HH-narkoman, at det rent faktisk betyndte at gå ud over min skole, måtte jeg jo skære ned på alt den chat. Det betød så at jeg valgte at lukke Highrise Times, fremfor at overdrage den til andre, og så risikere at avisen ikke blev kørt ordentligt.
Det var lidt ærgeligt, men arbejdet var efterhånden også blevet alt for stort, og da jeg selv havde 100% en idé om hvordan HT skulle være, lod jeg ikke nogen hjælpe mig med at lave siderne / indholdet, og det blev til sidst for stort et arbejde. Jeg ændrede HT’s side til et statement hvor jeg forklarede hvorfor jeg lukkede. 4 måneder senere skulle highrisetimes.dk fornyes, hvorpå jeg så opsagde det.
Sådan sluttede Highrise Times.
Nxpress led efterhånden samme skæbne som så mange HH aviser også gør idag; at folk stoppede med at sende redaktørene historier, og webmasteren var til sidst overladt med alt arbejdet selv.
Nucklear, der nu havde skabt sig et temmeligt dårligt omdømme blandt Netstationens ansatte, opfandt så en ny person, som ikke eksisterede, til at være Nxpress’ redaktør, så han på den måde stadig kunne føre en dialog mellem ham og de ansatte på Netstationen. Han kaldte denne person ”Morten”, og gav ham brugeren ”Dark Edge.”
Nucklear spillede Mortens rolle godt, og i lang tid troede alle på at det virkelig var en helt anden person, og at Nucklear ikke havde ret meget at gøre i HH mere.
Efterhånden faldt han af på den, og kom flere gange til at efterlade ”spor” som kunne ledes tilbage på Nucklear, og da flere og flere begyndte at påstår, at Nucklear i virkeligheden var Dark Edge, begyndte hans projekt at smuldre.
Jeg var selv en af dem der ikke troede på at Nucklear var Dark Edge, og konfronterede tit Nucklear med, at jeg ikke forstod hvorfor han blev ved med at udgive sig for at være en anden. Hver gang afviste han alt, og nægtede at svare på noget. En dag blev presset så stort, at en af dem der stod for udsendelsen af Nxpress avisen, i al hemmelighed udsendte en mail, til samtlige Nxpress abbonentner, hvor han skrev at Nucklear i virkelighedne var Dark Edge, og andre mere eller mindre slemme ord om Nucklear med i købet.
Dagen efter, udsendte Nxpress en statement om, at Dark Edge ville forlade Nxpress og HøjHuset, 100% pga. at den nye Vicevært i Højhuset (mig) ”...var alt for fuld af pis.” .....! Javel ja...
Nxpress nye side, som de i mellemtiden havde fået sig, stod uberørt efter det, indtil deres udbyder blev solgt, og domainet www.n-xpress.dk står den dag idag tomt.
Den nye Vicevært skiftes ud
Imens Christian var vicevært, blev Jonas nogen tid efter ansat som ”hjælpe-vicevært” til nogen af de ting som var besværlige. Jonas viste lovende evner inde for programmering, og viste sig at være ret nyttig for Netstationen. Christian blev fyret, og Jonas blev Vicevært.
Da jeg nu havde to gode venner på Netstationen, fik jeg en rimelig kontakt med dem, og da jeg i forvejen havde temmelig høj status blandt chatterene, var jeg endelig en af de mere respekterede brugere på HH.
Jeg blev flere gange inviteret ind på SOL til brugerundersøgelser, samt på computercafé til test af HH2.
Kontakten med Netstationen forøges
Imens Nucklear og mig stadig talte, og kort tid efter jeg havde lavet N-xpress’ nye site, kom vi på den idé, at vi istedet for en avis ville finde på noget NYT. Vi fandt på at bygge en ”Højhus – multisite” hvor man udover at læse avis, samtidig kunne en masse andet. Vi gennemsmørede siden med informationer om Højhuset, samt ”tips og tricks” og andet magi som vi havde mest styr på, mht. Højhuset, end nogen anden. Siden blev rigtig fed, og vi lagde den på det super-syrede domæne: www.hojhuset.dk.
Domænet var faktisk SÅ syret, at vi kort efter blev kontaktet af NS, om at de var interesseret i at købe domænet.
De ville ikke give os nogen penge for det, men gerne give os noget værdifuldt til Højhuset (smart trick ;-) ), så vi gik med til at få 1000 timer, samt en baggrund og tre specialting efter eget valg.
Nucklear fik jo så dobbelt, fordi Dark Edge også var med i hojhuset.dk projektet, han valgte foruden timerne, at få nogen spørgefelter og et juletræ, samt en penthouse baggrund og en ”soveværelses-baggrund”. (gammel bg som ikke bruges mere.)
Jeg valgte den som man idag kender som ”Niels BG” (den fandtes ikke i HH dengang), samt et juletræ, en medalje og et spørgefelt.
Så 1000 af de timer, i ser på min bruger, er rent faktisk ikke chat (heller ikke auto!!! ;-) ) men 1000 timer jeg har fået kastet i nakken af Netstationen.
Dog er samtilige specialting, udover min medalje, nu blevet slettet, da både Nucklear og Dark Edge brugerne er blevet lukket efterfølgende – og altså deres ting slettet.
Ansættelsen på SOL
Det var ikke mange dage senere, at jeg i midten af sommerferien, år 2000, fik en sms fra Jeppe hvor der stod ”Hvor hardcore er du i Adobe Premiere?”
(Adobe Premiere er et videoredigeringsprogram.) Jeg var ikke specielt hardcore, jeg kunne godt finde ud af at bruge det, men de hardcore tricks var jeg nok ikke lige verdensmester i! Men jeg svarede at jeg kunne finde ud af det, og hvorfor han ville vide det..?
Dertil skrev han, at drengene fra Gaffa Online ledte efter en medarbejder, og Jeppe havde anbefalet mig, og jeg skulle til jobsamtale hos dem. ”Fair nok! Endelig kommer jeg ind i varmen! Efter så lang tids håben skulle jeg endelig få en chance!”
(Gaffa Online er online afdelingen til musikmagazinet GAFFA, som de fleste nok kender.)
Jeg kom til jobsamtale, og det gik vist meget godt, da jeg ihvertfald blev ansat fra 1. Oktober, 2000. Mit job bestod i at sørge for celebchats, streame musikvideoer og musik på sitet, finde vindere af konkurrencer samt sende dem deres præmier.
Et større nørd-job var det ikke, men det var stadig fedt at være ”ansat på SOL.”
Nu kunne mig og Jeppe gå ud og ryge smøger sammen altid, og generelt hænge mere sammen end vi kunne før i tiden, da vi boede så langt fra hinanden. Det samme kunne mig og Jonas, som jo havde kendt hinanden lidt længere end jeg havde kendt Jeppe, så alting var virkelig guld og grønne skove.
Mens jeg arbejde på GAFFA, MÅTTE jeg jo bare vise mig frem i HH; så jeg designede en mere eller mindre funky techno-figur, og lavede brugeren ”Streameren” (denne er ikke ejet af mig den dag idag). Streameren blev i starten ikke superbruger, men kun en status lavere. (Kunne kicke folk). Den havde jeg meget sjov med, det var cool at være kendt bruger i Højhuset, som arbejde på SOL! (selvom det ikke var HELT Netstationen, dog kom Mads Ellesøe tit med ting de havde diskuteret på møder, og spurgte om min mening om dem, da han godt vidste hvor hardcore HH chatter jeg var :P – jeg havde forinden mødt ham på en computercafe i KBH, hvor HH2 blev testet. Hvad end andre siger, mener jeg stadig Mads Ellesøe var en af de cooleste folk jeg lærte at kende derude.)
Desværre havde folk som Nucklear store problemer med at jeg løb rundt i HH og spillede Netstations superbruger, da han oprettede http://nsprotest.subnet.dk. Siden var en hel grøn side med hvid skrift, hvor der stod med store umisforståelige bogstaver, at man ikke fandt sig i at ”pacroon gik rundt og legede vicevært med sin bruger.” Derudover kunne man sende en pre-skrevet mail til Christian Badse, hvor man viste sin enighed i websitets protest.
Der lærte jeg så for første gang hvilke konsekvenser der er ved at være ”kendt i HH.” Det blev dog aldrig til noget større, selvom det var lidt pinligt, at en person som jeg dengang næsten ikke kendte, blev floodet med mails om, at pacroon (som jo arbejde på GAFFA), gik rundt i HH med en superbruger og smadrede HH.
Det nye job
Det skulle dog vise sig ikke at have gjort nogen skade, fordi pludselig en af de sidste dage op til jul, kom Christian Badse hen til mit skrivebord og spurgte om vi to lige kunne have et møde.
Vi gik så ind i et mødelokale, og Badse sagde. ”Hvaeh Kaspar... hvad siger du til at blive Vicevært?”.
Jeg var mundlam! De ord havde jeg ønsket at høre SÅ længe, og endelig skete det, jeg skulle være vicevært! Jeg accepterede med det samme tilbuddet, og jeg var ansat pr. 1 januar.
Det var dog en helligdag (og pænt vilde nytårs-tømmermænd), så den 2. januar blev min første dag som vicevært, nogensinde!
De kommende dage og uger var ren luksus, selvom jeg i forvejen godt kendte næsten alle i Højhuset, var jeg overvældet over hvor mange der pludselig kontaktede mig. Jeg havde 10 folk der addede mig til icq om DAGEN, pludselig ville der dobbelt så mange op i min lejlighed som før, og pludselig snakkede halvdelen af de folk der kom op om ting!
Fra den tid af, og op til nu (skrivende stund: 12/11/2002 kl 00.26) er der faktisk ikke sket utroligt mange ting der er værd at skrive om her. Da min rolle som HH chatter blev ændret MARKANT og PERMANENT af at blive vicevært, blev mit liv i HH meget anderledes.
Ikke at mit liv i HH er blevet dårligere, det er det ikke, det er bare blevet anderledes.
Selvom mange måske mener at Højhuset og det virkelige liv er to forskellige ting, kan jeg med sikkerhed garantere for at det er det ikke.
At tage min rolle som vicevært er ikke meget anderledes end at tage en eller anden berømt person i verden.
Når denne person bliver verdenskendt, vil livet aldrig mere blive det samme. Folk alle vegne vil prøve at være ens ven, de vil forsøge at skade dig, eller svine dig til i jalousi.
Ligesom i den virkelige verden, er der folk der forsøger at snyde hinanden på de mest groteske metoder, og når de bliver konfronteret med det af ordensmagten, kender de ingenting til det, og stikker gerne deres egen mor før de indrømmer noget.
Nøjagtig det samme sker i Højhuset. Højhuset er et lille samfund der kan drages som parralel til den virkelige verden – blot i mindre målestok. I Højhuset er der nøjagtig de samme samfundslag og –klasser som i den virkelige verden. Nogle mennesker er eller vil være sejere end de andre, fordi andre respekterer dem. Der er rivaliserende grupper og der er klikker, alt sammen som nøjagtige kopier i mindre målestok af den virkelige verden. ;-)
På samme måde, er Højhuset med til at give mig et utroligt klart billede af det virkelige liv, da jeg her lærer at håndtere alle slags situationer og problemer der måtte forekomme, så jeg derved har en chance for at håndtere dem in real life.
Epilog
Der er faktisk kun to ting jeg vil nævne at episoder, efter jeg blev Vicevært. Den ene var hacking af Vicevært, som jeg har nedskrevet ganske detaljeret her:
http://www.zeth.dk/nstoday/crosta/index.htm (ER så også ikke-fungerende efter NS Today lukkede..)
Samt den anden, der handler om da Højhusets gennemsnitsalder faldt fra 16 til 13.
Jeg kan desværre ikke give nogen forklaring på hvorfor, folk i Højhuset pludselig blev generelt yngre, men det er en af de ting som flest HH-hadere elsker at bruge som argument mod, hvorfor Højhuset er en dårlig chat; ”HH er ikke andet en 12 årige tingfreaks der råber smid@@@@@@@@@@@.” – Den sætning hører jeg tit.
Rent faktisk kan jeg ikke engang forklare hvorfor folk blev så store tingfreaks.
Da jeg lige var blevet vicevært, smed jeg en stor del ting, navnligt ”nye” ting jeg fandt på. (Oftest at tage en gammel ting og give den en ny farve). Jeg forestillede mig et Højhus hvor der ikke var mangl på ting, men hvor alle havde forskellige ting, så efterspørgslen på ting stadig var den samme, så folk ikke ville føle sig uden noget mål ved deres chat. (Dette har vi faktisk først opnået nu, i form af N4 og level-systemet. Altså 2 år senere.)
Men fordi jeg smed så meget, burde folk da nærmere blive trætte af ting, og ikke gide have nogen ting, skulle man tro? Men folk blev mere og mere tørstige efter ting, efters om tilstrømningen til Netstationens sider og chat blev større og større for hver dag.
Til sidst smed jeg flere gange om dagen, og stadig var der ikke mere end ½ ting til hver bruger, hvis man tog antallet af ting og dividerede det med antallet af brugere.
Dengang var vi end ikke nået til lejlighed nummer 2000, og nu opretter jeg lejligheder der er over nummer 13000!
Antallet af online chattere steg og steg, og stiger stadig, vi har flere brugere end nogensinde før, men kun gennemsnitligt på 13 år.
Det gamle Højhus / Netstationen, hvor det var fedt at hænge når man var 16+, er dødt. Det nye Højhus er stadig fedt at hænge i når man er 16+, men dem der er den alder, er i deres individuelle gruppe(er) og ikke en samlet enhed, sammen med alle andre chattere. Dette er der ingenting galt i, det giver blot nogen nye aspekter end der var i de gamle dage.
Alle dem der siger, at Højhuset er blevet et dårligt sted, kan jeg ikke ændre på, men min egen mening er, at Højhuset er blevet et anderledes sted end det var, men derudover et langt, langt bedre sted end det var før i tiden.
Jeg har indset, at jeg aldrig vil finde den balance, hvor alle er tilfredse. Alle folk vil ALDRIG blive tilfredse samtidig. Det gælder om at finde det punkt hvor mindst mulige folk er utilfredse! Det kan være utroligt svært, og somme tider føler jeg ikke jeg rammer den. Men i det store hele, synes jeg selv at jeg forsøger at være så retfærdig som muligt, og forsøger at gøre Højhuset til det bedst mulige sted at være for alle.
Afslutning
Det har taget mig enormt med tid at skrive dette, og det er stadig en beretning i utroligt grove træk. Der er i forvejen utroligt meget jeg ikke har skrevet med, da jeg kort sagt regnede med det ville kede de eventuelle læsere.
Derfor vil jeg til slut dedikere denne beretning til nogle brugere, som jeg mener fortjener at blive nævnt i denne tekst.
Bemærk at listen er ikke i nogen bestemt rækkefølge.
llThe websterll –
Min uden tvivl ældste og bedste ven i Højhuset. Han var den jeg uden tvivl snakkede aller mest med af nogen andre, og samtidig en af de første rigtige venner jeg fik i HH. Desværre er Emil ikke ret meget i HH mere, men han vil altid blive husket! ;-)
CyberGhetto, Villevarn, PCB/Awesome, Manna, Den Krammelige, The Fire Lord, Lion of Zion, qp, eXiDiUm (of phreon – *d4 r00t$*), Encrypter (Mark), pharcyde, BeMoS, LaFille, Gåsestegen, Tomb Raider II, Melancholy og resten af ho’sne, Vishbone1,Joz og de andre næstved-folk, Zpanky, KINGD, Cosmic Horror / Dr. Moon, Damm, Joe Below, THE TOP DJ (Inzane, Mikkel), Tiger Woods II, SuperVisor/Patronus, Gangsta Ho, Dready Guy, drengene fra nWo, Hulabulamanden, Dj Nozzi / Tuborg Manden, Panuelos med kone Tasch, Cyklus og Innocent, Jamanji, The WeBBer (Zeth), Black Cat og Light Keeper (begge afdøde :{ ), Trøffel, Tha Master Mind, Flindt, TommyKnocker, hth6565, Plexel, The Mozkie, Tmann m. Storebror ;), Zonique, Kozz, The Naught Dogg, The Times, The Shark/The Chef, pedel, Warrior, Monk, Zahn, Mr Weed. – samt resten af jer som godt selv ved hvem i er!
The A/Done – BugBuster (tidl. Arkitekten) – The Java (Apocryphal)
Og ja...
Nucklear – Zenn – Mr Copycat og Zeth NS.
«Tilbage
Finder du fejl, bedes du kontakte Andie her på NsEkstra.
