Malis mor måtte slide fra morgen til aften, fordi datteren nægtede at arbejde. I de frostklare vinterdage gik hun rundt i området for at vaske trapper. Imens fordrev Mali tiden med spise syltetøjsmadder og skrive kritiske debatindlæg om afskaffelsen af kongehuset
Moren havde ikke særlig meget glæde af datteren. Malis evindelige beklagelser tærede på hendes kræfter, når hun sulten og forfrossen kom hjem om aftenen. Det skar hende dybt i hjertet, når Mali bebrejdede moren for deres elendighed. ”Havde fader bare levet, så befandt vi os slet ikke her,” rasede Mali en dag. Hun smed kosten fra sig og smækkede den frønnede dør, som var ved at gå af hængslerne.
En mørk vintermorgen, hvor blæsten hylede ind gennem de dårligt isolerede ruder, forsøgte Mali at vække sin moder. Den iskolde vind lagde sig som et tæppe om Mali, da det gik op for hende, at moderen var død. ”Hvad har jeg dog gjort?” græd hun og tog sin mor i armene.
”Det skal jeg sige dig, kære Mali,” lød en dyb mandsstemme. Mali vendte sig og ovre i døren stod en skikkelse iført jakkesæt. Han var den smukkeste skabning, som hun nogensinde havde set. Han var høj som en viking med askesort hår og regelmæssige ansigtstræk. Øjnene brændte som kulstykker mod hende. Alderen havde Mali svært ved at gætte. Hans ansigt bar hverken præg af rynker eller andre tegn på ældning. Der var noget ved ham, som gjorde, at Mali vidste, at han var fra en anden verden. ”Dine selviske handlinger førte hende i armene på mig, Mali. I mit rige skal hun tjene mig i al evighed.” ”Er der ikke en udvej?” spurgte Mali med forgrædt ansigt. Den høje mand så eftertænksomt på det bedende ansigt og svarede: ”Jo, det er der. Men jeg tror ikke, at du kan klare det. Det bliver en hård – ja, næsten en umulig opgave at klare mine prøvelser. Ingen har endnu formået at overvinde selve Lucifer. I flere århundrede har folk forsøgt, men uden held” ”Jeg er klar til at gøre et forsøg,” sagde Mali og rejste sig op. ”Sig hvad jeg skal gøre!” ”Nuvel,” sagde manden og nikkede. ”Når solen går ned, skal du følge den nordlige hovedvej. Her vil du komme til et bjerg, som vil åbne sig for dig. Inde i bjerget venter jeg på dig,” afsluttede han og forsvandt.
Den gyldne skive var så småt begyndt at gå ned i vest, da Mali gik hen ad den trafikerede vej. Asfalten skar hendes fødder, fordi fodtøjet var mørnet og flere steder rådnet væk. Ved vejens sving lå et kæmpemæssigt bjerg. Til Malis forundring havde kommunen ladet skoven stå uberørt hen. De gamle egetræer stod, som de havde gjort i flere hundrede år. Et tykt tæppe af løv dækkede den sorte skovbund. Mali trådte hen til foden af bjerget og lagde hånden på den takkede bjergside. Pludselig mærkede hun, at jorden rystede under hende. En klippespalte åbnede sig, og hun skyndte sig at smutte ind i bjerget, før den lukkede igen.
Mali famlede sig frem i mørket og mærkede, at vejen under hende var jævn. En varm luft slog imod hende og lagde sig om de forfrosne lemmer. Pludselig stod manden med en fakkel ved siden af hende. ”Velkommen til mit rige, Mali,” sagde han og munden krusede i et ondt smil. ”Jeg håber, at du nød solens sidste stråler. Det er muligvis de sidste, du nogensinde kommer til at se.” Da hun ikke svarede, sagde han i stedet: ”Følg efter mig, så viser jeg dig frem til den første af mine prøver.”
I tavshed gik de ned ad en smal gang. Jo længere de gik, des varmere blev det. Efter noget tid stod de foran en åbning, og Lucifer sagde muntert: ”Her får du brug for, at din grådighed og egoisme ikke overvinder dig, Mali. Overvejer du det mindste at glemme din hensigt med at være her, så er alt ude. Har jeg udtrykt mig klart?” Mali nikkede, og han fortsatte: ”Jeg holder selvfølgelig øje med dig. Hvis det lykkes dig at forcere det næste hulrum, står jeg på den anden side og venter.” Uden at forvente svar vendte han sig om og satte faklen i en holder. ”Ilden vil oplyse rummene, så du ikke går i blinde,” forklarede han. Lucifer trådte med et ondskabsfuldt grin ind i skyggerne og forsvandt. Mali mærkede, at hendes krop rystede af skræk, da hun gik ind i hulrummet.
Mali stod på en lille afsats og betragtede rummet, som hun stod i. Hun kunne næsten ikke se til loftet. For at forcere rummet var hun nødt til at gå over en spinkel bro af sten. Den unge pige trådte forsigtig ud på den og mærkede til sin forundring, at den kunne bære hendes vægt. Mali bevægede sig langsomt ud på den og måtte gøre alt for ikke at se ned. Pludselig lød en lokkende stemme et eller andet sted ved fødderne. Hun så ned og fik øje på en giftgrøn slange, som snoede sig om broen. ”Hvorfor går du over, Mali? Det er slet ikke nødvendigt.” Den kom nærmere, og øjnene glitrede som smukke, sorte perler. ”Din mors dage var alligevel talte. Verden ligger åben for dine fødder, pigebarn! Tænk på alt det, som du kan opnå her i livet!” Mali stoppede og så forundret på den. Sikke dog en tiltalende og behagelig stemme, tænkte hun og smilede. ”Du kan nå højere op i samfundet, end din far gjorde, Mali,” fortsatte slangen sødt og spillede med sin lyserøde tunge. ”Jeg kan give dig alt det, du ønsker. Du har heller ingen at dele det med – end ikke søskende.”
Pludselig mærkede Mali, at noget vågnede inde i hende. Barndomsminderne gled hurtigt forbi i tankerne. Mali mærkede en tåre trille ned af kinden. Som barn havde hun ofte været ensom, fordi forældrene aldrig havde tid til hende. Mali tørrede sin kind med håndryggen og så med væmmelse på slangen: ”Fjern dig, dit usle kryb. Jeg har en opgave at udføre.” Slangen udstødte en hvæsende lyd og forsvandt i mørket. Til sin rædsel opdagede Mali, at den smalle bro var ved at styrte sammen under hende. Hun havde været for tæt på at give efter for fristelsen. Mali sukkede af lettelse, da hun kom over og trådte ind i det næste hulrum.
”Jeg er imponeret, Mali,” sagde Lucifer anerkendende. ”Jeg troede, at du ville bukke under allerede ved den første prøve. Der er ikke særlig mange, som har klaret den, at du ved det. Nu skal jeg vise dig den næste prøve.” Han vendte sig om og gik ned ad en trappe, som fortsatte ned i jordens dyb. Pludselig stod de ved en skråning, og Mali så, at der var meget stejlt. ”Fortsæt blot, så kommer du til den anden prøve,” sagde Lucifer og forsvandt.
Hvordan skal det gå Mali i Luficers dødsrige? Vil hun nogensinde slippe helskindet gennem de umenneskelige prøver?
Følg med imorgen