De sammensvorne
Majken Bloch-Skipper
En boganmeldelse af Sarah
Middelalderen har for alvor fået sit tag i Danmark. Sult og sygdom hærger over alt. Selv i de sydfynske egne hvor vi møder stormandssønnen, Janus Dane. Søsteren Johanne kender han næsten ikke, da hun lever i et kloster. Deres moder forsvandt, da Janus var barn, og faderen dør under en ulykke. Derfor er Janus i en ung alder alene på slægtens hovedsæde, Daneborg. Sammen med jævnaldrende fordriver de tiden på en måde, som er på kant med, hvad folk finder acceptabelt. Tanken om ægteskab tiltaler heller ikke Janus - selv om han ved, at det er hans pligt at føre Dane-slægten videre. Desuden tjener Janus til dagen og vejen ved at udføre brutale gerninger mod betaling. De planlægger sågar at myrde den danske konge, Erik Klipping i Finderup lade (år 1286), nær Viborg. Til Janus bestyrtelse beskylder hans medsammensvorne ham ene og alene for mordet. Janus må nu flygte over hals og hoved. Samtidig overlader han Daneborg til sin søster. Kongemorderen ønsker nemlig ikke, at barndomshjemmet skal falde i fremmedes mænds hænder. Med et mord på samvittigheden, må Janus leve resten af livet mod fjender, som vil ham til livs. Endda hans egen skånske slægtning, Morten Dane vil angive ham for den løsesum, der er udlovet for Janus.
Informationer samt egen vurdering af "De sammensvorne"
Udgivelsesår: "De sammensvorne" blev udgivet i 2006.
Sideantal: 269.
Forlag: Det historiske hus ApS og Aschehoug dansk forlag A/S.
Genre: Fiktion og slægtskrønike.
Fortællervinkel: 3-person - Janus.
Komposition: Romanen er kronologisk. Men den indeholder et prolog, som fortæller om Janus' fødsel. Derefter et epilog med hans videre skæbne efter at have voldtaget niecen.
Bogens hovedpersoner: Janus Dane, hans kammerater, især barndomsvennen Ivar, som senere bliver hans svoger, fremtrædende mænd fra kongefamilien og deres nærmeste mænd (for eksempel Mark Stig Andersen), og delvis Cæcilie.
Genre: Historisk fiktion og slægtskrønike.
Temaer, der indgår i bogen: Magtforhold og politik i Danmark på daværende tidspunkt, kongemord, leveforhold og retssystemet i Danmark i midten af 1200-tallet, familieære og blodskam (incest).
Majken Bloch-Skipper er som tidligere nævnt forfatteren bag fire bøger i Slægten-serien - til undertegnedes store forundring. I 2005 debuterede Bloch-Skipper med, "Gunhilds kamp". Romanen beretter om en af kong Valdemar den stores og Absalons trofaste og modige kriger - nemlig Janus' oldemor, Gunhild. Den er i og for sig spændende, hvilket også gælder efterfølgeren "Flaget fra himlen". Men "De sammensvorne" burde man have sprunget helt over. Den første del af bogen er Janus mærket af sin hårde opvækst på Daneborg - her går man let hen over øvrige personer (for eksempel Janus' farmor, Isabella, faderen Frederik og søsteren Johanne). Som tidligere nævnt fordriver Janus og vennerne tiden med at feste eller "tage skøger med magt". Lige meget hvor vi befinder os, render de altid ind i nogle prostituerede. Vi skal også altid trækkes igennem Janus' seksuelle drifter, når han er sammen med kvinder. Selv dronningen af Danmark er en del af Janus' afvigende fantasier. På et tidspunkt går det ud over en nonne. Janus egen uskyldige niece, Cæcilie går heller ikke fri. Den arme pige bliver med barn og må senere forlade Daneborg med den nyfødte søn. Den seksuelle del fylder altså alt for meget, hvilket gør, at bogen kan virke for stillestående.
Med hensyn til romanens sprog, har journalisten valgt at blande nydanske ord sammen med gamle danske udtryk. Så som skøge eller at "trække blank" (betyder at man trækker noget - underforstået et sværd). Det virker med andre ord kunstigt, og altså ikke naturlig fortalt, som en roman bør være. Man kunne få den tanke, at Bloch-Skipper kun har udført noget "bestillingsarbejde." Kort sagt vil betegnelsen "forfatter" være misvisende at bruge om hende. Det sidste hun overhovedet egner sig til, er, at skrive historiske romaner. På side 128 i romanen opholder Janus sig på en kro, hvor en mand sidder og ryger pibe. Som de fleste forhåbentlig ved, kendte man slet ikke til tobak på daværende tidspunkt - men det gjorde indianerne. Columbus har først tobakken med hjem, da han opdager Amerika i 1492. Enten bør vi kræve skolepengene tilbage ellers også burde Majken Bloch-Skipper have haft lidt mere styr på historiske fakta. Desuden giver hun et forkert billede af "den mørke middelalder." Denne tid var slet ikke så mørk, som nogle går og tror.
Desværre var Bloch-Skipper ikke færdig med roman-serien efter "De sammensvorne". Sidste år skrev hun nemlig bind otte, "Rejsen mod vest". Man skal ikke lade Bloch-Skippers romaner sætte standarden for Slægten. Heldigvis er der andre forfattere og journalister, som er med til at gøre den til en virkelig spændende og velskreven slægtskrønike.
Ud af fem sværd giver jeg "De sammensvorne" to.
