Conviction tager sin begyndelse, tre år efter Double Agent, hvor NSA agenten Sam Fisher mistede sin datter i en trafikulykke. For at holde sig selv kørende, infiltrerede han derefter en amerikansk terroristgruppering. Vi møder igen Fisher på øen Malta. Sam har ændret sig meget, siden vi sidst så ham. Han er nu mere hævngerrig, mere gråsprængt og ikke mindst brutal. Grunden til, at Sam er på Malta, er følgende; Det lader til, at hans datter ikke var et uheldigt trafikoffer, som han først troede. Hun blev nærmere et offer for overlagt mord. Han påbegynder sin eftersøgning på datterens morder, på den idylliske ø. Meget snart viser det sig, at noget større, mere sinister, er på færde. Nye onde bagmænd planlægger et nyt angreb på Amerika, og kun Sam kan gøre noget ved det. Men spørgsmålet er bare, hvem af hans sidste, få forbundsfæller, kan han stole på?
Gameplay
>Ligesom sine forgængere, er Splinter Cell Conviction et snigespil. Men i modsætning til de andre spil, er dette spil mere actionpræget. Men det er stadig i skyggerne, at Sam vinder sine sejre. Singleplayer-kampagnen indeholder 11 baner. Styringen af vores, efterhånden småsure, helt er solid, og tager ikke lang tid at blive fortrolig med. Udover at kunne udføre specielle agentbevægelser, eksempelvis klatre på rør og hive fjender ud af vinduer, kan han gå i dække bag ting. Dette cover-system, som både kan bruges til at gemme sig for fjender og i ildkampe, virker upåklageligt og velsmurt. Når Sam bevæger sig ude i det åbne, hvor fjendens chancer for at se ham er større, er skærmen mere farverig. Når han befinder sig i skyggerne, er skærmen mere mørklagt. Hvis fjenden skulle opdage Sam, vil der dukke en silhuet af ham op på skærmen, hvor de sidst så ham. De vil koncentrere sig om dette markerede punkt med deres opmærksomhed. Dette giver vore helt en anledning til at smutte væk i skyggerne, eller angribe fra en anden vinkel.
Udover silhuetten, som ny tilføjelse til spillet, har Sam et magtfuldt våben til sin rådighed; Mark & Execute (markere og eksekverer). Ved at foretage et nærkampsdrab på en fjende, kan Sam 100 % nedlægge andre fjender ved at placere en kugle i knoppen på dem på en gang. Dette er en rigtig fed funktion, og er et frisk tiltag til denne slags spil. Udover sin agenttræning har Sam et bredt arsenal af våben og højteknologiske gadgets til sin rådighed. Våbnene rækker både fra pistoler, maskinpistoler/geværer m.m. Af gadgets er der de traditionelle håndgranater, EMP-granater og ikke mindst et klæbekamera; et kamera, som udover at kunne observere områder, også kan lokke fjender i en fælde, ved at udsende en fløjtende lyd. Både våben og dimser kan opgraderes gennem point, som bliver givet til spilleren ved at gennemføre udfordringer.
Til tider skal vigtige personer, med vigtige informationer, krydsforhøres. Her viser Sam sig fra sin ikke særligt menneskelige side, at han ikke har meget tilovers for kriminelle, som han måske tidligere havde. For at få denne person til at åbne gabet og spytte ud, må man påføre dem lidt vold med et enkelt tryk på B-knappen nær en overflade; en dør, håndvask, m.m.
Udover den fremragende singleplayer-kampagne, så er der en ligeledes spændende multiplayerfunktion. Der er en kampagne på cirka fire baner, som man kan spille igennem med en ven. I denne kampagne er fire EMP-bomber blevet stjålet. De risiker at blive solgt på det sorte marked. To agenter, Archer og Kestrel, skal sammen forsøge at tilvejebringe bombernes beliggenhed. Udover at kunne spille sammen igennem en historie, så er der andet sjov man kan give sig i kast med. I Hunted skal man nedlægge banens fjender uden at skabe opmærksomhed. Skulle dette ske, kommer yderligere flere fjender til. Udover Hunted, er der to andre spilmodes. I Face-off bliver fjender lukket ind i banen, mens man som spiller skal overvinde dem og en modspiller. I Last Stand skal man forsvarer en EMP, mens fjenderne prøver at ødelægge den..
Grafik
Spillets grafik er over, hvad man kan forvente af et spil for 2010. Miljøerne, som Sams hævnturné sender ham igennem, er både stemningsfyldte, livagtige og detaljerede. Dette bygger en god stemning op til en mere mørk og dyster agenthistorie, end hvad undertegnede har set igennem længere tid.
Lyd
Som i alle andre Splinter Cell-spil bidrager den amerikanske skuespiller, Michael Ironside, sin stemme til Sam Fisher. Ironside gør et fortrinligt stykke arbejde, som giver Sam Fisher-karakteren en mere hævngerrig og brutal attitude i dette femte spil – hvis man modregner PSP-spillet Essentiels.
Konklusion
Splinter Cell Conviction har længe været undervejs. Efter at have spillet Double Agent adskillige gange, kunne undertegnede ikke vente med at få det næste spil i maskinen. Conviction har slet ikke skuffet, og er en oplevelse, som fans af de tidligere spil ikke må snyde sig selv for. Splinter Cell Conviction er en af kandidaterne til 2010's bedste spil, både fordi spillet har en spændende, mørk agenthistorie, et glimrende gameplay og en multiplayer-del, som adskiller sig fra mange andre spil ved, at man kan samarbejde som agenter.
Aldersbegrænsning; 18+.
Konsoller; PC og Xbox 360.
Antal spillere; 1-2.
Multiplayer; Ja.
Genre; Action, Stealth.
Udgivelsesdato; 13. april 2010.
