AC 2 fortsætter, hvor AC slap. Bartenderen Desmond Miles og Lucy flygter fra firmaet, som holdt Desmond fanget i det første spil. Men ligesom Abstergo, som er nutidens tempelriddere, så har en mindre gruppe snigmordere brug for Desmond. Han indvilger i at hjælpe, og bliver igen proppet i en Animus-maskine (en maskine, der kan gennemleve brugerens forfædres oplevelser) Men nu er det som forfaderen Ezio, man spiller, og ikke Altair (hovedpersonen fra det første spil).
Ezio Auditore Da Firenze lever det søde og sorgløse adel liv i 1400 tallets Italien under Renæssancen. Han er en adræt skørtejæger og kommer tit i slåskamp med de andre unge adels hvalpe. Da hans far og brødre bliver myrdet på grund af en større konspiration mod magtstyret, tvinger det den unge Ezio ind på en sti, som de færreste lever på. Han bliver en af de århundrede år gammel snigmordere, som lever og kæmper i skyggerne.
Gameplay
Assassins Creed II er af samme materiale som sin forgænger. Du styrer Ezio rundt i tredje persons perspektiv. Hans morderiske rejse vil bringe ham fra Firenze til Toscana, Venedig og til et kort smut til Vatikanet i Rom for at finde konspirationens rødder. Noget, som er en ændring i AC2, er, at man nu ikke skal indsamle oplysninger før selve mordet på den aktuelle bagmanden kan udføres. I stedet kommer man til at arbejde for tre fraktioner; Prostituerede, tyve og lejesoldater. Formålet med missionerne fra fraktionerne, er at komme på tværs af målet. Så dette til sidst kan snigmyrdes. Men disse opgaver for fraktionerne er i velkendte klæder, for det omhandler næsten altid, at dræbe en række personer, befri nogle fanger m.m.
Udover missionerne, så er der nogle sidemissioner, som du kan løse for penge. Enten buddreng, tæve en utro ægtemand, samle skatte, osv. Man kommer også til at besøge underjordiske huler og katakomber, hvor det går over i ren platformstil ala Tomb Raider. Det er godt initiativ, da det sætter spillerens akrobatiske evner på en udfordrende prøve.
Som i Assassins Creed, så kan Ezio kravle op af stort set alt, springe fra tag til tag. Det virker stadig utroligt godt, men der er ikke den store mærkbare ændring i muligheden. Det er nu muligt at svømme, hvilke ikke var muligt i AC. En velkommen evne at have, da det betyder færre gameovers..
Ubisoft har proppet et økonomisystem ind, så man nu kan bruge sine hårdt fundne penge fra skatte på nyt udstyr, nye våben og alt andet habengut, som en snigmorder har brug for. Dette er et godt grundlag for at lede efter de mange spredte skatte. Et andet system er et såkaldt omdømmesystem. Jo mere Ezio udfører mærkelige eller uacceptabel opførsel, jo mere vil hans omdømme stige. Hvis det siger alt for meget, så vil Ezio være mere genkendelig og vagterne vil genere spilleren mere. Man kan rive efterlysningsplakater ned, bestikke en herold eller dræbe vidner for at sænke sit omdømme.
Et element, undertegnede havde blandede følelser for med det første spil, var kampene. Det var en smule stift og ikke det bedste. Det samme kan siges om toerens kampsystem. Men der er kommet en del tilføjelser, som gør det lidt en smule bedre. Nærkamp med næverne er blevet gjort dybere, Ezio kan afvæbne, stjæle og bruge en fjendes våben. Han har to gemte springknive anbragt på hvert håndled. Senere for man også erhvervet sig en effektiv, men i vore dage primitiv pistol, anbragt under håndledet. Men ekstremt blodigt er AC 2`s kampdel, så de mindste skal absolut ikke se på.
Grafik
AC var et rent vidunder, hvad angik grafik. AC 2 er lige så imponerende at se på, hvis ikke mere. Byerne er simpelthen stemningsfyldt, og det er svært ikke bare at betragte folk og fæ vandre op og ned af gaderne. Bygningerne, gader og selve vandet er virkelig smuk at se på. Der er et væld af interessante karakter i AC 2. Men Ezio stjæler billedet totalt, som den spradebasse og Don Juan, han nu her.
Lyd
Danske Jesper Kyd (Hitman-serien og AC) står for musikken til AC2. Hvor musikken ikke imponerede undertegnede særlig meget i AC, så er det noget andet med denne udgave. Stemningsfyldt symfoni musik, som virkelig passer til Renæssancens Italien, er lagt i jorden her. Stemmeskuespillet er heller ikke dårligt valgt. Som Ezio har vi Roger Craig Smith, som var aktuel i spillene Metal Gear Solid 4 og det utroligt voldsomme Madworld. Skuespilleren Nolan North er kendt for flere forskellige roller, men nok mest kendt som skattejægeren Nathan Drake fra Uncharted/Uncharted Amongst Thieves. Nolan er at finde som hovedpersonen Desmond Miles, der optræder utroligt sjældent.
Konklusion
AC var på mange måder banebrydende. Det havde en utrolig historie og havde et imponerende areal, som man kunne boltre sig i. Men havde også et ret ensformigt gameplay. AC 2 er en anden sag. Der er mere man kan give sig til og fortæller endnu engang en spændende historie. Dog er det stadig lidt ensformigt, men undertegnede var stadig godt underholdt. Lyden er yderst tilfredsstillende og det samme kan siges om grafikken. AC 2 er en titel, som fans af det første bare må have. Eller bare dem, som elsker sandkasse-spil med stort S. Men det er måske ikke et spil, som man vil spille lige igen med det samme. Med mindre man vil have fat i alle samleobjekterne.
Aldersbegrænsning; 18+.
Udgivelsesdato; 19 november.
Konsoller; PC, Xbox 360 og PS3.
Udviklere; Ubisoft Montreal.
Udgivere; Ubisoft.
Antal spillere; 1.
Genre; Sandkasse, action
5/5
