Historien
Spillet tager udgangspunkt i et større eventyrland ved navn Tamriel. Du sidder fængslet i et fangehul grundet ukendte gerninger. Ikke længe efter får du besøg af kejseren, Uriel Septim. Han og hans skare af livvagter, forsøger at undslippe kejserens skæbne om at dø. Det skulle kunne lade sig gøre, ved at flygte gennem en hemmelig vej i din celle. Dog sker det forudsete, og kejseren dør af angreb fra snigmordere. Sine sidste ord og handlinger bliver, at du skal tage hans amulet. Du skal også prøve at finde hans uoffentlige, men nu eneste levende søn. Kejseren har foruden sin egen død også forudset andre ting. Blandt andet, at onde kræfter vil slippe fri fra helvedesdimissionen, Oblivion. Men også, ikke at forglemme, at du vil have en rolle at spille i det hele. Gameplay
Når du træder ud i friheden, efter at have skabt en unik karakter, så kan det sjove virkelige begynde!
Valget står mellem at spille spillets historie eller udforske det store land. Landet Tamriel i sig selv er … stort … nærmest skræmmende stort. Der er en masse at undersøge, at kigge på og ikke mindst skabninger at tale med. En masse vækstbevoksede områder, en masse huler fyldt med skatte og fjender. Hvis du er mere hjemme i byer, så er der også en pæn håndfuld af dem. Så det er ikke just Lars tyndskids mark og omegn, som du kommer til at vade rundt i. Du kan også købe/stjæle en hest, som kan gøre turen rundt mere hurtig.
Intet rollespil er helt komplet uden opgaver til dig, som skal løses. Dem er der mange af I Oblivion. De fleste borgere har brug for din hjælp. Det byder på tonsvis af stik-i-rend opgaver til dig. Altså, fra punkt A til B og tilbage til A igen. Opgaverne er forskellige. Det kan være, at en vil have dig til at samle nogle genstande. Eller finde en person, der er blevet væk. Men hvis du ikke lige skulle gide at løse den opgave, du lige har fået, så kan du vælge en anden og gå videre med den.
Dog er dine omgivelser ikke helt ligeglade med, hvad du går og laver. Laver du for meget ballade og virak, kommer vagterne buldrende i deres store rustninger. Her er det bare med at betale en bøde eller at blive taget med til kachotten. Du kan også flygte, men så får du bare en helvedes masse soldater i hælene på dig, som ikke viger fra at hakke dig til hakkefars og fylde dig med pile.. Grafikken er utroligt flot, hvis vi ser bort at det snart er 4 år gammelt. Den store verden er alt beskrivende i grafikken. Den er levende, fyldt med farve, stemningsfyldt og ikke bare en kedelig teaterkulisse. Personerne og de forskellige racer er yderst velfremstillet.
Lyden
Utrolig meget tekst er pakket ned i spil som Oblivion. Så der måtte en del stemmeskuespillere til. Dialogerne med menneskerne/væsnerne er interessante. Nogle er fine som silke, andre mere brovtende. Dog var jeg dog meget skeptisk over dem til tider; grundet meget stemmegenbrug. Stemmerne bliver så meget genbrugt af de mange personer, at det kan være lidt træls at høre dem om og om igen. Dog lægger et særligt kendt navn stemme til en central person. Stemmen bag kejserens søn, Martin, er givet af Sean Bean. Sean Bean er bedre kendt som Boromir fra Ringenes Herre.
Oblivion appellerer til mange. Men især dem, der er vilde med rollespil. Eller bare har spillet de tidligere spil i Elder Scrolls-serien. Mulighederne for at spille spillet er utrolig store, og man kan gøre det på den måde, man finder det mest passende. Det er i sig selv meget dejligt med den totale frihed. Dog kunne spillet godt have været igennem nogle tests før udgivelse. Der er en del fejl og bugs, der kan hæmme oplevelsen. Et af problemerne var at min maskine frøs nogle gange. Andre ting kunne være, at talende personer slet ikke åbnede munden. Ellers er Oblivion et fedt spil, som dine spilpenge ikke er spildt på. Især ikke, hvis du er en eventyrlysten gamer.
Konsoller; Pc, PS3 og Xbox 360.
Udgivelsesår; 2006. 2007 for PS3-udgaven.
Aldersbegrænsning; 16+.
Udvikler og udgiver; Bethesda.
Antal spillere; 1.
Jeg glæder mig til at læse den næste :o)
