Gå til kommentarer

Zejezteh: Dagens Højhusprofil på NsExtra

Dagens højhusprofil er en meget kendt chatter i Højhuset, da hun er tidligere avisejer på NsReplay. Det er nu desværre sjældent at vi ser hende online i Højhuset. Læs hvorfor i dette interview med Zejezteh.

Navn IRL: Cathrine Kristensen.

Alder IRL: 17 år.

Øvrige HH-brugere: Ingen.

Tidligere HH-brugere: Girll90 - dog er den blevet slettet, grunden er inaktivitet.

Hvordan opdagede du HH og hvornår? Det må være tilbage i 2001, hvor mine daværende klassekammerater sad på NetStationen i frikvaterende og når vi var sammen efter skoletid. De opfordrede mig dengang til at prøve at oprette en bruger og det prøvede jeg så. Jeg synes det var en sjov chat, så der blev jeg hængende.

Hvilke andre interesser har du? På nuværende tidspunkt går jeg på efterskole, så det bruger jeg faktisk al min tid på lige i øjeblikket. Udover efterskolen går jeg også meget op i fodbold og har selv spillet det en del år. Jeg er ofte i parken og se fck spille, da jeg er meget stor tilhænger af fck og det de står for.

Hvad synes du der er fedt ved HH? Fællesskabet er nok det fedeste ved at sidde på NetStationen. Alle de gode venskaber man kan opbygge på kort tid, det er nærmest utroligt, men godt.

Er der nogle højdepunkter fra din HH tid, du mindes? Tiderne i klasseværelset, er klart det største højdepunkt i al den tid jeg har siddet på NetStationen og det er jo efterhånden en del år det kan blive til. De søde og rare mennesker jeg har haft det så godt med i klasseværelset igennem længere tid, har været helt fantastisk. Ærgerligt at det hele blev splittet ad for kort tid siden. Klasseværelset blev fjernet og folk gik nærmest hver til sit - meget trist!

Hvilke erfaringer har du gjort dig som avisejer i Højhuset? Jeg startede på Ns Replay i starten af 2007, hvor jeg hurtigt blev en god skribent. På kort tid havde jeg skrevet mange artikler og da en ejer pludselig forlod avisen, blev jeg spurgt om jeg ville træde til, da de mente jeg havde de rigtige kvaliteter til dette. Jeg tog det som en stor udfordring og sagde ja. Jeg var ejer igennem et stykke tid og jeg lærte meget. Pludselig var der meget at holde styr på og det var meget anderledes at prøve og jeg fortryder det bestemt ikke. Det var en fed oplevelse. Efter at have været ejer på Ns Replay (da den var meget populær og før Mattias solgte den) har det også været meget let at få job på andre aviser, da folk ligesom har lagt mærke til førhen hvad man egentlig kan og hvad man står for.

Hvornår tror du at det nye HH kommer? Dette spørgsmål har jeg ikke noget bud på, da NetStationens redaktion bliver ved med at udsætte tidspunktet på hvornår det nye NetStation bliver offentliggjort.


Sådan ser Zejezteh's lejlighed ud i dag

Kunne du godt tænke dig at være den næste "Dagens Højhusprofil" på NsExtra - så kontakt mig med brev her.

Skrevet af Pihe
00:13 21.1.2008


 Zejezteh
Lålålå, det er mig!
 21:18 21.1.2008